Gunner Jermiin Nielsen: Min slægt.
man‎Jørgen Andersen Haar‏‎ [I1207]‎, søn af Anders Madsen Haar og Mette Hansdatter‏.
Født ‎1560 Eltang el. Vester Nebel, Vejle Amt, døde ‎1635 Vester Nebel, Vejle Amt‎, age 74 eller 75 år. Erhverv: Herredsfoged i Brusk hd og selvejer i Vester Nebel
I 1609 blev han herredsfoged og blev da fritaget for landgilde i tiden 1609-1615. Jf. Koldinghus lensregnskab 1610-11 drejede det sig om følgende til Koldinghus:
1 td. salt, 1 bolgast, 10 skp. kværst, 2 sk. leding, 1 mk. haar, 1 mk. garn, 1 brændsvin, 10 læs ved, 0,5 læst. kul, 6 sommerheste - for dem 2 mk. og 6 skp. havre, 10 vinterheste - for dem 2 mk. og 10 skp. havre, 3 jægerheste - for dem 21. sk. og 1 alb.
Sammen med delefoged Søren Bertelsen i Dons skulle han af en ålegård årlig give 1 fjerding ål. Fra samme lensregnskaber citeres:

“Jørgen Andersen i Nebell, herredsfoged i Brusk herred, Nis Buck i Eltang og Mads Andersen (Jørgens bror?), borger i Kolding og tingskriver, gør vitterligt for alle, at efter Guds byrd 1610 lørdagen den 27 oktober på foreskrevne ting for dom og ret var skikket Søren Bertelsen i Dons, kgl. majestæts delefoged i forskrevne herred, lovligt bedes og fik et fuldt tingsvidne af 8 dannemænd, som var Nis Buck i Eltang, Nis Poulsen i Møsvraa, Jens Sørensen i Viuf, Mads Poulsen i Haastrup, Per Buck i Lilballe, Vollu Staffensen i Harthe, Kresten Hansen i Bramdrup og Vollu Ebbesen i Hørup, hvilke forskrevne 8 mænd alle vidnede på deres gode tro, sjæl og ret sandhed, at de så og hørte samme dag og tid på forskrevne ting for dom, at for dem vidnede med oprakte fingre og hellig ed Jens Persen i Dons, Per Jensen, Hans Nielsen og Jon Jebsen der sammesteds, at de var udi Dons mølle i dag med Jens Laursen, slotsfoged på Koldinghus, og Søren Bertelsen i Dons, delefoged i Brusk herred, deres overværelse, at skulle vurdere og overveje det halve bo, som fandtes i forskrevne mølle, som Morten Hansen møller var frarømt med hans egen hustrus søsterdatter, Dorritte Jensdatter, som han beligget havde. Og da fandtes i forskrevne mølle dette efterskrevne gods, som hans hustru Maren Mortens tilhørte, som endnu besidder forskrevne mølle, som var 4 køer, de to vurderet til 8 daler, en hoppe af to 4 daler, en seng af to 4 daler, halvparten af det korn, der fandtes 2 daler, og halvparten af en lille bryggekedel 2 daler. At de så for os dette vidner, vi med vor besegling her nedenfor. Actum ut supra”.
Fra dette anepar nedstammer forfatteren Harald Kidde.

1621-34 var han kirkeværge i Vester Nebel. Et skøde fra Brusk herredsting af 12/2 1597 tilgik Jørgen Andersen i Nebel og hans hustru Lene Jørgens fra Jørgens to fætre Madz Rasmussen i Bramdrup og Rasmus Rasmussen af Faster og flere af deres medarvinger. (I 1610 levede i Bramdrup jf. jordebogen en selvejerbonde med frit jordegods Hans Rasmussen Haar, men ingen af navnet Madz Rasmussen).

Married/ Related med:

womanLene Jensdatter Rafn‏‎ [I1208], datter af Jens Pedersen Rafn og N.N.‏.
Født ‎1570 John Helt Green nævner, at det er usikkert, om slægtskabet til de angivne forældre er korrekt, døde ‎efter ER 1631‎, age mindst 61 år, begravet Vester Nebel Kirke, Vejle Amt

Børn:

1.
manAnders Jørgensen Haar‏‎ [I2780]
Født ‎1592, døde ‎1661‎, age 68 eller 69 år. Erhverv: selvejerbonde i Vester Nebel og herredsfoged i Brusk herred
selvejerbonde i Vester Nebel, idet han overtog den fædrende gård, herredsfoged i Brusk herred.
Fik et skøde af 14/11 1629 fra Peder Jensen i Aagaard og hustru Maren Nielsdatter, og Jørgen Nielsen og hustru Maren Nielsdatter sammesteds. Endvidere fik han et skøde af 21/11 1651 med sin arvepart fra salig Jørgen Andersens og Lene Jørgens arvinger (hans søskende).

2.
manJens Jørgensen Haar‏‎ [I2782]
Født ‎1594, begravet ‎12 Feb 1654 Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt

3.
manSøren Jørgensen Haard‏‎ [I1119]
Født ‎1596 formentlig i Vester Nebel, døde ‎1660‎, age 63 eller 64 år, begravet ‎28 Dec 1660 Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt. Erhverv: Købmand, rådmand og kirkeværge i Kolding
I 1730 fandtes en ligsten i kirkegulvet over Søren Jørgensen Haard, men senere forsvundet. I 1755 fandtes et epitafium i St. Nikolaj kirke i Kolding over Søren Jørgensen Haard og hans hustru m. fl., men dette er også siden forsvundet. Skiftet efter Søren Haard fandt sted 23/5 1662 og der var 2054 rigsdaler til deling.
I 1647 trak det op til en heksesag, hvori en skolemester Gregers Nielsen var en af forgrundsfigurerne. Den fattige skolemester, der i sin desperation erklærede, at “han havde så længe troet på Gud, nu ville han tro på djævelen”, søgte at få en signekælling krøblingen Johanne Hanskone til at “fly ham lykke”. Han drak hende fuld for at få hende til at løsne tungen.
Skolemesteren bildte sig ind, at Søren Haard på Laasbybjerg, alle Ude Pedersens børn (deriblandt Peder Udesen) og mange andre godtfolk i byen ved trolddom var kommet til deres formue. Nu skulle kællingen - enten selv eller ved en Lisbeth Knudsdatter i Hjarup (boende hos sognepræst Poul Sørensen, en bror til sognepræsten i Kolding Ancher Sørensen) - også hjælpe ham. Han gav Johanne Hanskone to poser, en af lærred og en af læder. I den første var der 9 rugkærner, lyneborgersalt, hvidløg og meget andet. I den anden en vokskalv.
Senere da poserne hverken hjalp skoleholderen til brød endsige rigdom, opstod der splid mellem ham og kællingen. Denne søgte at hævne sig ved at indbilde forskellige syge, at skoleholderen havde forgjort dem. Sagen vakte stor opstandelse og fyldte mange sider i rådstueprotokollen.
Gregers Nielsen var et stakkels fordrukkent menneske, der lå i strid med alle. 7/9 1653 forlangte Søren Jørgensen Haard, at skolemester Gregers Nielsen skulle straffes, fordi han på gaden en aften havde råbt:
“--og Søren Haard har været min gode ven tilforn, men nu er han min uven. Det har djævelens mennesker gjort, og hvad han har af grøn jord, huse og gårde og al sin store pral og pragt, det har han de Haar'er med djævelens kunst og Anne Jensdatters magt”.
Hvorefter han i raseri og drukkenskab løb hen til Søren Haards bislag og bed deri med sine tænder.
Skolemesterens indlæg i retssagen:
”Eftersom Søren Jørgensen Haard, rådmand her i Kolding, har forhvervet nogle vidner på mig underskrevne her på bytinget sidst forleden 20/7 anlangende nogle ukvemsord, jeg skulle have haft 11/6 næst tilforn, så er herimod mit korte svar, at så sandt som Gud lever og den lod og part, jeg forventer mig hos Gud i himlen, jeg aldrig ved og meget erindrer har sagt andet om velbemeldte Søren Haard eller nogen af hans pårørende end som alt ærligt og kristeligt, langt mindre kunne få årsag noget uærligt at tænke eller sige, og hvis mig fattige mand noget andet påtvunget er, er usandfærdigt og af misundelse vundet at være som de andre steder aldrig skal kunne godt gøre. Begærer gerne, at dette for retten måtte læses, påskrives og indføres udi hvis som passerer. Ex. Kolding 7/9 1653. Gregers Nielsen, egen hånd”.
Den foreløbige dom lød således:
”Efterdi det er en sag, som æren pågælder, tør jeg mig ikke fordriste i den sag at kende, mens den sag henfindes og indstiller for min gunstige og velbårne overdommer”.
Det endelige udfald af sagen kendes ikke.
Et familiemedlem til Søren Haard bragte ham for retten. Det var Lene Pedersdatter, som var blevet enke efter Jørgen Hansen Haar i Høllund, Ødsted sogn, søn af Hans Jørgensen Haar på Skovgaard i Øster Starup sogn. Se under ane nr. 388-389, pkt e. I følge Egtvedpræstens indberetning var Høllund “slet udplyndret og folkene forjaget og øde og døde”. Lene havde under svenskekrigene i 1660 bragt to kister med klæder og gods samt noget guld og sølv ind til Søren Haahrs hus, for at han skulle passe på det. Nu da hun var blevet enke, skulle der skiftes. Hun havde så bedt om at få det udleveret. Men Søren Haard ville kun udlevere tingene, hvis Lene betalte 8 rigsdaler i leje. Dommen gik ud på, at kisterne skulle udleveres til Lene mod husleje efter dannemænds skøn. Men han fastholdt, at han kun havde modtaget kisterne med klæder og gods. Sluttelig måtte Lene betale.
I juni 1659 blev der begravet en ung karl på 26 år fra Heisselballe, som blev skudt af polakkerne i Søren Haards gård.
Det var Karen Bertelsdatter, der ved sin søsters - Dorothe hr. Mortens - dødsleje under pesten i 1659 fik at vide, at søsterens guld og klenodier var nedgravet i Anne Henriksdatters (Thaulows) hus. Dorothe hr. Mortens er Dorothe eller Dorthe Bertelsdatter, der var gift med hospitalspræst i Kolding Morten Sørensen. Se om denne sag under BK680 og 2681.

4.
manHans Jørgensen Haahr‏‎ [I1203]
Født ‎1600, døde ‎før 1661‎, age mest 61 år. Erhverv: Fæster Skovgård, kirkeværge
Fra dem nedstammer den såkaldte "ældre Skovgaardslægt" i Starup sogn. Jf. Kancelliets Brevbøger får Hans Jørgensen Haar "19/2 1635 bevilling til at beholde sin gård på livstid, således at den ikke udlægges til officerer. Har fæstet gården af Gunde Lange befalingsmand på Ørum slot, da dette var forlenet med Koldinghus slot, og har givet ham nogle hundrede daler til minde".



Gunner Jermiin Nielsen: Min slægt.
2nd ægteskab/ forhold
man‎Jørgen Andersen Haar‏‎ [I1207]‎, søn af Anders Madsen Haar og Mette Hansdatter‏.

Married/ Related med:


www.slaegt.jermiinnielsen.dk