Home
|
Gunner Jermiin Nielsen: Min slægt.
|
|||
 Jes Kræmer Hansen [I274], søn af Hans Jessen og Anne Jensdatter.Født 30 Apr 1815 Skølvad, Jernved Sogn, Ribe Amt, døde 19 Maj 1877 Terpling, Åstrup Sogn, Ribe Amt, age 62 år. Erhverv: Gårdejer Født på Skølvad, Gørdingvej 87, 6690 Gørding Jes Kræmer købte 17. dec. 1844 en gård i Tvile i Terpling ved Glejbjerg, nemlig matr.nr. 6b Terpling. Stuehuset står der stadigvæk (2005) og har Tvilevej nr. 26 i Terpling ved Glejbjerg - min fars granfætter Hans Jessen, Billund viste det mig på en køretur. Sønnen Peder Jessen overtog gården i 1883 fra moderen. Gift 06 Jul 1839 Åstrup Sogn, Ribe Amt, age 24 år (married 37 år) med:  Maren Hansdatter [I163], age by marriage 17 år, datter af Hans Hansen og Mette Lauridsdatter.Født 26 Sep 1821 Terpling, Åstrup Sogn, Ribe Amt Tvilevej nr. 26 i Terpling ved Glejbjerg, døde 14 Aug 1898 Terpling, Åstrup Sogn, Ribe Amt, age 76 år Karakter: God, God, Vacc. 30-6-1826 af Hansen, Ribe. Foto i ramme hos Jens Chr. Jermiin Nielsen, Sneum Maren blev ganske ung gift med daglejeren på gården, hvilket fremgår af folketællingen 1840: Samtlige personer i husstanden ribe, Gørding, Aastrup, Terpling Bye, , En Gaard, 22, FT-1840 Der vises flg. felter: Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested Hans Hansen, 49 , Gift, , Gaardmand, Mette Lauridsdatter, 46 , Gift, , Hans Kone, Marie Hansdatter, 17 , Ugift, , Deres Børn, Laust Hansen, 14 , Ugift, , Deres Børn, Morten Hansen, 10 , Ugift, , Deres Børn, Jens Hansen, 11 , Ugift, , Pleiebarn, Jess Hansen, 24 , Gift, , Dagleier, Maren Hansdatter, 19 , Gift, , Hans Kone, Hans Jessen, 1 , Ugift, , Deres Søn, Jens Hansen, 38 , Ugift, , Tjenestekarl, Peder Christensen, 23 , Ugift, , Skræder, Børn: 1. Hans Jessen [I809]Født 04 Aug 1839 Terpling, Åstrup Sogn, Ribe Amt Tvilevej nr. 26 i Terpling ved Glejbjerg Afskrift af J. Chr. Frederiksens artikel i "Fra Ribe amt" 1933. Hedeopdyrkning. I vore dages rastløse tid kan det ofte være manende at standse et øjeblik og i mindet søge fædrenes spor. Tænker man sig blot ca. 660 år tilbage i tiden, da hedens pionerer sled med den karrige jord for udkommet, får man andre livsbilleder frem end i vor tid. En generation fulgte der i nøjsomhed og sparsommelighed opdrog en slægt, der brød sig vej og gennem andelsselskaber skaffede sig bedre økonomiske kår. Det er en af disse pionerer, jeg i det følgende vil drage frem. Hans Jessen var født 1839 i Terpling, Åstrup sogn, og hans hustru, Kirsten Sørensen, var født 1856 i Lintrup. De holdt brryllup 1873 og boede derefter i nogle år hos hendes fader, Søren Gerhardtsen i Lintrup, Holsted sogn, hvor han, foruden at hjælpe til med gårdens drift, gik på daglejerarbejde i omegnen, samt udførte noget dræningsarbejde på akkord i Tvile (Åstrup sogn). 1876 købte de en hedelod fra gården på 42 td. Land for 1400 kr.-Det var det meste af den udmark som ved udskiftningen 1793 blev tillagt gården, og hvorom det i landvæsenskommisionsforretningen hedder: hans hede får han til nord, norden krat-vang, samt tillige Clemer-Mærsk mose, så meget som hans mål kan indtage. Hans eng tager han ved Klelunds markskel. Heden var beliggende på begge sider af den gamle drivervej, er i øvrigt omtalt i "Fra Ribe Amt" 1926 side 305, som den hede hvor "Tammes Kæsten" sloges med studedriverne. Af de 42 td. Land var kun opdyrket ca. 4 td. Land, hvis agre var beliggende på forskellige steder eftersom man havde anset jorden bedst egnet til dyrkning. Med hensyn til driftmåden havde svigerfaderen i omdriften her skiftet med rug og boghvede i alt 11 gange i træk, og den eneste kunstgødning den havde fået, var aske fra hedetørv - de blev samlet i lange miler som antændtes indefra, og så vidt muligt under brændingen holdtes tillukket, så ilden ikke slog igennem, forinden det hele var i glød - så de fattige hedeagre var i høj grad udpinte, afgrøden ringe, og de blev i hviletiden isprængt både med mos og lyng, så ikke engang silke- og senegræs kunne trives. Her blev nu i den kulsorte hede 1876 bygget 2 små huse på hver 6 fag, henholdsvis til salshus, stald og lade, tækket med lyng, primitivt indrettet og kun forsynet med det allernødvendigste. Det første år havde de kun en ko. Og den samme kunne ikke fodres med den avl som var, men H.J. lejede så lidt græs i Tvile enge, og fik derved lidt hø til hjælp. De første 3 år gik han stadig på arbejde i den nyanlagde Klelund plantage, hvor han gravede plantehuller på akkord, men fortjenesten var kun lille, og kosten han fik, var for tarvelig til så strengt arbejde, hvorfor han måtte bede sin kone om at få lidt kraftigere mad, thi ellers kunne ham ikke holde det ud. Om foråret 1879 købte han et par små stude, som han dog måtte sælge om efteråret, da han ikke havde foder til dem om vinteren. Han fik dog et par næste forår, og da han havde lyst til handelen, blev de ofte omsat, ligesom han også handlede med den øvrige del af besætningen, samt undertiden handlede lidt med kreaturer, får og lam udenom, når det bød sig, og på den måde tjente han en ekstraskilling. I disse år brækkede han en del hede, iidet han tidlig om morgenen, forinden han gik på arbejde, og om aftenen når han kom hjem, ofte pløjede en bed. Når han således havde brugt studene om morgenen, var det gerne hans kones arbejde, at spænde dem fra, medens han fil sin davre, ligesom hun også i forårstiden selv spændte dem for og harvede i marken, så på den måde hjalp de troligt hinanden og nyttede tiden godt. Endvidere fik de indhegnet en lille have, som han kulegravede i måneskin. - Men for at få mere udbytte af jorden måtte der mergles, og det var ikke så lige til, da der var 5-6- alen til mergel, og kontante penge havde de ikke mange af. Da påtog han sig et stykke vejarbejde på 1½ km. Ved den nye landevej, Holsted- Donslund mølle, der blev udliciteret i 1882, men der skulle jo også penge til. Han forsøgte at låne, men fik den besked, at han jo kunne blive ruineret ved at påtage sig et så ukendt arbejde, men haan vidste, at kunne ham ikke, at kunne han ikke på en eller anden måde skaffe sig nogen fortjeneste, måtte han alligevel gå fra det hele. Det lykkedes, trods mange genvordigheder, at få arbejdet udført, og det gav ham endda en fortjeneste på 400 kr. netto.- Derefter gik han rigtig i gang med at mergle og holdt nu også bedre og stærkere stude, der kunne bestille noget mere.- I 1883 havde han 3 køer, 2 stude og nogle får til stadighed. Året efter havde han 4 køer, og desuden byttede han studene bort for en følhoppe, som han dog et par år efter solgte og købte et par plage i stedet for, men da det stadig kneb med at få foderet til at slå til vinteren igennem, plukkede han om foråret et stort læs lyng, som han gerne afsatte i Darum ved Ribe og kom tilbage med et stort læs halm i stedet. I 1887 byggede han 13 fag hus til stald og lade, da det gamle ikke kunne stå længere, men for at kunne klare udgifterne , måtte han samtidig optage lån i kreditforeningen.- Samme år købte han atter et stykke hede af sin svigerfader, denne gang på 16 td. Land, for 400 kr., og i 1896 2 td. land kjær, så nu var gårdens areal altså på 60 td. land. Jorden der er af dårlig bonitet, for det meste med blysand i plovfurens tykkelse, var ikke altid hjemme når blæsten satte ind og lavede sandflugt, så for at dæmpe det noget, plantede han levende hegn langs alle markskel, og på de mest udsatte steder opkastede han tillige jorddiger. De havde megen sygdom i hjemmet og en stor børneflok, i alt 9, og heraf døde de 6 i tidlig alder.- Da sønnen i 1902 overtog gården, var der merglet og kultiveret 40 td. land. Besætningen bestod af 6 køer, 2 kvier, to heste og 10 svin. Det var således et liv i nøjsomhed, sparsommelighed og savn, fuldt af arbejde for udkommet, men præget af vilje og mod, der var levet og sat sine spor,- Det fortjener at mindes. Den næste slægt havde større udsyn og flere muligheder, men derfor også større ansvar. Søren G. Jessen og hans hustru Karen skulle nu prøve at løfte fædrenes arv - finde den skat der lå gemt under den før så tynde plovfure, og som før blev det igen nøjsomhed og flid, som de også havde lært og var indstillet på, der hjalp dem over de første vanskeligheder. Tiden var nu også en anden, der var anderledes hjælpemidler, og især kunstgødning, som gjorde at større arealer kunne besås med kornafgrøder og give større foldudbytte. Og efterhånden som roedyrkningen vandt frem, gav det et vældigt udslag i form af foderenheder, og dertil kom, at en god roeavl også krævede mere intensiv behandling af jorden med dybpløjning, hvorved blysandet de fleste steder blev pløjet igennem og blandet med rødsands-underlaget, og endvidere krævedes mere kalk og gødskning, så jorden blev anderledes yderig som før. Søren begyndte hvor hans fader slap, brækkede og kultiverede og merglede resten af heden, drænede 8 td. land, inddelte marken i skifter, og rundt langs disse plantede han levende hegn. Ved gården anlagde han en køkken-og frugthave på ca. 1 td.land, hvorved han plantede store læbælter, samt mod nord og vest tillige en plantage på ca. 1½ td. land. For at afgive plads til forøget avl og besætning måtte også snart udvides og nye bygges, så nu består gården af en hel samling huse, der i hvert fald fra to sider er helt skjult af træer, og hvad jorden angår, er driftmåden aldeles omlagt og forbedret, såvel med hensyn til kornafgrøder, roer, græsmark til høslæt og græsning som vedvarende græs. På de mest sandede skifter avles kartofler, som både er velsmagende og giver godt udbytte. Besætningen bestod 1930 af 16 malkekøer, 19 stk. ungkreaturer, 4 heste og 40 svin. Det stykke arbejde der her er udført, hvorved den karrige hede med flyvesand under lyngskjoldet er forvandlet til frodige korn, roe og græsmarker, indrammet af levende hegn, bærer vidne om, hvad der ved flid og trofast arbejde kan udrettes. Det gamle ord:"så er by så borger" kan udmærket omskrives til: "så er jord som bonde" I september 1932 fik Søren Jessen overrakt Kolding vesteregns landboforenings sølvmedalje for landboflid. 2. Ane Jesdatter [I810]Født 05 Dec 1841 Terpling, Åstrup Sogn, Ribe Amt Tvilevej nr. 26 i Terpling ved Glejbjerg, døde 15 Sep 1900 Skøvbølling, age 58 år 3. Mette Jesdatter [I811]Født 11 Aug 1844 Terpling, Åstrup Sogn, Ribe Amt Tvilevej nr. 26 i Terpling ved Glejbjerg 4. Barbara Lene Jesdatter [I815]Født 21 Mar 1851 Terpling, Åstrup Sogn, Ribe Amt Tvilevej nr. 26 i Terpling ved Glejbjerg 5. Else Marie Jesdatter [I816]Født 06 Apr 1854 Terpling, Åstrup Sogn, Ribe Amt Tvilevej nr. 26 i Terpling ved Glejbjerg 6. Peder Jessen [I817]Født 10 Feb 1857 Terpling, Åstrup Sogn, Ribe Amt, døde 13 Sep 1941, age 84 år, begravet Åstrup Kirkegård Hans Jessen, Billund fortalte på en rundtur på egnen 27-7-2005 følgende: Peder Jessens familiegravsted findes stadig på kirkegården i Åstrup - og vi tog ind for at se det. Det ligger næsten midt mellem lågen og våbenhuset, dog en gang mod venstre. Vi kørte også forbi Tvilevej nr. 26 i Terpling ved Glejbjerg for at se hans fødehjem, der stadig står der. Peder Jessen overtog senere gården, og på billedet af gården ses han på hestevogn foran gården sammen med en anden mand. Det er i følge Hans Jessen nok børnene der ses omkring vognen. 7. Kirsten Jesdatter [I818]Født 04 Dec 1859 Terpling, Åstrup Sogn, Ribe Amt Tvilevej nr. 26 i Terpling ved Glejbjerg 8. Hans Peder Jessen [I113]Født 08 Mar 1863 Terpling, Åstrup Sogn, Ribe Amt Tvilevej nr. 26 i Terpling ved Glejbjerg, døde 05 Maj 1917 Fåborg Sogn, Ribe Amt, age 54 år. Erhverv: Gårdejer senere postbud Hans Peder Jessen er født Tvilevej nr. 26 i Terpling ved Glejbjerg. Det oprindelige stuehus står der stadigvæk (2005) - Min fars granfætter Hans Jessen viste det mig på en køretur. Han købte Hvenslundgaard, Fåborgvej 97?, Faaborg af sin svigerfar, Thøger Christensen, men byggede stalden om sidst i 1880'erne. Han solgte gården i 92-93 og byggede hus i Faaborg. Huset ses stadig (2005) i Fåborg skråt overfor kirken, det har adressen Fåborgvej 59, Fåborg, 6818 Årre. Han blev post, graver, kirketjener og var ved siden af lidt frisør. Hans Peder døde i 1917 af spansk syge. Hans Peders gravsten findes stadig (2005) på sin plads mellem kirken og kroen, i den yderste række mod kroen. 9. Jens Christian Jessen [I819]Født 20 Feb 1866 Terpling, Åstrup Sogn, Ribe Amt Tvilevej nr. 26 i Terpling ved Glejbjerg, døde 16 Sep 1939 Gørding, age 73 år, begravet Gørding. Erhverv: Klodsmager (træskomand i Holsted), barber i Gørding Hans Jessen, Billund fortæller: Min far Hans Ejler Nielsen fortalte engang, at Jens Christian blev barber i Gørding og tilsynsførende med skorstene. Sønnen havde havde "kontrolhønseri" i Gørding, hvor Jens Christian hjalp. Jens Christian fik ofte en lille genstand på turen rundt til skorstene, og han sang op ad gaden "Når vi ere døde så ere vi alle lige". En af Jens Kristians sønner havde i følge Hans Ejler i Esbjerg et firma med dyrefoder, og de var ifølge amerikanske oplysninger velhavende (ifølge Esther) | |||
www.slaegt.jermiinnielsen.dk