Anna og Gunners slægter

Gunner Jermiin Nielsen: Min slægt.
‎Anne Sophia Barbara (Eichhardt) Eckart‏‎ [I118]‎ Født ‎1730, døde ‎12 Aug 1822 Budolfi Sogn, Ålborg Amt‎, age 91 eller 92 år, begravet ‎17 Aug 1822 Budolfi Sogn, Fleskum Herred, Ålborg Amt Eichhardt, 92 år gammel ______________________ Aalborg, den 19de August. I Løverdags jordedes Doctor Jermiins Enke, Anna Sophie Barbara, fød Eicardt, i hendes Alders 92 Aa- Hun blev baaret til Jorden af hendes Børn og Børnebørn. Kilde: Aarhus Stiftidende, 22de August 1822, No. 131 I et par breve, vi har fundet fra hendes egen hånd, staver hun sit navn Eckart, men der er på nettet mange andre stavemåder: Eichardt eller Eckhardt, som er et meget almindeligt navn i Tyskland. Ved giftermålet i Rostock 1750 bruges i kirkebogen navnet Eccarten. Gift ‎20 Jan 1750 St. Marien, Rostock, age 19 eller 20 år 20. January 1750: Herr Doctor Hinrich Hiermiin und Jungfrau Anna Sophia Barbara Eccardten https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3Q9M-CSMZ-19X4-2?i=941&cat=248639 (married 31 år) med: ‎Henrik (Hiermiin) Jermiin‏‎ [I117]‎, age by marriage 44 år, søn af Jens Henriksen (Hiermiin) Jermiin og Øllegaard Muus‏. Født ‎02 Aug 1705 Hjerm, Hjerm Sogn, Ringkøbing Amt Se note ved dødsfald, døde ‎23 Jun 1781 Venø Ingen Kirkebog om døde på dette tidspunkt på Venø. Lengenick angiver dødsfaldet til den 11/6-1781, og alderen til 75 år, 10 måneder og 3 uger. Der findes helle ikke noget skifte i Skifteprotokollen for Volstrup, Handberg Hougaard (hjerm Skolegods) eller Landting, som (vistnok) havde alle fæstegårde på Venø på dette tidspunkt. Ryttergodset var jo forlængst afskaffet. Så der er nok foretaget privat skifte, men kan man det, når der er mindreårige børn. Gunner 2018 Sønnen Jens Chr. skriver dog i et brev af 25.juni 1781 til Etatsråd Teilmann, at faderen døde lørdagen før, hvilket iølge Bauers Kalender er den 23. june 1781. Gunner 2020‎, age 75 år. Erhverv: Læge i Rostock (‎mellem 1748 og 1755) Jermiin, H. Dr. med. i Franeker 1740, immatr. i Rostock 1748 og prakt. der til 1755. Gift 1750 i Rostock. Kilde: DEN DANSKE LÆGESTAND 1479-1900 V SUPPLEMENTBIND VED KRISTIAN CARØE, Læge i Aalborg (‎mellem 1756 og 1763), Læge, degn og bonde på Venø (‎mellem 1763 og 1781) Det fremgår af skattelisterne fra Lundenæs fra 1766 at præsten på Venø tillige er degn og der findes ingen skoleholder. Oplysningen om at Henrik har været degn må således anses for at være tvivlsom. Citat: 70. Venøe Land. Ingen Præstegaard eller Degnebolig, og Præsten som tillige er degn og skoleholder har ingen heste. Kilde: Arkivserie: Amtsregnskaber, ældre (1648 - 1891) Arkivskaber: Reviderede Regnskaber, Amtstueregnskaber Arkivinstitution: Rigsarkivet Medietype: Brugskopi, Mikrofilm 35 mm Beskrivelse fra/til: Amtstue/Regnskabstype/År (Amtstue/Amtmandskab, Regnskabstype, År) Indhold fra: Lundenæs-Bøvling Konsumtions-, familie- og folkeskatteregnskaber 1761 Indhold til: Lundenæs-Bøvling Konsumtions-, familie- og folkeskatteregnskaber 1765 Pakkens Nr: M-37247 --------------------------------------------------------------------------------- Student. Herefter rejse Henrik i perioden 1734 - 55 i Europa: Tyskland, Frankrig og Holland. Han blev i ca. 1740 Doktor Medicinae ved universitetet i Groningen i Holland. Efter hjemkomsten i 1755 praktiserede han en kortere tid, men opgav det efter traditionen p.gr.af en uheldig kur og bosatte sig derefter på Venø, hvor han mulig af broderen, der havde arvet fædrenegaarden, fik en gaard i fæste eller forpagtning og hvor han døde. (GN's kommentar: Det må nu nok nærmere have været af halvsøsteren på Volstrup, Øllegaard Marie Iermiin, gm E.F. Zyphen 1733, se Hjerm Sogns historie p 344,349) Kilde: Dommer Wegener, Holsted, før 1950 -------------------------------------------------------------------------------- -------------------------------------------------------------------------------- Henrik Jermiins notesbog fra Europarejsen hos Gertrud Mogensen: Jermiins rejserute. 1722 København 1730, april Jena 1734, september - oktober Rostock 1734, oktober Wittenberg 1734 december Leipzig 1735 marts - april Wittenberg 1735, april Halle 1735, juni Dresden 1735? Jena 1735 dec. Halle 1736 april Jena og Marburg 1736 maj Strasbourg 1736 maj og juni Paris I 737 oktober Paris 1737 november Leiden 1738januar - maj Leiden 1738 november Göttingen 1739 Franeker 1740, maj, juli og sept. Amsterdam 1745 Danmark? 1747, august København Opstillet af Gertrud Mogensen, 21-06-2004 med baggrund i det hæfte på et par hundrede sider, som hun har i arv efter Henrik Jermiin Henrik Jermiins notesbog fra Europarejsen hos Morten Wegener 150 dobbeltsider, de fleste beskrevne. Tekst helt overvejende på latin, men også græsk, hebræisk, fransk, tysk, hollandsk og engelsk forekommer. Rejser efter dommer Peter Wegener's angivelser 1734-1755. 1734: Rostock, Berlin, Wittenberg, Leipzig 1735: Jena, Halle, Dresden 1736: Jena, Marburg, Giessen, Kassel, Strassbourg 1737: Paris 1738: Leiden 1741: Amsterdam, Groningen Uddrag fra notesbogen Leveregel - en hilsen til Jermiin Vivez sobrement, parlés peu fuÿes les femmes et le jeu ! Toute amourette et toute intrigue Ne contestés jamais sur une bagatelle. Promettes raremen, toute parole engage gardés même a vos enemis les surets qui vons sont commis. Adores Dieu, dont vous etes l'ouvrage et la vivante image; soyés content de votre sort. Ne changés point dans la prosperité Ni dans l'adversité. Et quand la mort viendra pour vous epouvanter voyés la sans la craindre et sans la souhaiter J' espere, Monsieur et tres honore ami, que cela vous sera renaître le souvenir de votre tres-devoué serviteur. Rost: le 1. Oct. 1734. J.P.Schmidt Rostachien Lev mådeholdent, tal lidt, tag Dem i agt for kvinderne og spillet. Enhver forlibelse og ethvert rænkespil benægter aldrig at være en bagatel. Lov sjældent, alle ord forpligter. Vogt selv på Deres fjender og de syrligheder der begåes overfor Dem. Tilbed Gud, hvis værk og levende billede De er; vær tilfreds med Deres skæbne. Bliv ikke forandret af fremgang ejheller af modgang. Og når døden kommer for at skræmme Dem så betragt den uden at blive bange og uden at ønske den. Jeg håber, min herre og meget ærede ven at dette vil kalde mindet frem om Deres meget hengivne tjener J.P.Schmidt Rostocker. Renskrevet og oversat af Gertrud Mogensen 21.06.04. -------------------------------------------------------------------------------- Børn: 1. ‎Jens Christian Jermiin‏‎ [I74]‎ Født ‎26 Maj 1751 Rostock, Tyskland, døde ‎03 Aug 1833 Terpling, Åstrup Sogn, Ribe Amt‎, age 82 år. Erhverv: Degn på Venø (‎mellem 1775 og 22 Jun 1780) Det fremgår af skattelisterne fra Lundenæs fra 1766 - 1777 at præsten på Venø tillige er degn og at der ikke er skoleholder. Oplysningen om at Jens Chr. har været degn på Venø må således anses for at være tvivlsom. Kilde: Arkivserie: Amtsregnskaber, ældre (1648 - 1891) Arkivskaber: Reviderede Regnskaber, Amtstueregnskaber Arkivinstitution: Rigsarkivet Medietype: Brugskopi, Mikrofilm 35 mm Beskrivelse fra/til: Amtstue/Regnskabstype/År (Amtstue/Amtmandskab, Regnskabstype, År) Indhold fra: Lundenæs-Bøvling Konsumtions-, familie- og folkeskatteregnskaber 1761 Indhold til: Lundenæs-Bøvling Konsumtions-, familie- og folkeskatteregnskaber 1765 Pakkens Nr: M-37247, Degn og skoleholder i Astrup og Starup Sogne, Ribe Amt (‎mellem 22 Jun 1780 og 1800) 1775 Degn på Venø 1780-1800 Degn i Aastrup 1785 ejer af Tranekærgaard (Glejbjergvej 12, Glejbjerg) i Terpling 1812 den 6 marts viet sr. Jens Christian Jermiin og pigen Anne (?Marie??) Kirstine Frederiksdatter begge i Terpling i huset efter kgl. bevilling. Forlovere: Jens Lassen i Terpling og Christen Sørensen i Åstrup. ____________________________________________________________ Jens Chr. var degn på Venø. Venø Kirke, Danmarks mindste, er opført i midten af 1500-tallet. Den oprindelige bygning var 7 m lang og havde kun ét vindue. Skibet senere forlænget, og våbenhus tilføjet. Romansk døbefont. Prædikestol fra 1500-tallet. Altertavle fra 1882. Sidefløje til opr. altertavle ophængt på kirkens nordvæg. Venø er et selvstændigt pastorat (162 indb.). Præsten er tillige skolelærer for øens mindre børn. Siden 1750 har øen haft egen præst, som også skulle passe embedet som skolelærer; og sådan er det stadigvæk den dag i dag. Om præsternes embedsførelse og eventuelle udskejelser kan man læse på kirkens oplysende præstetavle. I den lille, hvidkalkede kirkebygning blev der i 1991 gjort et spændende fund af kalkmalerier, som ikke er set før. Kalkmalerierne, der er fra 1500-årenes slutning, forestiller fine, udskårne stolestader; man må tænke sig, at de skulle gøre det ud for de stole, som man ikke havde råd til i fiskersamfundet Kilde: Struer Museum ____________________________________________________________ Jens Chr. Jermiin Havde senere Tranekiærgaard i Terpling ved Glejbjerg. Han skrev den 27 december 1832 følgende brev og fik som præmie et sølvbæger, der nu i 2001 befinder sig hos min fætter Jens Chr. Jermiin, Vejrup: Underdanigst Pro Memoria Aldrig kunne jeg overtales til, at søge om premie eller belønning for det jeg alene til min egen nytte foretog, da jeg altid holdt for, at ingen fortjente nogen belønning for hvad han udrettede for sig selv. Uden frugten og fordelen af sin flid. Det eneste jeg til andres store gavn foruden mit eget, har gjort er at jeg har tilladt, en min ejendom tilgrendsende nabo en grøft, uden mindste erstatning over min ejendom, hvorved han har trukket vandet af en mose, og dermed forbedret og forøget en god toft ved hans gård. Trende andre, hvis eng lå ind til mit, overtalte jeg til at gøre vandløbet lige i en liden bæk der i mange bugter slyngede sig imellem vor eng, såvidt muligt, hvorved vi skiftede så: at det af deres eng der lå på min side af det nye vandløb, blev mit, og det som lå på deres side deres, hvorved jeg gav vederlag for tilladelse at bekoste en vej, over den enes eng, allene for min mølle og andres færdsel, som og han skulle altid have fri færdsel derover, men ingen anden; denne indretning, skaffede så stor fordel, at disse, især den ene der endnu lever, endelig ville have en ære stok opsat for mig, og bad mig om en langkløvet steen dertil, som de ville lade afbilde, og med mit navn etc. udhugge, men sligt ville jeg ikke have. For mere end 30 år siden, drev jeg min gård uden heste i fem år, med stude, ikke søgte jeg premie derfor, thi jeg anså det skadeligt, om alt for mange lagde hestene af, desuden vandt en mand i Størsbøl premie, for at have tilvendt stude og drevet hans lidet sted med, skønt han aldrig har opdraget eller tilvendt nogen, men tilkøbt stude som før var tilvendt, thi det var og er almindeligt på denne egn, at man kører og pløjer meget med stude, jeg selv har altid 2 eller 4 stude at hjælpe hestene med. For bier havde jeg vist fået premie, thi ved en sværm, som for mere end 40 år siden, kom flyvende i min have og hvori jeg gav ham (min nabo) halvt, blev alting stående indtil vi havde 6 stader i hver have til vinter og solgte honning for 8te rigsdaler H.C. (Hamburgsk Curant) derved blev det, så at vi årligt af disse 12 bistader, det ene år med det andet, solgte honning for 20 rdl. Da byen blev udskiftet og jeg flyttede ud, skiftede vi dem op, og fik hver 9 stader til vinter, og solgte honning for mere end 20 rdl. Forhen var det en skik, at ingen tilsatte mere end 4 a 5 stader, men efter mit eksempel tilsatte de fleste, alle vinterfærdige stader, og bier blev så almindelige, at der var ikke een eneste beboer her i sognet, der ej havde bier, hvortil jeg hjalp meget, ved at sælge levende stader, som ikke lettelig er at få, da de fleste havde en overtro: at bier må ikke sælges levende af haven; også satte jeg her i sognet og i flere sogne bier ud til halvt. Men uagtet jeg og flere end mig for fire år siden havde 50 gode stader til vinter, er de således uddøde, at ikke de halve her i sognet nu har bier, jeg selv fik i år af 10 gode stader, kun en sværm, alligevel lod jeg den stå, men kunne dog ikke nægte en mand i Terpling som ret var uddød for et stade, som han og gav mig 2 rdl. H.C. for, og dog anså han det for en tjeneste, thi alle, som havde købt af mig, har haft lykke af disse bier. Men ikke ville jeg søge premie for den lykke som alene kommer fra Gud, og menneskelig flid ikke kan udrette, desuden er det vel et spørgsmål, om der ikke kunne fattes næring for disse nyttige insekter, når der blev for mange. Dersom jeg skulle beskrive de forbedringer, jeg har gjort på min ejendom siden udskiftningen, med store stens oprydning = kløvning, som og små stens bortførelse af agermarken blev det over 2000 læs, med stendige, med grøfter, kultivering og et velindrettet agerbrug, men et haveanlæg hvori er 19 slags træer, og en indhegning derved på 4 skæpper land til en plantage, med opbrydning af hede og mose; teglbrænderi etc., da ville det medtage mange ark, allerhelst, når jeg tilføjede, de mange hindringer, som er lagt mig i vejen. Nok er det at jeg på min gård nu kan holde og har holdt 24 fæhøveder 40 får og 4 heste; har i år avlet 90 traver rug, hvor alt et tærsket til salg, sæd og brød, 45 tdr. rug og er over 15 tønder utærsket efter 10 tønder udsæd, og ligeså mange tønder af byg, havre og boghvede, så at denne gård, af alle nu kaldes den bedste her i sognet, som ved min modtagelse kaldtes den ringeste. Havde jeg endnu 10 år at leve, og den gode Gud fremdeles bevarer mig for ulykke håber jeg, at bringe den til 1/2 gang mere end den nu er. Terpling by, som ved min ankomst dertil var den ringeste i sognet, men ved mergel som jeg først førte i brug, og ved mit eksempel, som nu følges, er det sket at den kaldes den bedste. Det som jeg egentlig underdanigst søger premie eller belønning for er gæs (Thi alt det øvrige jeg har anført, er alene for, at det høje Selskab, eller hvem der læser det kan se at jeg ikke har arbejdet alene for Premier, men kun for at søge lønnen for mit arbejde og min flid af mit eget, nu har jeg da endelig ladet mig overtale til at søge denne premie, vedlagte attester beviser: at jeg har 51 unge gæs; forrige år købte jeg 3 gamle til 4 jeg selv havde, dertil satte jeg en ung gås af min egen, altså havde jeg 8te gæs og to gasser til vinter, det var altså det samme som absolut med forseret magt at tilvejebringe det bestemte tal til premie, vidst nok havde jeg også fået imellem 60 og 70 hvis ikke pigen havde glemt døren åben hvor gæssene lå, da et svin var gået ind og ædt over 40 æg som 4 gæs lå på og allerede begyndte at sprække; tre gæs var alt ude med deres gæslinger, og de beholdt 28 til Mikkelsdag 1831, dermed var den stads forbi. Jeg beholdt da disse 8 alle gamle gæs og to gasser, men uheldig blev en gås af disse trådt ihjel i stalddøren om vinteren, altså kun 7 tilbage. Disse 7 fik 63 gæslinger af skallen, men der gik nogle af efterhånden så at jeg da synet skete, kun havde 51 unge og 7 gamle, min kone havde i høsletten slagtet en gl gasse, og en gammel gås havde fået noget i halsen, så hun og måtte tage den af. Nu har jeg da nedsat min gåsestamme til sit sædvanlige til 4 gl gæs og en gasse, de øvrige to gamle gæs og gassen har jeg solgt til en mand i Tjæreborg sogn for 2 rdl H.C. og det var mig kært, thi nu bliver der og plantet gæs, og nødig ville jeg ligge dem øde. Dersom det høje selskab nådigst finder mig fortjent til premie, da må det fornemmelig være for at jeg er den, der for 50 år siden har ført gæs her til egnen, dette kunne jeg med et tingsvidne bevise, før var der ingen der i dette eller omliggende sogne der havde gæs, ja gl folk her i sognet havde aldrig set gæs før de jeg førte hertil, nu har det halve sogn eller for det meste folk haft gæs, og lige som en ligger dem af, så ligger en anden dem til; så de vist nok aldrig går ud. Dersom det høje Kongelige Landhusholdnings Selskab nådigst finder mig fortjent til premie, da ønsker og udbeder jeg mig helst et hæders tegn som en af mine børn kunne have efter min død. Dersom man her i landet således omgikkes med gåsetillæg etc. som en strandet englænder har fortalt mig de gør i England, kunne man have gæs overalt. 1785 købte og antog jeg denne gård der står for hartkorn 2 td. 7 skp. 2 fjdk. 2 1/2 alb. 1791 blev byen udskiftet og af mig udflyttet til den længst fra liggende mark, Tranekiær kaldet, hvorefter jeg gav gården navn, hvormed den og af hr. inspektør Wessel på det geografiske landkort er antegnet. Denne min underdanige ansøgning beder jeg ærbødigst de tvende velærværdige herrer præster, hr. pastor Hansen, nu præst i Øse, og hr. pastor Steenberg i Aastrup, der kender mig og min ejendom: at recomendere. jeg er nu nesten 82 år gammel, og det ville gøre mig meget ondt, om det jeg har anført, alene for at vise, jeg ved mit eksempel har gavnet, skulle anses for egen ros, hvorfor jeg og underkaster det med fornøjelse, den strengeste undersøgelse . Tranekiærgdr. den 27 december 1832. underdanigst Jermiin Transkriperet januar 1993 af Olga Pedersen, Glejbjerg Sproget er omskrevet til nudansk. Brevet er af Olga Pedersen hentet fra Landhusholdningsselskabet, Erhvervsarkivet, Aarhus. En kopi findes hos Gunner Jermiin Nielsen. ____________________________________________________________ Landhusholdningsselskabets sølvbæger for Landboflid (1832) Kilde: Jens Christian Jermiin´s ansøgning om Landhusholdningsselskabets sølvbæger for Landboflid Transkriperet 2006 af Olga Pedersen I 1832 søgte og fik degnen Jens Christian Jermiin på Tranekærgaard Landhusholdningsselskabets sølvbæger for Landboflid. I ansøgningen skrev han om biavl følgende, hvor sproget er tillempet nudansk: For bier havde jeg vist fået premie, thi ved en sværm som for mere end 40 år siden kom flyvende i min have og hvori jeg gav min nabo halvt, blev alting stående indtil vi havde seks stader i hver have til vinter og solgte honning for otte rigsdaler hamborgsk curant; Derved blev det så at vi årlig af disse 12 bistader, det ene år med det andet, solgte honning for 20 rigsdaler hamburgsk curant. Da byen blev udskiftet og jeg flyttede ud, skiftede vi dem op og fik hver ni stader til vinteren, og solgte honning for mere end 20 rigsdaler. Forhen var det en skik, at ingen tilsatte mere end fire a´fem stader, men efter mit eksempel tilsatte de fleste alle vintre færdige stader og bier blev så almindelige, at der ikke var en eneste beboer her i sognet, der ej havde bier, hvortil jeg hjalp meget ved at sælge levende stader, som ikke er lette at få da de fleste har den overtro at bier ikke må sælges levende af haugen. Jeg satte også her i sognet og i flere sogne, bier ud til halvt. Men uagtet jeg og flere med mig for fire år siden havde 50 gode stader til vinteren, er de nu således uddøde, at ikke de halve her i sognet nu har bier. Jeg selv fik i år af ti gode stader kun én sværm, alligevel lod jeg dem stå, men kunne dog ikke nægte en mand i Terpling som alle var uddød for, et stade som han gav mig to rigsdaler hamburgsk curant for, og dog anså han det for en tjeneste, thi alle som har købt bier af mig har haft lykke med disse bier. Men ikke vil jeg have præmie for den lykke som alene kommer fra Gud, og menneskelig flid ikke kan udrette, desuden er det et spørgsmål om der ikke kunne fattes næring for disse nyttige insekter når der blev for mange. 2. ‎Thomas Just Jermiin‏‎ [I119]‎ Født ‎1753 Rostock, døde ‎26 Jan 1833 Ålborg Ålborg Byfoged, Skifteprotokol Dødsboet 26-01-1833 Opslag 42 (nederst til venstre) https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=1705426191996,32205733 https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3Q9M-C34W-68RF?i=89&cat=506601‎, age 79 eller 80 år. Erhverv: Skytte på Sohngaardsholm (‎1780), Værtshusmand i Ålborg (‎1787), Skoleholder i Nørre Tranders (‎1796) Her fik han 1800 det Skudsmaal, at han ikke var Seminarist, men derfor ikke mindre duelig Skoleholder paa Landet, helst (c: især) han med Flid opagter sit Embede og lærer ordentlig., Degn og skoleholder i Albæk (‎mellem 11 Sep 1801 og 1804) Saa rykker da Th. J. Jermin 1800 ind i Albæk Degnekald. Men han har sikkert ikke kunnet indstilles i rette Forhold til Kirke og Skole. For pludselig opsiger han Embedet, idet han sender Biskoppen følgende Skrivelse: Da den ublide Skæbne ved Højesteretsdom, mit Embeds Indkomster betræffende, har sat mig i en beklagelig Forfatning, og jeg ser, at jeg ikke for Fremtiden kan nyde mit nødtørftige daglige Brød hos en Menighed, som stedse har og nu viser Uvilje mod mig for største Delen, saa overleveres i Dag mit Kaldsbrev til Deres Højærværdighed med min underdanigste Taksigelse for hver en Naadesbevisning, som mig af Dem er beted i dette mit Embede og med allernaadigst Bøn til Deres Højærværdighed, at det af mig hafte Embede af en anden maatte forsynes, da jeg herved ganske frasiger mig samme uden at nyde mindste Del af Kaldet fra Dato, udover hvad jeg til Dato af Korn fra 1804 har fortjent, ligesom jeg og ikke fra Dato af staar til mindste Ansvar for Embedets Førelse, men samme bliver mig ganske uvedkommende. Albæk Degnebolig, 30. Juni 1804. Allerunderdanigst T. Jermin. Fra, Handel med lidt fødevarer fra boligen i St. Hansgade (‎mellem 1809 og 1819) Snarest er Jermin flyttet tilbage til Aalborg, hvor han i alt Fald 1809-19 boede i St. Hansgade. Han drev lidt Handel, bl. a. med »sødt, gult Smøre, gode røgede Aal og »Kartøfler« til billig Pris. 1819 gjorde han Opbud, og der holdtes Auktion over hans Ejendele, hvorefter han flyttede til Kattevadsgade., Forhenværende skolelærer (‎1833) Dronninglund, Hjørring 3. ‎Øllegaard Jermiin‏‎ [I3891]‎ Født ‎1756, døde ‎1761‎, age 4 eller 5 år, begravet ‎07 Apr 1761 Budolfi, Ålborg 4. ‎Mette Cathrine Svane Jermiin‏‎ [I2018]‎ Født ‎1758, døde ‎12 Dec 1831 Ålborg‎, age 72 eller 73 år Folketællingen 1787 Ringkøbing, Skodborg, Venø, Venøe Bye, , 7. Familie, FT-1787, A4337 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Christen Pedersen 34 gift Hosbond Bonde og Gaardbeboer Mette Cathrine 29 gift Madmoder Karen Christensd. 1 ugift Deres Datter Peder Christensen 28 ugift Tieneste Karl Niels Pedersen 12 ugift Mandens Broder 5. ‎Øllegaard Marie Helena Jermiin‏‎ [I522]‎ Født ‎1762, døde ‎04 Dec 1764 Venø‎, age under 1 år gammel 6. ‎Engel Johan Daniel Jermiin‏‎ [I120]‎ Født ‎20 Nov 1764 Venø, døde ‎30 Maj 1830 Hassing‎, age 65 år, begravet ‎07 Jun 1830. Erhverv: Sognepræst i Tæbring-Outrup-Rakkerby menighed på Mors (‎mellem 1797 og 1820), Sognepræst i Vester og Øster Hassing, Thisted Amt (‎mellem 1820 og 1830) 1789 Student. 1794 cand. theol. 1797 Sognepræst i Tæbring. 1820 i Vester og Øster Hassing Sognepræst i Outrup og Rakkeby Engel var sognepræst i Outrup og Rakkeby sogne fra 1797-1820 Outrup Kirke Romansk, 1100-tallet, kirkebygning med kor og skib af granitkvadere. Tårnet gotisk. Våbenhus nedrevet i 1905. Klokken fra 1987. Romansk granitdøbefont. Alteret med helgengrav. Alterkalken fra o. 1650 skænket af Fru Elisabeth Ronsenkrantz til Damsgaard. Alterstager med indskrift, Hartvig Bille - Anne Kaas 1620. Altertavle er renæssance fra 1600-tallet. Prædikestol er renæssance fra 1600-tallets begyndelse. Kirkeskibet, en fregat fra o. 1910. Orgel fra 1962. Ligsten over Knud Pedersen, født 1692 på Damsgaard. Rakkeby Kirke Romansk, 1100-tallet, kirkebygning med kor og skib af granitkvadere. Våbenhus fra 1859. Klokken fra 1799 men omstøbt senere. Romansk granitdøbefont med nyt fad. Nyt alter af træ. Alterstager fra o. 1600 med Sehesteds våbenskjold og inskriptionen: AS Anne Sehested til Sindbjerggaard. Alterkalken fra 1770. Altertavle er renæssance fra o. 1625. Prædikestol fra o.1625. Præstestol er ny. Orgel fra 1951. 7. ‎Immanuel Jermiin‏‎ [I121]‎ Født ‎06 Dec 1769 Venø, Venø Sogn, Ringkøbing Amt, døde ‎16 Jul 1851‎, age 81 år. Erhverv: Manuduktør på Randers Lærde Skole (‎mellem 1793 og 1805) Jermiin var lærer for bl.a. digteren Blicher, der omtaler ham i sine erindringer, Præst i Øster Brønderslev (‎mellem 1805 og 1831), Præst i Als ved Hadsund (‎mellem 1831 og 1851) Poul Immanuel Marlo skriver artikel: Jermiin præst i Ø.Brønderslev 1805-1831. ill. Findes i: Vendsyssel Årbog, 1991, side 109-116 Immanuel Jermiin var kendt som en af de præster der kunne mere end sit fadervor. Der findes mere materiale i Vendsysselske aarbøger Af Historisk samfund for Hjørring amt, 1921, side 118-123