Født ‎mellem 25 Aug 1825 (1828) og 8) Bjerregård, Holmsland Klit sogn, Ringkøbing Amt, døde ‎05 Aug 1913 Bjerregård, Holmsland Klit sogn, Ringkøbing Amt‎. Erhverv: Bådfører i Bjerregård
Lystighed og tyveri.

At være bjerger var ikke kun det sure slid. Afhængig af ladningens art, kunne bjergningerne udfolde sig ganske lystigt for både høj og lav. Chr. Chr. Sørensen, f. i Årgab 1857, beretter om arbejdet med den franske skonnertbrig »Victorine« af Dieppe, der strandede i Otto Heides strandlen i Bjerregård den 6. juni 1874. Skibet var ladet med vin, som Holmslands Klits Søndre Bjergelaug skulle tage sig af: »Skibet blev stående helt, og da havet faldt, og vejret blev godt, kunne vi gå tørskoet ombord. Bjergelauget, som bestod af beboerne i Bjerregård, Haurvig og Årgab byer, kom så i gang med ilandbringningen af vintønderne. Skibet stod i Otto Heides strandlen i Bjerregård. Til stede ved bjergningen var de to meget korpulente herrer... nævnt under betegnelsen »de to profeter, sognefoged J. P. Lodbjerg, Sdr. Lyngvig, som også var forbjerger ved bjergelauget, og toldassistent Lange, Bjerregård.
Så en dag ved bjergningen, som foregik på den måde, at nogle af bjergerne var ombord og taklede tønderne op en for en af lasten og så over rælingen ned på strandbredden, og der var jeg tillige med en hel del flere og tog imod dem og trillede dem så langt op til bjergkanten, så de var i behold. Men så hen over middag kom herredsfogeden og konsulen og kaptajnen og et par stykker af de store fra Ringkøbing kørende i hestekøretøj til strandingsstedet, gik ombord og ned i kaptajnens kahyt, hvor vinen skulle smages, ikke af tønderne, men en kasse med de fineste vine kom jo frem. Sognefoged Jens Pe'sen fandt jo også derned, og han sagde jo »du« til dem alle, ingen undtagelse, ja selv til kongen«.

Ikke rig, men tørstig.

Chr. Chr. Sørensen fortsætter: "vi talte jo om, at det var rart nok at få vinen smagt, og da vi havde Ole Jørgen iblandt os, tøvede han ikke længe, før han fik en tønde boret, som lå sådan i ly af vagthuset, at det ikke kunne ses fra skibet. Han lå ned ved enden af tønden og tappede i et pottemål, og så skulle vi jo hen til ham skiftevis. Det var noget, som smagte, vinens ædle drue. Men nu gik toldassistent Lange jo deroppe for at få enhver tønde, der blev trimlet derop, indført i toldjournalen, han var jo toldernes øverste, men han var ikke rig, men han var tørstig, og af og til måtte den tykke mand ned på sine knæ og kravlede i ly af tønderne hen til Ole Jørgen for at få tørsten slukket, men han skulle jo også passe på, at han ikke blev opdaget af øvrigheden ude fra skibet.

Men da et par timer var gået, kom de fine herrer fra borde, men da havde vinen forblindet dem alle således, at de ikke kunne se noget utilladeligt, de havde besvær med at klare sig selv. Og ligeledes gik det med os. Vi blev alle så berusede, at vi måtte holde op og se at finde hjem. Da jeg forlod strandingsstedet, lå Ole Jørgen og Lange og et par mere ved tønden og drak. Det så lidt nedværdigende ud. Toldernes øverste i uniform og guldbånd om kasketten lå som offer ved vintøndens ende.

Den kostbare ladning blev senere sejlet til Ringkøbing af Laust Frederik Hansen, som havde en lille tomastet galease, som han sejlede fragt med til Ringkøbing.Vinen skulle ind på Toldkammeret for at indtægten kunne blive en hel del procent større« (217). Den omtalte "Ole Jørgen", Ole Jørgen Jensen, var fra Årgab. Han var søn af spillemand Jens Jørgen Olsen og var medlem af Holmslands Klits søndre Bjergelaug.

Ovenstående anekdote er klippet fra Chr. Tarbensen Christensen: "De nærer sig af vrag", Bind 87 af Foreningen Danmarks Folkeminders Skrifter.

At Laurits Fr. Hansen kun spiller en birolle gør jo ikke historien ringere. Hovedpersonen, Ole Jørgen Jensen er far til Søren Andersen Jensen.

Født ‎30 Jun 1825 Obling i Sønder Bork sogn, Ringkøbing Amt, døde ‎24 Sep 1911 Bjerregård, Holmsland Klit sogn, Ringkøbing Amt‎, age 86 år
Var i 1845 væverske i fødegården.