|
Efterkommere af Mogens Brøllund
|
|||
Hans Christian Lauritsen [I610], søn af Laurits Jensen og Maren Nielsdatter.Født 1801 Havrvig, døde 18 Jan 1890 Bjerregård, Holmsland Klit sogn, Ringkøbing Amt, age 88 eller 89 år. Erhverv: Fisker og landmand Hans Chr. Lauridsen fik Fiskergaarden i fæste efter faderen, og da klitboerne i 1830 købte klitten blev han selvejer. Ifølge P Pedersen, Bjerregaard "Klittens Historie" var Hans Chr. Lauridsen en driftig fisker, der tjente sig en betydelig formue ved fiskeriet. Det kunne også nok være nødvendigt for med landbruget må det have været så som så. I areal var Fiskergaarden ikke noget lille sted, 278 Td. Ld. i følge samme bog, men boniteten var ringe, Hartkorn godt 1/2 Skp. Gift 31 Okt 1824 Nysogn, Ringkøbing Amt, age 22 eller 23 år (married 23 år) med: Christiane Nielsdatter [I609], age by marriage 25 eller 26 år, datter af Niels Graversen Brøllund og Ane Enevoldsdatter.Født 1798 Nysogn, Ringkøbing Amt, døde 07 Sep 1848 Bjerregård, Holmsland Klit sogn, Ringkøbing Amt, age 49 eller 50 år Børn: 1. Laurits Frederik Hansen [I613]Født mellem 25 Aug 1825 (1828) og 8) Bjerregård, Holmsland Klit sogn, Ringkøbing Amt, døde 05 Aug 1913 Bjerregård, Holmsland Klit sogn, Ringkøbing Amt. Erhverv: Bådfører i Bjerregård Lystighed og tyveri. At være bjerger var ikke kun det sure slid. Afhængig af ladningens art, kunne bjergningerne udfolde sig ganske lystigt for både høj og lav. Chr. Chr. Sørensen, f. i Årgab 1857, beretter om arbejdet med den franske skonnertbrig »Victorine« af Dieppe, der strandede i Otto Heides strandlen i Bjerregård den 6. juni 1874. Skibet var ladet med vin, som Holmslands Klits Søndre Bjergelaug skulle tage sig af: »Skibet blev stående helt, og da havet faldt, og vejret blev godt, kunne vi gå tørskoet ombord. Bjergelauget, som bestod af beboerne i Bjerregård, Haurvig og Årgab byer, kom så i gang med ilandbringningen af vintønderne. Skibet stod i Otto Heides strandlen i Bjerregård. Til stede ved bjergningen var de to meget korpulente herrer... nævnt under betegnelsen »de to profeter, sognefoged J. P. Lodbjerg, Sdr. Lyngvig, som også var forbjerger ved bjergelauget, og toldassistent Lange, Bjerregård. Så en dag ved bjergningen, som foregik på den måde, at nogle af bjergerne var ombord og taklede tønderne op en for en af lasten og så over rælingen ned på strandbredden, og der var jeg tillige med en hel del flere og tog imod dem og trillede dem så langt op til bjergkanten, så de var i behold. Men så hen over middag kom herredsfogeden og konsulen og kaptajnen og et par stykker af de store fra Ringkøbing kørende i hestekøretøj til strandingsstedet, gik ombord og ned i kaptajnens kahyt, hvor vinen skulle smages, ikke af tønderne, men en kasse med de fineste vine kom jo frem. Sognefoged Jens Pe'sen fandt jo også derned, og han sagde jo »du« til dem alle, ingen undtagelse, ja selv til kongen«. Ikke rig, men tørstig. Chr. Chr. Sørensen fortsætter: "vi talte jo om, at det var rart nok at få vinen smagt, og da vi havde Ole Jørgen iblandt os, tøvede han ikke længe, før han fik en tønde boret, som lå sådan i ly af vagthuset, at det ikke kunne ses fra skibet. Han lå ned ved enden af tønden og tappede i et pottemål, og så skulle vi jo hen til ham skiftevis. Det var noget, som smagte, vinens ædle drue. Men nu gik toldassistent Lange jo deroppe for at få enhver tønde, der blev trimlet derop, indført i toldjournalen, han var jo toldernes øverste, men han var ikke rig, men han var tørstig, og af og til måtte den tykke mand ned på sine knæ og kravlede i ly af tønderne hen til Ole Jørgen for at få tørsten slukket, men han skulle jo også passe på, at han ikke blev opdaget af øvrigheden ude fra skibet. Men da et par timer var gået, kom de fine herrer fra borde, men da havde vinen forblindet dem alle således, at de ikke kunne se noget utilladeligt, de havde besvær med at klare sig selv. Og ligeledes gik det med os. Vi blev alle så berusede, at vi måtte holde op og se at finde hjem. Da jeg forlod strandingsstedet, lå Ole Jørgen og Lange og et par mere ved tønden og drak. Det så lidt nedværdigende ud. Toldernes øverste i uniform og guldbånd om kasketten lå som offer ved vintøndens ende. Den kostbare ladning blev senere sejlet til Ringkøbing af Laust Frederik Hansen, som havde en lille tomastet galease, som han sejlede fragt med til Ringkøbing.Vinen skulle ind på Toldkammeret for at indtægten kunne blive en hel del procent større« (217). Den omtalte "Ole Jørgen", Ole Jørgen Jensen, var fra Årgab. Han var søn af spillemand Jens Jørgen Olsen og var medlem af Holmslands Klits søndre Bjergelaug. Ovenstående anekdote er klippet fra Chr. Tarbensen Christensen: "De nærer sig af vrag", Bind 87 af Foreningen Danmarks Folkeminders Skrifter. At Laurits Fr. Hansen kun spiller en birolle gør jo ikke historien ringere. Hovedpersonen, Ole Jørgen Jensen er far til Søren Andersen Jensen. 2. Niels Peder Hansen [I1907]Født 26 Okt 1826 Nysogn, Ringkøbing Amt, døde 30 Okt 1911 Bjerregård, Holmsland Klit sogn, Ringkøbing Amt, age 85 år. Erhverv: Landm. overtog fødegården Ingen børn. 4. Jens Andres Hansen [I1917]Født 20 Jul 1836 5. Jensine Hansen [I1918]Født 20 Jul 1836 Bjerregård, Holmsland Klit sogn, Ringkøbing Amt, døde 22 Jan 1912, age 75 år Ugift. I 1890 er hun aftægtsnyder hos sin broder Niels Peder Hansen og hustru nielsine Marie Christensen i Haurvig. 6. Ane Mathea Hansen [I1919]Født 20 Maj 1839 Bjerregård, Holmsland Klit sogn, Ringkøbing Amt, døde 13 Okt 1916 Kragelund, Lønne sogn, Ribe Amt, age 77 år I 1890 har Ane bopæl hos sin broder Niels Peder Hansen i Bjrregaard. | |||
www.Broellund.jermiinnielsen.dk




