Home
|
Gunner Jermiin Nielsen: Min slægt.
|
|||
 Hans Jessen [I288], søn af Jes Hansen og Maren Christensdatter.Født 25 Jun 1789 Skølvad, Jernved Sogn, Ribe Amt, døde 18 Mar 1869 Vorbasse Sogn, Ribe Amt, age 79 år Født på Skølvad, Gørdingvej 87, 6690 Gørding Min fars granfætter Hans Jessen, Billund fortalte på en rundtur på egnen 27-7-2005 følgende: Folk på egnen mener, at det må være Hans Jessen der har sat stendiget ved Vorbasse Kirke. Da vi kørte forbi fremstod det nydeligt, men det er jo nok også blevet sat om nogle gange siden. Vi så også det hus, han havde boet i, nemlig Hovborgvej 1 i Vorbasse. Hans fortalte, at det nuværende bliktag havde erstattet et gammelt stråtag, da der skulle bygges benzinstation foran huset - det er et sørgeligt syn. Peder Sørensen Vig skriver i 1912: Hans Jessen, der altid gik med sin lange, røde, strikkede tophue, havde særlig forstand på at sætte stendiger, mens hans kone, Ann Jester, var sognets bedste kogekone, ligesom hendes søn, den lamme Christian Skrædder, var sognets bedste skaffer. Citeret i Vald. Andersen, Vorbasse - et hedesogns historie, side 156-157: Peder Sørensen Vig, der var født 7. november 1854 i Bøgvad, Egtved sogn, kom fra sit syvende år til at opleve sin barndom i Vorbasse, hvortil forældrene flyttede, og hvor faderen, Søren Pedersen Vig, var født. P. S. Vig kom gennem sin opvækst egnens bondeliv på nært hold, men selv fik han lyst til at blive præst. Efter mange omskiftelser, hvorom der andetsteds er fortalt (21) fik han sin egentlige gerning inden for det danske kirkeliv i U. S. A., fra 1909 til sin død 1929 som forstander for præsteseminariet i Blair, Nebraska. I det fremmede, hvor han med tiden mødte megen anerkendelse, glemte P. S. Vig aldrig sin slægt og hjemstavn, hvilket gav sig udslag i flere afhandlinger og artikler om disse emner, værdifulde bidrag til sognets historie. I særdeleshed har han dvælet ved sine minder som hyrdedreng. En fyldig afhandling, hvori han beretter om sine oplevelser og iagttagelser i heden, sendte han 1912 til Dansk Folkemindesamling, hvor den fandt opbevaring som manuskript. Trykt blev denne skildring ikke, men der er gjort brug af materialet på anden måde (22) Samtidig med indsendelsen af denne afhandling skrev P. S. Vig et brev til dr. Axel Olrik, dateret 10. september 1912. »Det forekommer mig, at jeg måtte kunne skrive en hel bog om Vorbasse sogn, Ør var mit hjem fra 1862 til 1870, og som var min faders, bedstefaders og oldefaders fødesogn, der navnlig er mig bekendt gennem min gamle fader, der levede i mit hjem her i landet i henved 16 år og var særdeles godt inde i tankegangen blandt folk der i ældre dage . . . . « P. S. Vig skriver, at han, hvis hans tid tillader det, vil sende folkemindesamlingen et og andet om egnens folketro og sæd. Dette synes dog ikke at være blevet til noget. I brevet nævner han »en hel mængde originaler fandtes i min faders og min tid i Vorbasse sogn . . . . « Mari' Vævers, der boede på Sønderheden, var en sådan original. Hun var vistnok af taterslægt, skriver P. S. Vig. Andetsteds fortælles: »Mari' Vævers var Vorbasse sogns mest originale person. I sine unge dage havde hun været en skøn og feteret skuespillerinde(1) Senere rejste hun med sin søn rundt med et dukketeater. Ved en flot levemåde eller fejlagtige spekulationer havde hun tabt sin store opsparede formue og måtte nu søge fattighjælp i sognet. Her gik hun omkring som en levende avis og samlede samtidig føden til sig. Flæsk, pølse og kød blev stoppet ned i forklædet, og i mælkespanden kom mælk, smør og tællelys. På sine ture solgte hun hjemmevævede strømpebånd og fik deraf navnet Mari' Vævers.« Hun skaffede sig desuden en ekstraindtægt ved at spå. Ved sin død, knap 90 år gammel, efterlod hun sig et testamente, hvori stod, at hendes 4 høns skulle slagtes og bruges til suppen ved hendes begravelse; hendes kat skulle hænges, hvilket dog ikke skete, da den løb bort inden eksekutionen. Tammes Blinker havde i sin tid gjort tjeneste som blænker, en soldat, der udførte en art spiontjeneste, i de danske hjælpetropper i fransk tjeneste under napoleonskrigene. Christian Winther var en af de rigtige kræmmere fra smugleriets dage. Jep Madsen var noget af en "klog mand". Han kunne "holde fluerne af sig", og engang da P. S. Vigs lille broder led slemt af hudløshed, kom Jep Madsen med stål og flint og slog ild over den syge, og ingen i huset måtte sige et ord, mens det stod på. Hans Jessen, der altid gik med sin lange, røde, strikkede tophue, havde særlig forstand på at sætte stendiger, mens hans kone, Ann Jester, var sognets bedste kogekone, ligesom hendes søn, den lamme Christian Skrædder, var sognets bedste skaffer. Mens disse originale personer i sig selv kun yder et periferisk bidrag til sognehistorien, vil den almindelige opfattelse af, hvem der var sådanne originaler, og navnlig hvorfor de var det, have en videregående interesse. Enhver, der mere eller mindre ufrivilligt brød ud af bondesamfundets tilvante folder, måtte vente at blive genstand for folks snak, en sladder med undertone af fortørnelse. Heri må vel ses et vist forsvar for hævdvundne traditioner, hvis betydning ikke må underkendes. Men fortørnelsen eller ringeagten kunne i adskillige tilfælde vende sig til en art beundring for den udskejende, og dette afdækker en afstumpethed og et snæversyn, som det gamle almuesamfund også i nogen grad har repræsenteret. Tankegangen og menneskevurderingen var bundet til strenge, stivnede former ligesom hverdagens dont. Gift 1814 Give, Vejle Amt, age 24 eller 25 år (married 54 eller 55 år) med:  Anne Jensdatter [I132], age by marriage 25 eller 26 år, datter af Jens Nielsen Grene og Johanne Marie Pedersdatter.Født 24 Mar 1788 Hallunbæk By, Sønder Omme Sogn, Ribe Amt, døde 19 Okt 1875 Maltbæk, Malt Sogn, Ribe Amt, age 87 år Sønnen Jes blev født på Skølvad. Faddere: Hans Christensen, Hundsbæk. Peder Graversen, ungkarl ffa Jedsted. Claus Petersen, gårdmand, Jernved. Anna Jesdatter fra Påbøl (Hans Jessens søster) og Dorthe Jørgensdatter fra Puggård. Hans Jessen med familie flytter senere hjemmefra (Skølvad) og dukker i 1818 op i Hejnsvig sogn, ejer af en halvgaard i Gilbjerg. I 1823 kan familien findes i Vorbasse, Matr. Nr.18 Anne flytter ved mandens død til datteren Maren i Maltbæk Børn: 1. Jes Kræmer Hansen [I274]Født 30 Apr 1815 Skølvad, Jernved Sogn, Ribe Amt, døde 19 Maj 1877 Terpling, Åstrup Sogn, Ribe Amt, age 62 år. Erhverv: Gårdejer Født på Skølvad, Gørdingvej 87, 6690 Gørding Jes Kræmer købte 17. dec. 1844 en gård i Tvile i Terpling ved Glejbjerg, nemlig matr.nr. 6b Terpling. Stuehuset står der stadigvæk (2005) og har Tvilevej nr. 26 i Terpling ved Glejbjerg - min fars granfætter Hans Jessen, Billund viste det mig på en køretur. Sønnen Peder Jessen overtog gården i 1883 fra moderen. 3. Christian Hansen [I1409]Født 24 Sep 1818 Heinsvig Sogn, Ribe Amt 4. Hans Christian Hansen [I1410]Født 22 Okt 1820 Vorbasse Sogn, Ribe Amt 5. Maren Hansdatter [I836]Født 25 Mar 1823 Vorbasse Sogn, Ribe Amt, døde 13 Sep 1898, age 75 år 6. Johanne Hansen [I1411]Født 04 Nov 1826 Vorbasse Sogn, Ribe Amt 7. Else Hansdatter [I1412]Født 30 Nov 1829 Vorbasse Sogn, Ribe Amt, døde 17 Jan 1831 Vorbasse Sogn, Ribe Amt, age 1 år og 1 month og 2 weeks og 4 days | |||
www.slaegt.jermiinnielsen.dk