Født ‎1685, døde ‎mellem 1 Aug 1707 og 15 Aug 1707 Ribe, Ribe Amt Da hun boede i Hjerm Præstegaard, må man formode, at jordpåkastelsen har fundet sted i Hjerm Kirke. Hun kan da heller ikke findes i kirkebogen for hverken Ribe Domsogn eller Skt. Katrine i Ribe.
Der findes ikke er kirkebog for Hjerm på dette tidspunkt, da den i 1731 brændte sammen med præstegården. Gunner

Men ifølge Nygårds sedler fik bispen den 15-08-1707 Kgl. bevilling til at opsætte begravelsen i tre uger udover normal begravelsestid.‎, age 21 eller 22 år, begravet ‎1707 Ribe, Ribe Amt

Født ‎± 6-1678 Hjerm Præstegård, Hjerm Sogn, Ringkøbing Amt, døde ‎17 Feb 1742 Ausumgaard, Vejrum, Ringkøbing Amt‎, age sådan ca. 64 år, kremering ‎1742 Tårnet, Hjerm Kirke, Hjerm Sogn, Ringkøbing Amt. Erhverv: Provst i Hjerm Herred, Consistorialråd, Sognepræst i Hjerm (‎mellem 1700 og 1742), Student fra Odense Gymnasium (‎1697), ‎1st ægteskab med: Øllegaard Muus, ‎2nd ægteskab med: Mette Cathrine Thomasdatter Svane
---------------------------------------------------------------------------------
Hans mor døde, da han var spæd: Ved moderens død ses i skiftet:
Sidsel Christensdatter Linde i Hjerm præstegård. 12.10.1680, fol.14B.
E: Henrik Jensen [Jermiin], præst i Hjerm, Gimsing og Venø. B: Jens 1. FM: morfar Christen Linde [til Volstrup].

Jens er formodentlig vokset op hos sin morfar. Dels blev morfaren værge, dels kalder Jens Henriksen sin mors svoger for sin egen svoger.
Endvidere fremgår af hans ligprædiken over morfaren, at havde fået alt af denne.
Meget tyder på, at han tidligt har ejet præstens anneksgård i Gimsing. I Chr.5. matrikel læses nemlig, at den bebos af Christen Christensen og ejes af: "Præsten Hr. Hendrich Jensen i Hierums hans arving Linde".
Her skriver disse taksatorer altså, at de tror, at Henrik Jensens arving [Jens Henriksen Hiermiin] hedder Linde. Han er på dette tidspunkt i 1688 ca. 10 år gammel, og har som nævnt formodentlig efter morens død boet hos sin morfar Christen Linde. Dette har nok været anledningen til, at taksatorerne har kaldt ham Linde.

Faren døde, da han var 10 år.
--------------------------------------------------------------------------------
Herre til Ausumgaard. 1697 student. 1700 Sognepræst i Hjerm. 1708 Magister Provst. Consistorialraad

Ausumgård adskiller sig fra de fleste andre herregårde i kraft af flere usædvanlige ting:

-Det er en af de allersidste gårde, der blev oprettet som herregård.
-Gennem mere end 200 år har gården bevaret sin oprindelige udstrækning.
-Voldgraven omkring gården er det absolut yngste forsvarsanlæg i Danmark.

Det smukke, symmetriske anlæg har i det væsentlige bevaret sit oprindelige udseende.
Disse forhold har medført, at Ausumgård er blandt de i øvrigt få vestjyske bygninger, der er fredet i klasse A.

Ausumgård nævnes første gang som bondegård i 1476. I 1554 overdrog Mogens Munk, der bl.a. også ejede Volstrup, Ausumgård til elskerinden Marine Jensdatter og de to døtre, han havde med hende. I 1600-årene blev Ausumgård lagt ind under Quistrup som ladegård. I slutningen af 1600-årene blev Ausumgård forsynet med nye lerklinede og stråtækte bygninger. Gården omfattede 71 tdr. land.

I 1709 købte Jens Hjermin, som var præst i Hjerm, Ausumgård. Hjermin ejede i forvejen en del jord, og fra 1. januar 1710 blev Ausumgård anerkendt som komplet sædegård. I de følgende år blev jordtilliggendet til stadighed forøget.

Jens Hjermin døde i 1742, hvorefter hans søn Thomas Just Jermiin, efterfulgte faderen som både godsejer, præst og provst. Thomas Jermiin blev adlet i 1750. Gården blev drevet som studegård med op til 154 stk. stude årligt. Studene blev opfedet i gårdens 'øksenhus' og den rigelige gødning blev bragt ud på agerjorden og medvirkede til gode høstresultater.

I 1766 beskrives Ausumgård med ordene "overalt er ny af mur og bindingsværk". Det menes også at være Thomas Jermiin, der anlagde voldgraven. Det skyldes formodentlig ikke kun hensynet til ønsket om et 'rigtigt' herregårdsanlæg, men også behovet for bekvem afvandning.

Det trefløjede ladegårdsanlæg, den trefløjede hovedbygning og det store haveanlæg udgjorde samlet et storstilet arkitekturanlæg, der i det væsentlige har stået uforandret siden. Ladegården blev fornyet i 1901, hvor gennemkørselsporten med tårn blev opført.

I 1942 gled Ausumgård ud af Jermiin-slægtens eje, idet den blev købt af Ivar og Knud Lundgaard. Ausumgård ejes i dag af fru Iris Lundgaard. Jordtilliggendet er på 269 ha., hvoraf 30 ha. er skov.

Hjerm Vestre Kirke er en korskirke bygget i romansk stil i 1200-tallet. Under kor og korsarme er indrettet begravelsespladser, bl..a. en bispegrav, for forskellige adelige familier fra Herregården Volstrup. I kirken findes flere særprægede gravsten med portrætfigurer og anselige og smukke epitafier samt et stort Kristus-krucifix.

Kilde: Struer Museum
--------------------------------------------------------------------------------
Stamhuset Ausumgaard. Stamhusene Todbøls og Lønborggaards Fideicommisser.
Fra F. Krogh, De danske majorater, Chr. Steen og søn, Kjøbenhavn, 1868, side 43-46

Jermiin.
Henrik Jermiin, Sognepræst til Hjerm og Gjemsing, d.1679, ægtede Cecilie Iinde, d. 1680, Datter af den rige Christen Linde til Volstrup, Kjærgaardsholm, Stenumgaard, Pallesbjerg o. s. v., som blev adlet 1704. Hans eneste Søn, Jens Jermiin, f. 1678, 1742, blev sin Faders Eftermand, var Consistorialraad, Magister og Provst og kjøbte Ausumgaard, som han opbyggede saaledes, som den nu staaer, og completterede med Bøndergods. Han ægtede først Øllegaard Muus, og efter hendes Død Mette Cathrine Svane, Datter af Borgermester Thomas Svane i Viborg og Kirstine Schwichtenberg af Visborggaard. Med sin første Hustrue havde han 2 Døttre og 1 Søn. Den ene Datter, Helene Christine Jermiin ægtede Justitsraad Henrik de Linde til Handbjerg-Hovgaard; den anden døde ugift. Sønnen, Henrik Jermiin, blev Dr. med. og efterlod Afkom. Med sin anden Hustru havde Jens Jermiin 1 Datter og 3 Sønner: Datteren Øllegaard Marie Jermiin ægtede Capitain Ernst Frederik v. Zytphen til Volstrup, og efter hans Død Major Poul v. Klingenberg til Tandrup. De 2 Sønner døde unge, men den 3die, Thomas Just Jermiin, blev sin Faders Eftermand, var ligesom denne Consistorialraad og Provst, blev adlet 25/4-1750, og oprettede ved Fundats af 1/9-1777, confirmeret 2/2-1778, Ausumgaard til et Stamhuus for sine Descendenter (see Slægtregistret).
Stamhuset Ausumgaard bestaaer (1867) af ialt 713 1/2 Tdr. Hartkorn, hvoraf under Hovedgaarden 35 1/4 Tdr., Bøndergods 434 1/4 Tdr., Kirke- og Kongetiende 244 Tdr. og desuden af Fideicommiscapitaler til Beløb 29,094 Rdl. 66 ~. Hovedgaardens Jordtilliggende er 388 Tdr. Land. - Hver ny Besidder maa indløse Stamhuset med en Sum af 31,200 Rdl. til Formandens Dødsbo; Apanager svares ikke. Successionen er lineal agnatisk-cognatisk, og naar den sidste Besidder ingen Børn har, kan han vælge hvilkensomhelst af Erectors Descendenter til sin Efterfølger; er der ingen af disse i live, kan han udnævne, hvem han vil, men er dette ikke skeet, falder Stamhuset til Kongens Disposition og anvendes helst til Nytte for de Studerende.

Thomas Svane og Kirsten Schwichtenberg have stiftet et Legat bestaaende af Skjørping Sogns Kongetiende, der uddeles til 10 Trængende i Viborg By. Legatet bestyres af den Ældste af deres Dattersøns, Thomas Just Jermiins, Descendenter, mandlig Linie, saalænge nogen er til, derefter qvindelig Linie.
-------------------------------------------------------------------------------