Gunner Jermiin Nielsen: Min slægt.
woman‎Lene Sørensdatter Haard‏‎ [I1117]‎, datter af Søren Jørgensen Haard og Karen Bertelsdatter‏.
Født ‎1634 Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, døde ‎1696‎, 61 eller 62 år, begravet ‎03 Mar 1696 Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt
I 1676 forærede Lene Ude Bertelsens en af to balusterformede barokalterstager til Vonsild kirke. Den anden blev givet af Valborg Johan Rudes i 1663. Rude var sognepræst i Vonsild 1659-1707.
Slaegten Haahr by Erna Walker Pedersen
Det er forbløffende hvad man kan opdage hvis man gransker i slægtsbøger. Frederikke Lovise Haahr, som henholdsvis er vores bedstemor, oldemor eller tipoldemor, kom fra en formidabel slægt af embedsmænd. Der var blandt andet også præster, borgmestre, lektorer, lærer, og velhavende bønder. Der var endda en kunstmaler, og en komponist imellem vores forfædre. Hmm! Peder Helt Haahr spiller en stor role i vores familie Saga. Jeg synes derfor jeg måtte finde ud af, hvorfor han ikke var født Haahr? Hans fars navn var Hans Thompsen Berg. Hans mor var Maren Pedersdatter Helt. Jeg må tage genealogien til hjælp. Man kan prøve at kunstruere daglig livet for de medvirkende igennem genealogien. Muligheden for hvad der foregik genspejler sig ofte i data. Maline Malene Udesdatter er gift med Bertel Knudsen og har en søn Ude. Udes far dør, og hans mor gifter sig igen med Peder Helt. Ude får en stedsøster Maren. Moren dør da Maren er 5 år. Året efter gifter Marens halvbror Ude sig med Lene Sørensdatter Haard. (Hun er Haahr slægtens stammoder) Marens far dør da hun er 10 år gammel. Hun er nu forældreløs. Jeg ser muligheden for at hun nu bor hos storebror Ude og tante Lene. Måske betrakter hun dem som far og mor. Maren vokser op og gifter sig med Hans Thompsen Berg. Hun har to døtre der bærer efternavnet Berg, men hendes første søn bliver kaldt Peder Helt, efter hender Far. Han har muligvis betraktet Ude Bertelsen og Lene Haard som bedsteforældre? Alle Ude Bertelsen og Lene Haards børn får efternavnet Udesen Haard. Deres søn Søren gir alle hans børn efternavnet Sørensen Haahr . Så nu er familienavnet Haahr med h. Peder Helt er nu voksen, gifter sig med Dorthea Pelt og er barnløs. Den mest logiske forklaring er at han tilføjede navnet Haahr så hans formue, og den var stor, kunde blive i familien. Måske ud af taknemlighed for hvad Ude og Lene havde været for hans mor! Han var en bemærkelsesværdig mand. Han levede i det bedre milijø i København. Du godeste! Prøv engang at se hvad han udrettede! Han var født 3.Oct.1683 i Kolding. I 1712 var han amtsforvalter over Ringsted og Sorø. I 1721 var han krigsråd og kirkeinspektør over Københavns- Frederiksbergs- og Kronborg amter. I 1722 assessor i Højesteret. I 1734 justitsråd. I 1745 borgmester i København og i 1747 etatsråd. I 1738 stiftede han legater for 10.000 Rigsdaler til Vartov Hospital, Koldings danske og latinske skoler, til Koldings fattige og til hans efterkommere der bar navnet Haahr. Til slægten Haahr knytter sig et årligt legat. Det er så forklaringen på hvorfor min kusine Lizy fik et stipendium hvert år. Hun var nemlig opkaldt efter vores bedstemor Lovise Haahr Pedersen . Ok! Peder Madsen Pedersen, hvorfor var vores mellemnavn Sneum???????????





Vi adskiller os derfor fra dem, der i dag staver slægtsnavnet uden h (Haar) eller med d (Haard). Vi tilhører Ude Sørensen Haahr slægten. Vi kan føres tilbage til året 1500 i byen Vester Nebel. Her møder vi Mads Haar. For 3 generationer er navnet Haar. Søren Jørgensen tilføjer et d så navnet er nu Haard. Familienavnet er Haard indtlil Søren Udesen Haard som sagt forandrer det til Haahr for alle sine børn. Navnets oprindelse kan mugligvis føres tilbage til Holland. Man finder mange med efternavnet von der Haar. Før vi møder Ude, vil jeg dog gerne fortælle lidt om navnet Haard, Haar, Haahr. Det betyder ”den høje” og er tilknyttet Odin. Guden for krig og døden, men også for poesi og visdom!! En ambivalent Gud!!!
Udes bedstefar Ude Bertelsen, gift med Lene Sørensdtatter Haard, var rådsmand i Kolding. Han var velhavende og indflydelsesrig. Hans søn Søren Udesen Haahr var derimod svagelig og døde tidligt. Han var dog en velkendt Købmand. Ude og hans tre søskende fik hver 100 rigddaler i arv , så fattig har faren sandelig ikke været.
Det tyder på at både Peder Helt Haahr og Ude Sørensen Haahr, som var jævnalderne, blev velhavene og indflydelsesrig. Hver på sin måde. Peder på det verslige og Ude på det åndelige. Der er noget stort over Ude Sørensen Haahr. Han blev for det første meget gammel, 92år 4 mdr. og 11 dage! I 1789 var det langt over gennemsnits levealderen! For det andet havde han en meget stor børneflok; 7 sønner og 8 døtre, så han var velhavende! for det trejde var han Sognepræst i 60 år i Ølgod. Han var ogå provst i 47 år i Østre Horne Herred. Så han var indflydelserig ! Det var vel nok en rekord! Hvis Provst Haahr var gæst ved et guldbryllup, var han sansynligvis den der havde viet parret. Han må have nydt stor respekt; men alt tyder på at han også har været som en fader for sognebørnene. For det fjerde var han medejer af hovedgården Jullingsholm , i Sønder Omme. Det tyder på at det praktiske også havde hans interesse!! For det femte var han på talefod med Kongen; men det kommer senere!!!
Ude blev sat i Kolding Latinskole, hvorfra han afsluttede i 1716. Kort efter hans afslutning på Latinskolen rejste Ude til København for at blive indskrevet ved Universitetet. Han har sikkert stifted bekendtskab med “fætter” Peder Helt Haahr.
Han havde taget den teologiske embedseksamen med anden højeste karakter. Ude rejste så hjem til Kolding og blev ansat som Kantor (han må have været musikalsk!) og lærer på Latinskolen.
De unge teologiske kandidater på Skolen betragtede stillingen som et mellemled til Præstegerningen. Det var også tilfældet med Ude. At Ude må ha været god til latin, og også nydt anselse, kan bevidnes ved at Kongen (Fr.IV )bad Ude Sørensen Haahr om at omskrive de latinske indskriptioner i slotskirken på Koldinghus. De var ældet og ulæselige. Kongen bad ham også skitsere figurer af apostlene i Kirkens 7 Buer. (han må have været kunstnerisk!) Han var sikkert Kantor i den Kirke, og var bekendt med de kongelige. Senere da en stilling åbnedes i Ølgod, skrev Ude et brev til kongen, om han allernådigst ville ihukomme sit løfte om forfremmelse i sit embede, og give ham et Præste Kald i Ølgod og Strelluf Sogn i Østerherret, Ribe Stift. ”Måtte det behage Eders Kongelige Majestæt at skænke mig dette”.
Svaret fra Kongen:
Kolding, d. 16 Juli 1728.
Ude Haahr, Kaldsbrev at være Sognepræst til Ølgod og St.Fredensborg Slot d.13. september 1728
F IV (Frederik den fjerde) begge breve findes i det Danske Rigsarkiv.

Vi følger hans 11. søn Jørgen Udesen Haahrs linje ned til vores bedstemor Lovise Haahr Pedersen .

Hvor er vores Rødder dog godt plantet i Danmarks Jord!

Igennem forskning af familien Haahrs genealogiske data, har jeg viget fra hvad slægtsbogen Haahr har berettet om Peder Helt Haahr, som vores stamfader. Det var han ikke. Vores familie kom ikke til Vestjylland i 1728.Famillien var allerede på egnen i året 1500!. Vi kom ind i Haahr slægten igennem Lene Sørensen Haard som giftede sig med Ude Bertelsen. De gav 3 af deres børn Søren, Malene og Peder hendes pigenavn Haard. Peter Helt Haahr kommer ind i slægten igennem en bagdør! Hans mors halvbror er vores Ude Bertelsen som giftede sig med Lene Sørensen Haard


BellTinaMarijeSneum
8. maj 2013

Kilde:https://www.familysearch.org/photos/artifacts/937794?fbclid=IwAR37vQsraOa126o7QFUkqGxN-VIaUYj3VRPbmi3LN_-Ps5CVJmucCp4l8TY

Gift ‎09 Dec 1660 Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt (gift 17 eller 18 år) med:

manUde Bertelsen‏‎ [I1118], søn af Bertel Knudsen og Malene Udesdatter‏.
Født ‎1643, døde ‎1678‎, 34 eller 35 år, begravet ‎26 Sep 1678 Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt. Erhverv: Købmand

Børn:

1.
manSøren Udsen Haahr‏‎ [I1112]
Født ‎1661, døde ‎1722‎, 60 eller 61 år, begravet ‎12 Aug 1722 Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt. Erhverv: Købmand i Kolding
Søren Udesen antog navnet Haar efter sin mor, men udelod d'et.
Ved Sørens dåb var følgende faddere: Anders Jørgensen Ridefoged (kgl. maj. ridefoged på Koldinghus, g. m. Karen Sørensdatter Haard), Zone Pedersen (rådmand, g. m. Dorthe Poulsdatter, enke efter rådmand Peder Udesen. Hun er datter af rådmand Poul Bertelsen, provst Bertel Iversens søn), Hans Hansen Mouritzen (rådmand, BK1120, datter af provst Bertel Iversen) og Mette Udesdatter (BK473).

Søren Udesen Haar var købmand og boede i Brogaden (Søndergade). Lige fra sine unge dage havde han haft dårlige øjne. Forældrene havde bekostet mange penge på hans helbredelse, men uden resultat. Som 19-årig rejste han sammen med sin mor til valfartskirken i Kippinge på Falster, hvor der i katolsk tid var sket flere undere i forbindelse med hostien.
Ligeledes fandtes på stedet en helligkilde, som efter sagnet sprang frem, hvor en nyopført præstegård i 1500-tallet sank i jorden. I 1679 i forbindelse med besøget skænkede Søren Udesen Haar og hans mor, Lene Sørensdatter Haard, et blåt alterklæde til kirken. I en overleveret beretning fra degnen J. F. Severin hedder det om Søren : "Samme unge Karl haver hafft stor besværlighed af Øyen-Vee, er nu Gud skee Lov, nogenledes helbredet". (Danmarks Kirker, bd. 8,2. Maribo Amt). Det blev dog værre og værre, og snart kunne han hverken læse eller skrive. Tjene til føden kunne han faktisk ikke. Kirken kunne han selv finde vej til og til andre kendte steder. Men ellers måtte hans kone Dorthea føre ham rundt. Hans dårlige syn forhindrede ham dog ikke i at drive handel. Det kunne han nemlig gøre ved konens hjælp. De drev også landbrug, idet de dyrkede den “priviligerede pestjord”. Hvor den lå, vides ikke.


Efter Dortheas død havde den blinde Søren Udesen Haar giftet sig med den meget dydædle Maren Rachlow. Efter Marens død skulle boet være forseglet i 30 dage. Dels fordi hun havde en bror, regimentskvartermester Jens Rachlow, og ham skulle magistraten have kontakt med, og dels var der 3 børn af første ægteskab, hvis mødrene arv stod i virksomheden. Den skulle sikres. Det var Søren Udesen Haar meget utilfreds med, da det var ødelæggende for hans handel. Med 3 samfrænder blev han derfor enig om - med myndighedernes tilladelse - at hver af de 3 sønner straks fik 100 rigsdaler, som deres arv efter moderen. Marens bror fik man brev fra, hvorefter registrering og vurdering af boet kunne finde sted den 27/9 1717.
Den første af disse samfrænder var borger og formand Peder Andersen Helt, en bror til Hans Andersen Helt. De hørte til den gamle koldingslægt, hvis forfader var rådmand Peder Helt, som byggede ejendommen på hjørnet af Søndergade og Helligkorsgade. Den anden var Hans Hansen Berg, søn af købmand Hans Thomsen Berg og Maren Pedersdatter Helt. Den sidste var skomager Thomas Vorbasse.

2.
man‎Bertel Udsen‏‎ [I1124]‎ PRIVAT FILTER

3.
woman‎Malene Udesdatter‏‎ [I2653]‎
Begravet ‎11 Dec 1664 Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt

4.
womanMalene Udesdatter‏‎ [I2654]
Begravet ‎04 Feb 1685 Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt Ved hendes begr. 4/2 1685 i Kolding blev hendes navn anført i kirkebogen som Magdalene

5.
manPeder Udesen‏‎ [I2657]
Begravet ‎10 Nov 1700 Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt

6.
manPeder Udesen‏‎ [I2659]
Begravet ‎27 Sep 1729 Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt. Erhverv: øl- og brændevinstapper

7.
woman‎Karen Udesdatter‏‎ [I2661]‎
Døde ‎02 Mar 1677 Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt


Gunner Jermiin Nielsen: Min slægt.
2nd ægteskab/ forhold
woman‎Lene Sørensdatter Haard‏‎ [I1117]‎, datter af Søren Jørgensen Haard og Karen Bertelsdatter‏.

Married/ Related med:

manJørgen Pedersen Notler‏‎ [I2652]
Født ‎1640, begravet ‎18 Jul 1690 Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt
De boede i en gård i Brogaden (Søndergade).

www.slaegt.jermiinnielsen.dk

(c) Gunner Jermiin Nielsen 2020