Home
|
Gunner Jermiin Nielsen: Min slægt.
|
|||
 Søren Jørgensen Haard [I1119], søn af Jørgen Andersen Haar og Lene Jensdatter Rafn.Født 1596 formentlig i Vester Nebel, døde 1660, age 63 eller 64 år, begravet 28 Dec 1660 Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt. Erhverv: Købmand, rådmand og kirkeværge i Kolding I 1730 fandtes en ligsten i kirkegulvet over Søren Jørgensen Haard, men senere forsvundet. I 1755 fandtes et epitafium i St. Nikolaj kirke i Kolding over Søren Jørgensen Haard og hans hustru m. fl., men dette er også siden forsvundet. Skiftet efter Søren Haard fandt sted 23/5 1662 og der var 2054 rigsdaler til deling. I 1647 trak det op til en heksesag, hvori en skolemester Gregers Nielsen var en af forgrundsfigurerne. Den fattige skolemester, der i sin desperation erklærede, at han havde så længe troet på Gud, nu ville han tro på djævelen, søgte at få en signekælling krøblingen Johanne Hanskone til at fly ham lykke. Han drak hende fuld for at få hende til at løsne tungen. Skolemesteren bildte sig ind, at Søren Haard på Laasbybjerg, alle Ude Pedersens børn (deriblandt Peder Udesen) og mange andre godtfolk i byen ved trolddom var kommet til deres formue. Nu skulle kællingen - enten selv eller ved en Lisbeth Knudsdatter i Hjarup (boende hos sognepræst Poul Sørensen, en bror til sognepræsten i Kolding Ancher Sørensen) - også hjælpe ham. Han gav Johanne Hanskone to poser, en af lærred og en af læder. I den første var der 9 rugkærner, lyneborgersalt, hvidløg og meget andet. I den anden en vokskalv. Senere da poserne hverken hjalp skoleholderen til brød endsige rigdom, opstod der splid mellem ham og kællingen. Denne søgte at hævne sig ved at indbilde forskellige syge, at skoleholderen havde forgjort dem. Sagen vakte stor opstandelse og fyldte mange sider i rådstueprotokollen. Gregers Nielsen var et stakkels fordrukkent menneske, der lå i strid med alle. 7/9 1653 forlangte Søren Jørgensen Haard, at skolemester Gregers Nielsen skulle straffes, fordi han på gaden en aften havde råbt: --og Søren Haard har været min gode ven tilforn, men nu er han min uven. Det har djævelens mennesker gjort, og hvad han har af grøn jord, huse og gårde og al sin store pral og pragt, det har han de Haar'er med djævelens kunst og Anne Jensdatters magt. Hvorefter han i raseri og drukkenskab løb hen til Søren Haards bislag og bed deri med sine tænder. Skolemesterens indlæg i retssagen: Eftersom Søren Jørgensen Haard, rådmand her i Kolding, har forhvervet nogle vidner på mig underskrevne her på bytinget sidst forleden 20/7 anlangende nogle ukvemsord, jeg skulle have haft 11/6 næst tilforn, så er herimod mit korte svar, at så sandt som Gud lever og den lod og part, jeg forventer mig hos Gud i himlen, jeg aldrig ved og meget erindrer har sagt andet om velbemeldte Søren Haard eller nogen af hans pårørende end som alt ærligt og kristeligt, langt mindre kunne få årsag noget uærligt at tænke eller sige, og hvis mig fattige mand noget andet påtvunget er, er usandfærdigt og af misundelse vundet at være som de andre steder aldrig skal kunne godt gøre. Begærer gerne, at dette for retten måtte læses, påskrives og indføres udi hvis som passerer. Ex. Kolding 7/9 1653. Gregers Nielsen, egen hånd. Den foreløbige dom lød således: Efterdi det er en sag, som æren pågælder, tør jeg mig ikke fordriste i den sag at kende, mens den sag henfindes og indstiller for min gunstige og velbårne overdommer. Det endelige udfald af sagen kendes ikke. Et familiemedlem til Søren Haard bragte ham for retten. Det var Lene Pedersdatter, som var blevet enke efter Jørgen Hansen Haar i Høllund, Ødsted sogn, søn af Hans Jørgensen Haar på Skovgaard i Øster Starup sogn. Se under ane nr. 388-389, pkt e. I følge Egtvedpræstens indberetning var Høllund slet udplyndret og folkene forjaget og øde og døde. Lene havde under svenskekrigene i 1660 bragt to kister med klæder og gods samt noget guld og sølv ind til Søren Haahrs hus, for at han skulle passe på det. Nu da hun var blevet enke, skulle der skiftes. Hun havde så bedt om at få det udleveret. Men Søren Haard ville kun udlevere tingene, hvis Lene betalte 8 rigsdaler i leje. Dommen gik ud på, at kisterne skulle udleveres til Lene mod husleje efter dannemænds skøn. Men han fastholdt, at han kun havde modtaget kisterne med klæder og gods. Sluttelig måtte Lene betale. I juni 1659 blev der begravet en ung karl på 26 år fra Heisselballe, som blev skudt af polakkerne i Søren Haards gård. Det var Karen Bertelsdatter, der ved sin søsters - Dorothe hr. Mortens - dødsleje under pesten i 1659 fik at vide, at søsterens guld og klenodier var nedgravet i Anne Henriksdatters (Thaulows) hus. Dorothe hr. Mortens er Dorothe eller Dorthe Bertelsdatter, der var gift med hospitalspræst i Kolding Morten Sørensen. Se om denne sag under BK680 og 2681. Married/ Related med:  Karen Bertelsdatter [I1120], datter af Bertel Iversen og Ellen Jørgensdatter.Født 16 Dec 1602 Taulov, døde 1682, age 79 eller 80 år, begravet 19 Feb 1682 Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt Børn: 1. Ellen Sørensdatter Haard [I2706]Født 10 Dec 1631, døde 10 Mar 1654 Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, age 22 år 2. Maren Sørensdatter Haard [I1121]Født 1633, døde 08 Jun 1659 Kolding under pesten, age 25 eller 26 år 3. Lene Sørensdatter Haard [I1117]Født 1634 Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, døde 1696, age 61 eller 62 år, begravet 03 Mar 1696 Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt I 1676 forærede Lene Ude Bertelsens en af to balusterformede barokalterstager til Vonsild kirke. Den anden blev givet af Valborg Johan Rudes i 1663. Rude var sognepræst i Vonsild 1659-1707. Slaegten Haahr by Erna Walker Pedersen Det er forbløffende hvad man kan opdage hvis man gransker i slægtsbøger. Frederikke Lovise Haahr, som henholdsvis er vores bedstemor, oldemor eller tipoldemor, kom fra en formidabel slægt af embedsmænd. Der var blandt andet også præster, borgmestre, lektorer, lærer, og velhavende bønder. Der var endda en kunstmaler, og en komponist imellem vores forfædre. Hmm! Peder Helt Haahr spiller en stor role i vores familie Saga. Jeg synes derfor jeg måtte finde ud af, hvorfor han ikke var født Haahr? Hans fars navn var Hans Thompsen Berg. Hans mor var Maren Pedersdatter Helt. Jeg må tage genealogien til hjælp. Man kan prøve at kunstruere daglig livet for de medvirkende igennem genealogien. Muligheden for hvad der foregik genspejler sig ofte i data. Maline Malene Udesdatter er gift med Bertel Knudsen og har en søn Ude. Udes far dør, og hans mor gifter sig igen med Peder Helt. Ude får en stedsøster Maren. Moren dør da Maren er 5 år. Året efter gifter Marens halvbror Ude sig med Lene Sørensdatter Haard. (Hun er Haahr slægtens stammoder) Marens far dør da hun er 10 år gammel. Hun er nu forældreløs. Jeg ser muligheden for at hun nu bor hos storebror Ude og tante Lene. Måske betrakter hun dem som far og mor. Maren vokser op og gifter sig med Hans Thompsen Berg. Hun har to døtre der bærer efternavnet Berg, men hendes første søn bliver kaldt Peder Helt, efter hender Far. Han har muligvis betraktet Ude Bertelsen og Lene Haard som bedsteforældre? Alle Ude Bertelsen og Lene Haards børn får efternavnet Udesen Haard. Deres søn Søren gir alle hans børn efternavnet Sørensen Haahr . Så nu er familienavnet Haahr med h. Peder Helt er nu voksen, gifter sig med Dorthea Pelt og er barnløs. Den mest logiske forklaring er at han tilføjede navnet Haahr så hans formue, og den var stor, kunde blive i familien. Måske ud af taknemlighed for hvad Ude og Lene havde været for hans mor! Han var en bemærkelsesværdig mand. Han levede i det bedre milijø i København. Du godeste! Prøv engang at se hvad han udrettede! Han var født 3.Oct.1683 i Kolding. I 1712 var han amtsforvalter over Ringsted og Sorø. I 1721 var han krigsråd og kirkeinspektør over Københavns- Frederiksbergs- og Kronborg amter. I 1722 assessor i Højesteret. I 1734 justitsråd. I 1745 borgmester i København og i 1747 etatsråd. I 1738 stiftede han legater for 10.000 Rigsdaler til Vartov Hospital, Koldings danske og latinske skoler, til Koldings fattige og til hans efterkommere der bar navnet Haahr. Til slægten Haahr knytter sig et årligt legat. Det er så forklaringen på hvorfor min kusine Lizy fik et stipendium hvert år. Hun var nemlig opkaldt efter vores bedstemor Lovise Haahr Pedersen . Ok! Peder Madsen Pedersen, hvorfor var vores mellemnavn Sneum??????????? Vi adskiller os derfor fra dem, der i dag staver slægtsnavnet uden h (Haar) eller med d (Haard). Vi tilhører Ude Sørensen Haahr slægten. Vi kan føres tilbage til året 1500 i byen Vester Nebel. Her møder vi Mads Haar. For 3 generationer er navnet Haar. Søren Jørgensen tilføjer et d så navnet er nu Haard. Familienavnet er Haard indtlil Søren Udesen Haard som sagt forandrer det til Haahr for alle sine børn. Navnets oprindelse kan mugligvis føres tilbage til Holland. Man finder mange med efternavnet von der Haar. Før vi møder Ude, vil jeg dog gerne fortælle lidt om navnet Haard, Haar, Haahr. Det betyder den høje og er tilknyttet Odin. Guden for krig og døden, men også for poesi og visdom!! En ambivalent Gud!!! Udes bedstefar Ude Bertelsen, gift med Lene Sørensdtatter Haard, var rådsmand i Kolding. Han var velhavende og indflydelsesrig. Hans søn Søren Udesen Haahr var derimod svagelig og døde tidligt. Han var dog en velkendt Købmand. Ude og hans tre søskende fik hver 100 rigddaler i arv , så fattig har faren sandelig ikke været. Det tyder på at både Peder Helt Haahr og Ude Sørensen Haahr, som var jævnalderne, blev velhavene og indflydelsesrig. Hver på sin måde. Peder på det verslige og Ude på det åndelige. Der er noget stort over Ude Sørensen Haahr. Han blev for det første meget gammel, 92år 4 mdr. og 11 dage! I 1789 var det langt over gennemsnits levealderen! For det andet havde han en meget stor børneflok; 7 sønner og 8 døtre, så han var velhavende! for det trejde var han Sognepræst i 60 år i Ølgod. Han var ogå provst i 47 år i Østre Horne Herred. Så han var indflydelserig ! Det var vel nok en rekord! Hvis Provst Haahr var gæst ved et guldbryllup, var han sansynligvis den der havde viet parret. Han må have nydt stor respekt; men alt tyder på at han også har været som en fader for sognebørnene. For det fjerde var han medejer af hovedgården Jullingsholm , i Sønder Omme. Det tyder på at det praktiske også havde hans interesse!! For det femte var han på talefod med Kongen; men det kommer senere!!! Ude blev sat i Kolding Latinskole, hvorfra han afsluttede i 1716. Kort efter hans afslutning på Latinskolen rejste Ude til København for at blive indskrevet ved Universitetet. Han har sikkert stifted bekendtskab med fætter Peder Helt Haahr. Han havde taget den teologiske embedseksamen med anden højeste karakter. Ude rejste så hjem til Kolding og blev ansat som Kantor (han må have været musikalsk!) og lærer på Latinskolen. De unge teologiske kandidater på Skolen betragtede stillingen som et mellemled til Præstegerningen. Det var også tilfældet med Ude. At Ude må ha været god til latin, og også nydt anselse, kan bevidnes ved at Kongen (Fr.IV )bad Ude Sørensen Haahr om at omskrive de latinske indskriptioner i slotskirken på Koldinghus. De var ældet og ulæselige. Kongen bad ham også skitsere figurer af apostlene i Kirkens 7 Buer. (han må have været kunstnerisk!) Han var sikkert Kantor i den Kirke, og var bekendt med de kongelige. Senere da en stilling åbnedes i Ølgod, skrev Ude et brev til kongen, om han allernådigst ville ihukomme sit løfte om forfremmelse i sit embede, og give ham et Præste Kald i Ølgod og Strelluf Sogn i Østerherret, Ribe Stift. Måtte det behage Eders Kongelige Majestæt at skænke mig dette. Svaret fra Kongen: Kolding, d. 16 Juli 1728. Ude Haahr, Kaldsbrev at være Sognepræst til Ølgod og St.Fredensborg Slot d.13. september 1728 F IV (Frederik den fjerde) begge breve findes i det Danske Rigsarkiv. Vi følger hans 11. søn Jørgen Udesen Haahrs linje ned til vores bedstemor Lovise Haahr Pedersen . Hvor er vores Rødder dog godt plantet i Danmarks Jord! Igennem forskning af familien Haahrs genealogiske data, har jeg viget fra hvad slægtsbogen Haahr har berettet om Peder Helt Haahr, som vores stamfader. Det var han ikke. Vores familie kom ikke til Vestjylland i 1728.Famillien var allerede på egnen i året 1500!. Vi kom ind i Haahr slægten igennem Lene Sørensen Haard som giftede sig med Ude Bertelsen. De gav 3 af deres børn Søren, Malene og Peder hendes pigenavn Haard. Peter Helt Haahr kommer ind i slægten igennem en bagdør! Hans mors halvbror er vores Ude Bertelsen som giftede sig med Lene Sørensen Haard BellTinaMarijeSneum 8. maj 2013 Kilde:https://www.familysearch.org/photos/artifacts/937794?fbclid=IwAR37vQsraOa126o7QFUkqGxN-VIaUYj3VRPbmi3LN_-Ps5CVJmucCp4l8TY 4. Hans Sørensen Haard [I2707]Født 15 Mar 1637 6. Karen Sørensdatter Haard [I1122]Født 09 Okt 1642, begravet 30 Aug 1712 Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt | |||
www.slaegt.jermiinnielsen.dk