Anna og Gunners slægter

Gunner Jermiin Nielsen: Min slægt.
‎Jens Christian Jermiin‏‎ [I74]‎, søn af Henrik (Hiermiin) Jermiin og Anne Sophia Barbara (Eichhardt) Eckart‏. Født ‎26 Maj 1751 Rostock, Tyskland, døde ‎03 Aug 1833 Terpling, Åstrup Sogn, Ribe Amt‎, age 82 år. Erhverv: Degn på Venø (‎mellem 1775 og 22 Jun 1780) Det fremgår af skattelisterne fra Lundenæs fra 1766 - 1777 at præsten på Venø tillige er degn og at der ikke er skoleholder. Oplysningen om at Jens Chr. har været degn på Venø må således anses for at være tvivlsom. Kilde: Arkivserie: Amtsregnskaber, ældre (1648 - 1891) Arkivskaber: Reviderede Regnskaber, Amtstueregnskaber Arkivinstitution: Rigsarkivet Medietype: Brugskopi, Mikrofilm 35 mm Beskrivelse fra/til: Amtstue/Regnskabstype/År (Amtstue/Amtmandskab, Regnskabstype, År) Indhold fra: Lundenæs-Bøvling Konsumtions-, familie- og folkeskatteregnskaber 1761 Indhold til: Lundenæs-Bøvling Konsumtions-, familie- og folkeskatteregnskaber 1765 Pakkens Nr: M-37247, Degn og skoleholder i Astrup og Starup Sogne, Ribe Amt (‎mellem 22 Jun 1780 og 1800) 1775 Degn på Venø 1780-1800 Degn i Aastrup 1785 ejer af Tranekærgaard (Glejbjergvej 12, Glejbjerg) i Terpling 1812 den 6 marts viet sr. Jens Christian Jermiin og pigen Anne (?Marie??) Kirstine Frederiksdatter begge i Terpling i huset efter kgl. bevilling. Forlovere: Jens Lassen i Terpling og Christen Sørensen i Åstrup. ____________________________________________________________ Jens Chr. var degn på Venø. Venø Kirke, Danmarks mindste, er opført i midten af 1500-tallet. Den oprindelige bygning var 7 m lang og havde kun ét vindue. Skibet senere forlænget, og våbenhus tilføjet. Romansk døbefont. Prædikestol fra 1500-tallet. Altertavle fra 1882. Sidefløje til opr. altertavle ophængt på kirkens nordvæg. Venø er et selvstændigt pastorat (162 indb.). Præsten er tillige skolelærer for øens mindre børn. Siden 1750 har øen haft egen præst, som også skulle passe embedet som skolelærer; og sådan er det stadigvæk den dag i dag. Om præsternes embedsførelse og eventuelle udskejelser kan man læse på kirkens oplysende præstetavle. I den lille, hvidkalkede kirkebygning blev der i 1991 gjort et spændende fund af kalkmalerier, som ikke er set før. Kalkmalerierne, der er fra 1500-årenes slutning, forestiller fine, udskårne stolestader; man må tænke sig, at de skulle gøre det ud for de stole, som man ikke havde råd til i fiskersamfundet Kilde: Struer Museum ____________________________________________________________ Jens Chr. Jermiin Havde senere Tranekiærgaard i Terpling ved Glejbjerg. Han skrev den 27 december 1832 følgende brev og fik som præmie et sølvbæger, der nu i 2001 befinder sig hos min fætter Jens Chr. Jermiin, Vejrup: Underdanigst Pro Memoria Aldrig kunne jeg overtales til, at søge om premie eller belønning for det jeg alene til min egen nytte foretog, da jeg altid holdt for, at ingen fortjente nogen belønning for hvad han udrettede for sig selv. Uden frugten og fordelen af sin flid. Det eneste jeg til andres store gavn foruden mit eget, har gjort er at jeg har tilladt, en min ejendom tilgrendsende nabo en grøft, uden mindste erstatning over min ejendom, hvorved han har trukket vandet af en mose, og dermed forbedret og forøget en god toft ved hans gård. Trende andre, hvis eng lå ind til mit, overtalte jeg til at gøre vandløbet lige i en liden bæk der i mange bugter slyngede sig imellem vor eng, såvidt muligt, hvorved vi skiftede så: at det af deres eng der lå på min side af det nye vandløb, blev mit, og det som lå på deres side deres, hvorved jeg gav vederlag for tilladelse at bekoste en vej, over den enes eng, allene for min mølle og andres færdsel, som og han skulle altid have fri færdsel derover, men ingen anden; denne indretning, skaffede så stor fordel, at disse, især den ene der endnu lever, endelig ville have en ære stok opsat for mig, og bad mig om en langkløvet steen dertil, som de ville lade afbilde, og med mit navn etc. udhugge, men sligt ville jeg ikke have. For mere end 30 år siden, drev jeg min gård uden heste i fem år, med stude, ikke søgte jeg premie derfor, thi jeg anså det skadeligt, om alt for mange lagde hestene af, desuden vandt en mand i Størsbøl premie, for at have tilvendt stude og drevet hans lidet sted med, skønt han aldrig har opdraget eller tilvendt nogen, men tilkøbt stude som før var tilvendt, thi det var og er almindeligt på denne egn, at man kører og pløjer meget med stude, jeg selv har altid 2 eller 4 stude at hjælpe hestene med. For bier havde jeg vist fået premie, thi ved en sværm, som for mere end 40 år siden, kom flyvende i min have og hvori jeg gav ham (min nabo) halvt, blev alting stående indtil vi havde 6 stader i hver have til vinter og solgte honning for 8te rigsdaler H.C. (Hamburgsk Curant) derved blev det, så at vi årligt af disse 12 bistader, det ene år med det andet, solgte honning for 20 rdl. Da byen blev udskiftet og jeg flyttede ud, skiftede vi dem op, og fik hver 9 stader til vinter, og solgte honning for mere end 20 rdl. Forhen var det en skik, at ingen tilsatte mere end 4 a 5 stader, men efter mit eksempel tilsatte de fleste, alle vinterfærdige stader, og bier blev så almindelige, at der var ikke een eneste beboer her i sognet, der ej havde bier, hvortil jeg hjalp meget, ved at sælge levende stader, som ikke lettelig er at få, da de fleste havde en overtro: at bier må ikke sælges levende af haven; også satte jeg her i sognet og i flere sogne bier ud til halvt. Men uagtet jeg og flere end mig for fire år siden havde 50 gode stader til vinter, er de således uddøde, at ikke de halve her i sognet nu har bier, jeg selv fik i år af 10 gode stader, kun en sværm, alligevel lod jeg den stå, men kunne dog ikke nægte en mand i Terpling som ret var uddød for et stade, som han og gav mig 2 rdl. H.C. for, og dog anså han det for en tjeneste, thi alle, som havde købt af mig, har haft lykke af disse bier. Men ikke ville jeg søge premie for den lykke som alene kommer fra Gud, og menneskelig flid ikke kan udrette, desuden er det vel et spørgsmål, om der ikke kunne fattes næring for disse nyttige insekter, når der blev for mange. Dersom jeg skulle beskrive de forbedringer, jeg har gjort på min ejendom siden udskiftningen, med store stens oprydning = kløvning, som og små stens bortførelse af agermarken blev det over 2000 læs, med stendige, med grøfter, kultivering og et velindrettet agerbrug, men et haveanlæg hvori er 19 slags træer, og en indhegning derved på 4 skæpper land til en plantage, med opbrydning af hede og mose; teglbrænderi etc., da ville det medtage mange ark, allerhelst, når jeg tilføjede, de mange hindringer, som er lagt mig i vejen. Nok er det at jeg på min gård nu kan holde og har holdt 24 fæhøveder 40 får og 4 heste; har i år avlet 90 traver rug, hvor alt et tærsket til salg, sæd og brød, 45 tdr. rug og er over 15 tønder utærsket efter 10 tønder udsæd, og ligeså mange tønder af byg, havre og boghvede, så at denne gård, af alle nu kaldes den bedste her i sognet, som ved min modtagelse kaldtes den ringeste. Havde jeg endnu 10 år at leve, og den gode Gud fremdeles bevarer mig for ulykke håber jeg, at bringe den til 1/2 gang mere end den nu er. Terpling by, som ved min ankomst dertil var den ringeste i sognet, men ved mergel som jeg først førte i brug, og ved mit eksempel, som nu følges, er det sket at den kaldes den bedste. Det som jeg egentlig underdanigst søger premie eller belønning for er gæs (Thi alt det øvrige jeg har anført, er alene for, at det høje Selskab, eller hvem der læser det kan se at jeg ikke har arbejdet alene for Premier, men kun for at søge lønnen for mit arbejde og min flid af mit eget, nu har jeg da endelig ladet mig overtale til at søge denne premie, vedlagte attester beviser: at jeg har 51 unge gæs; forrige år købte jeg 3 gamle til 4 jeg selv havde, dertil satte jeg en ung gås af min egen, altså havde jeg 8te gæs og to gasser til vinter, det var altså det samme som absolut med forseret magt at tilvejebringe det bestemte tal til premie, vidst nok havde jeg også fået imellem 60 og 70 hvis ikke pigen havde glemt døren åben hvor gæssene lå, da et svin var gået ind og ædt over 40 æg som 4 gæs lå på og allerede begyndte at sprække; tre gæs var alt ude med deres gæslinger, og de beholdt 28 til Mikkelsdag 1831, dermed var den stads forbi. Jeg beholdt da disse 8 alle gamle gæs og to gasser, men uheldig blev en gås af disse trådt ihjel i stalddøren om vinteren, altså kun 7 tilbage. Disse 7 fik 63 gæslinger af skallen, men der gik nogle af efterhånden så at jeg da synet skete, kun havde 51 unge og 7 gamle, min kone havde i høsletten slagtet en gl gasse, og en gammel gås havde fået noget i halsen, så hun og måtte tage den af. Nu har jeg da nedsat min gåsestamme til sit sædvanlige til 4 gl gæs og en gasse, de øvrige to gamle gæs og gassen har jeg solgt til en mand i Tjæreborg sogn for 2 rdl H.C. og det var mig kært, thi nu bliver der og plantet gæs, og nødig ville jeg ligge dem øde. Dersom det høje selskab nådigst finder mig fortjent til premie, da må det fornemmelig være for at jeg er den, der for 50 år siden har ført gæs her til egnen, dette kunne jeg med et tingsvidne bevise, før var der ingen der i dette eller omliggende sogne der havde gæs, ja gl folk her i sognet havde aldrig set gæs før de jeg førte hertil, nu har det halve sogn eller for det meste folk haft gæs, og lige som en ligger dem af, så ligger en anden dem til; så de vist nok aldrig går ud. Dersom det høje Kongelige Landhusholdnings Selskab nådigst finder mig fortjent til premie, da ønsker og udbeder jeg mig helst et hæders tegn som en af mine børn kunne have efter min død. Dersom man her i landet således omgikkes med gåsetillæg etc. som en strandet englænder har fortalt mig de gør i England, kunne man have gæs overalt. 1785 købte og antog jeg denne gård der står for hartkorn 2 td. 7 skp. 2 fjdk. 2 1/2 alb. 1791 blev byen udskiftet og af mig udflyttet til den længst fra liggende mark, Tranekiær kaldet, hvorefter jeg gav gården navn, hvormed den og af hr. inspektør Wessel på det geografiske landkort er antegnet. Denne min underdanige ansøgning beder jeg ærbødigst de tvende velærværdige herrer præster, hr. pastor Hansen, nu præst i Øse, og hr. pastor Steenberg i Aastrup, der kender mig og min ejendom: at recomendere. jeg er nu nesten 82 år gammel, og det ville gøre mig meget ondt, om det jeg har anført, alene for at vise, jeg ved mit eksempel har gavnet, skulle anses for egen ros, hvorfor jeg og underkaster det med fornøjelse, den strengeste undersøgelse . Tranekiærgdr. den 27 december 1832. underdanigst Jermiin Transkriperet januar 1993 af Olga Pedersen, Glejbjerg Sproget er omskrevet til nudansk. Brevet er af Olga Pedersen hentet fra Landhusholdningsselskabet, Erhvervsarkivet, Aarhus. En kopi findes hos Gunner Jermiin Nielsen. ____________________________________________________________ Landhusholdningsselskabets sølvbæger for Landboflid (1832) Kilde: Jens Christian Jermiin´s ansøgning om Landhusholdningsselskabets sølvbæger for Landboflid Transkriperet 2006 af Olga Pedersen I 1832 søgte og fik degnen Jens Christian Jermiin på Tranekærgaard Landhusholdningsselskabets sølvbæger for Landboflid. I ansøgningen skrev han om biavl følgende, hvor sproget er tillempet nudansk: For bier havde jeg vist fået premie, thi ved en sværm som for mere end 40 år siden kom flyvende i min have og hvori jeg gav min nabo halvt, blev alting stående indtil vi havde seks stader i hver have til vinter og solgte honning for otte rigsdaler hamborgsk curant; Derved blev det så at vi årlig af disse 12 bistader, det ene år med det andet, solgte honning for 20 rigsdaler hamburgsk curant. Da byen blev udskiftet og jeg flyttede ud, skiftede vi dem op og fik hver ni stader til vinteren, og solgte honning for mere end 20 rigsdaler. Forhen var det en skik, at ingen tilsatte mere end fire a´fem stader, men efter mit eksempel tilsatte de fleste alle vintre færdige stader og bier blev så almindelige, at der ikke var en eneste beboer her i sognet, der ej havde bier, hvortil jeg hjalp meget ved at sælge levende stader, som ikke er lette at få da de fleste har den overtro at bier ikke må sælges levende af haugen. Jeg satte også her i sognet og i flere sogne, bier ud til halvt. Men uagtet jeg og flere med mig for fire år siden havde 50 gode stader til vinteren, er de nu således uddøde, at ikke de halve her i sognet nu har bier. Jeg selv fik i år af ti gode stader kun én sværm, alligevel lod jeg dem stå, men kunne dog ikke nægte en mand i Terpling som alle var uddød for, et stade som han gav mig to rigsdaler hamburgsk curant for, og dog anså han det for en tjeneste, thi alle som har købt bier af mig har haft lykke med disse bier. Men ikke vil jeg have præmie for den lykke som alene kommer fra Gud, og menneskelig flid ikke kan udrette, desuden er det et spørgsmål om der ikke kunne fattes næring for disse nyttige insekter når der blev for mange. Gift ‎06 Mar 1812 Tranekærgård i Terpling, Aastrup Sogn, Ribe Amt, age 60 år I kirkebogen står: Den 6. marts blev ?? Jens Christian Jermiin og Pigen Marie Kirstine Fredericsdatter begge i Terpling efter kongelig tilladelse og uden forangaaende tillysning af Prædikestolen ægteviet i Hjemmet. Forlovere var Jens Lassen i Terpling og Christen Sørensen i Aastrup (married 21 år) med: ‎Marie Kirstine Fridericsdatter‏‎ [I75]‎, age by marriage 20 år, datter af Friderich Christensen og Ane Cathrine Jensdatter‏. Født ‎15 Maj 1791 Lintrup, Holsted Sogn, Ribe Amt, døde ‎17 Jun 1855 Terpling, Åstrup Sogn, Ribe Amt‎, age 64 år Ifølge Folketællingen 1840, var barnebarnet Engel på dette tidspunkt pljebarn hos sin mormor "madam Jermiin", Marie Kirstine Friderichsdatter Børn: 1. ‎Anne Sophie Barbara Jermiin‏‎ [I905]‎ Født ‎27 Feb 1812 Terpling, Åstrup Sogn, Ribe Amt, døde ‎29 Feb 1812 Åstrup Sogn, Ribe Amt‎, age 2 days 2. ‎Henrik Cyrus Jermiin‏‎ [I76]‎ Født ‎25 Feb 1813 Åstrup Sogn, Ribe Amt, døde ‎26 Maj 1862 Tjustrup‎, age 49 år. Erhverv: Hjælpelærer ved Ålborg Katedralskole (‎mellem 1839 og 1844), Adjunkt i Ålborg (‎mellem 19 Apr 1844 og 1853) Undervisningsfag: Religion, latin og dansk, Præst i Åsted-Skærum-Gjerum, Horns Herred, Hjørring Amt, Ålborg Stift (‎mellem 1853 og 1861), Præst i Tjustrup-Haldagerlille på Sjælland (‎mellem 26 Jan 1861 og 1862) 1813 den 25 februar blev sr. Jens Christian Jermiins hustru i Terpling Marie Kirstine Frederiksdatter forløst med en søn, som blev dagen derpå den 26 ejusdem hjemmedøbt og kaldet Henrich Cyrus. Faddere til hr. Jermiins søn Henrich Cyrus født den 25 februar 1813 var: jomfru Tranberg af Endrup Mølle bar barnet, hr. v. Teilmann til Endrupholm holdt ham frem, frøken Møllersen af Holstebro, ?auseigel Hans Tranberg, provisor Severin Groth fra Varde. Således opgivet testerer H. Steenberg. 1833 Student. 1839 Cand. Theol. 1844 Adjunkt. 1853 Sognepræst i Aasted. 1861 i Tjustrup Åsted sogn, Frederikshavn kommune Frederikshavn kommune Fotograf: Danmarks kirker og skoler Materiale: reproduktion s/h 3818 Dateret: 1922 Bemærkninger: Sognepræsterne: F. Bendtsen 1836-53, H.C. Jermiin 1853-61, F. Nielsen (provst) 1861-73, F.V. Gad 1874-90, V. Kjersgaard 1890-94, I. Svejstrup 1894- 1909, H. Hansen 1909-13, J. Bremer 1914 Lærerne ved Åsted skole S. Christensen 1853-70, C.C.S. Kaalund 1873-95, A.B. Kaalund 1895-1906, A. Brendholt 1906-8, L. Lauersen 1908-10, S. Munch 1910, lærerinderne: A. Johansen 1901-7, A. Pommerenke 1907-14, E.M. Jensen 1915-18, K. Rasmussen 1919 Ribberholt skole opført 1851 lærerne: O.C. Christensen 1842-67, A. Olsen 1868- 1907, C. Petersen 1907 Kvissel skole opført 1900 lærerne W. Wolf 1901-3, K.P. Hollesen 1903-6, N.M. Hvidemose 1906-9, J.J. Præstholm 1910, lærerinderne: A. Johansen 1908-21, A.M.M. Larsen 1922 IV. En kvindelig Vækkerrøst. Det er allerede nævnt, at man fra Rigsdagens Side gennem Oprettelse af Menighedsraad i Sognene vilde søge at faa en folkelig Repræsentation til at raadgive i kirkelige Spørgsmaal, væsentlig dog i de lokale Anliggender, men det viste sig, som ved Forældreraadene i dette Aarhundrede, at Jordbunden kun de færreste Steder var egnet dertil, saa man kan (uden at sige for meget) bedømme dem som enlige Svaler, der ikke bragte nogen Sommer. Det blev stadigvæk Stedets Præst eller Lærer, der raadede, kun i faa Sogne som Frederikshavn betyder Raadet noget med den gamle Købmand Karup, der synes at regne sig selv som en Slags Viceprovst, der gør iøvrigt prisværdige Indstillinger til Bispestolen om Præstevalg i hele hans Synskreds. Imidlertid voksede den nye Tids Menighedsbevidsthed frem i de smaa Kredse, der tidligere før Grundloven havde staaet i Fare for at rammes af Konventikelplakaten af 1741; særlig faar de grundtvigske Lærere og ejendommelige »Ordførere« som Skovkirsten1 mange Steder skabt et aandeligt Røre paa Folkekirkens Grund, men ikke altid i nøje Forbindelse med Sognets Præst; man søgte gerne ud over Sognegrænserne, og dannede egenlig Valgmenigheder, før disse blev et lovformeligt Begreb. Skovkirstens Virksomhed er skildret i flere selvstændige Værker, der er derfor kun Grund til at nævne, at hun var en ganske almindelig Bondepige, som var blevet aandelig vakt gennem Mormonerne og derefter havde haft en religiøs Oplevelse: »hun hørte en Røst i sit Indre, som hviskede til hende: »I din Daab er der Fred og Frelse« (Begtrup: Dansk Menighedsliv V, 1934, S. 13), og siden virkede hun som Prædikant og Sjælesørger i Forstaaelse med flere Præster, bl. a. J. W. Begtrup i Flade. Men hun mødte selvsagt ogsaa Præster, der var betænkelige ved, at en Kvinde rejste omkring og forkyndte Ordet, og en af dem, Pastor Jermiin i Aasted-Skærum (hvem Kierkegaard havde fundet ret forvirret under Visitatsen 1858), har gjort Forestillinger hos Biskoppen, der giver følgende Vejledning8. ') J. F. Pape, f. 1802. ') Se L. Bøgeskov: Skov-Kirsten, 1904. ) H. C. Jermiin, 1813-62. s) Aalb. Bispecopiebog 1853-62 fol. 539-41. »Til Provst Djørup den 14. Maj 1857 ang. et Fruentimmer i Aasted Pastorat, som holder gudelige Forsamlinger. Med Deres Høiærværdigheds behagelige Yttringer over samme af 7 d. M. har jeg modtaget et Andragende fra Sognepræsten til Aasted og Skjerum Menigheder, Jermiin, af 29 April d. A., hvori han næst at berette Adskilligt om et Fruentimmer, der i Egnen reiser om som Bods-Prædikant og i Pastoratet har prædiket i næsten aldeles offentlige Forsamlinger, og om sit Forhold ved denne Leilighed hidindtil, ønsker sine Foresattes Videtur om, hvorledes han fremtidigen rettest vil have at forholde sig ved denne Sag. Jeg skal i denne Anledning bemærke følgende: Imedens jeg, ligesom Deres Høiærværdighed, skal lade det være uafgjort, om ikke den verdslige Øvrighed muligen endnu skulde mene sig berettiget til paa given Anledning at hævde Bestemmelserne i Forordn. 13 Janv 1741 § 14 o. fl., og især hvorledes Domstolene ville bedømme disses Gyldighed eller Ugyldighed i Forhold til, hvad i Grundloven af 5 Juni 1849 findes fastsat, maa jeg navnligen paa det Bestemteste slutte mig til Deres Høiærværdigheds Skjøn, at der fra Kirkens og dens Tjeneres Side paa ingen Maade bør foranlediges nogen Indskriden af den verdslige Øvrighed i Tilfælde, som det, der foreligger. Og idet jeg aldeles slutter mig til Deres Høiærv. Antydning af, hvor mislig en saadan Appel af Kirken (fol. 540) til Staten i Almindelighed er, skal jeg, hvad det her omhandlede Phænomen angaaer, endnu særligen tyde hen til, at det jo ikke formenes Secterere at lade Quinder optræde i deres Forsamling. (Saalidet som jeg derfor betvivler, at der, hvor et sundt og kraftigt christeligt Menigheds-Liv var tilstede i en Menighed, - Noget, hvortil vi nu jo næsten overalt ikkun have Spor af en svag Begyndelse, i enkelte Kroge maaskee Levninger af noget saadant fra en foregaaende Slægt, - efterat i længere Tid skaanende Overbærelse var skeet sin Ret, Formaning og Advarsel med Mellemtid til sammes Overveielse og Tilegnelse havde røgtet sit Ærinde, omsider kunde indtræde en Tid, da Quinder, der sletikke vilde forstaae, hvad Menigheden i dens Forstaaelse af, hvad der hører til apostolisk anbefalet Orden, maa fastholde, kunde vorde Gjenstand for kirkelig Tugt af den mildere Art (smlgn. Thess. 2, 14-15) saa umuligt er det aabenbare, som Tingene staae i vore Menigheder, paa et enkelt Punkt at ville afsie Myggen, medens det kræver al vor alvorligste Stræben og Kamp, ved Guds Naade at holde Tilstanden saaledes, at vi ikke andensteds nedsluge Kamelen). Hvad udvortes Foranstaltninger angaaer, da har jeg saaledes ikke Andet at anbefale, end hvad Præsten har gjort, og Deres Høiærværdighed ligeledes bifalder, at hævde Skolestuens Brug, som noget ikkun Præst og Forstanderskab i Overensstemmelse med Lovgivningen raader for, og hvor følgeligen Intet kan tilstedes, der strider imod kirkelig Orden. Og hvad Bekæmpelse af den omhandlede Kirsten Marie Larsdatters eller Andres uordentlige PrædikantVirksomhed angaaer saavelsom af sammes Indhold, om det skulde udarte, forsaavidtsom det skal skee ved aandelige Midler, saa kan der sikkert ikke være Tvivl om, at hvor Præsten ikke er ganske særdeles begavet og føler sig særdeles kaldet til en directe Modsigelse under personlige Sammenstød og i offentlige Møder, der gjør han bedst i at indskrænke sig til, hvad der desuden allevegne vil bl i ve Hovedsagen og det egentlig Afgjørende, livligere og mere gribende, om muligt, end nogensinde før at forkynde den christne Troe, dertil benyttende den fornyede Opmærksomhed for Ordet, som slige Prædikanter altid vække, og dertil vel ogsaa anvendende f. Ex. Bibellæsning i Kirke eller Skole, men altid og allevegne mere positiv vidnende, meddelende, oplysende, styrkende, end just udtrykkeligen polemiserende. At det kan falde Præsten tungt at indskrænke sig hertil, og, som det maaskee i Øieblikke kunde synes, at lade sin Stilling til og Virksomhed i Menigheden undergrave, veed jeg ret vel. Men baade maae vi jo, som Herrens Tjenere kunne bie eller lære den Kunst, og derhos skulde vi ogsaa af vort Kjendskab til Kirkens Historie føle os forud beroligede ved Overbeviisningen om, at deslige Udbrud af en misledet Opvækkelse under en kirkelig Matheds Tilstand, naar de have udrettet, hvad de efter Herrens Villie skulle, hos Menighederne og Lærestanden, enten i al Stilhed vende tilbage inden kirkelig Ordens Grænser, eller hvor Hovmodets Aand bemægtiger sig selvkaldede Prædikanter, ender med, at de beskjæmmer sig ved grov Kjødelighed: i begge Tilfælde altsaa i sin Tid bærende Vidnesbyrd for den Præst, som, imedens de syntes at triumphere over og beskjæmme ham, har forstaaet at tilegne sig Hans Tausens Valgsprog: cras pro me respondebit justitia mea .... K.« Biskoppens Fremgangsmaade er klar: aandelige Forhold skal bedømmes og ændres udelukkende ved aandelige Midler. - Skovkirsten selv kom, efter et bevæget Møde med Biskoppen i hans Studereværelse1, til at staa paa god Fod med P. C. K., der hos hende fandt en kristen Bekender og ikke en ny Birgitte, der vilde stifte egne Ordener eller Partier. Kilde: Kirkehistoriske samlinger, Bind 6 Af Selskabet for Danmarks Kirkehistorie, København 1942-44 http://books.google.com/books?id=xdMSAAAAIAAJ&ots=uIV29ymbaQ&dq=jermiin&hl=da&pg=PA471=onepage&q=jermiin&f=false Uddrag fra "Lærerstanden ved Aalborg Katedralskole" af F. E. Hundrup https://skolehistorie.dk/705758.pdf Henrik Cyrus Jermiin. f. 25 Feb. 1813 på Tranekjærgaard i Aastrup Sogn ved Ribe, hvor hans Fader Jens Christian Jermiin var Landmand. Blev opdragen og forsørget af sin Farbroder Pastor Immanuel Jermiin (dep. 1789 fra Aalb. Sk.), der satte ham i Aalborg Kathedralskole, hvorfra han 1833 dimitt. til Universitetet (laud.); 1834 cand, philos, (laud.); 19 Jan. 1839 cand. theol. (laud.); 14 Sept. s. A. antoges han, efterat Hjælpelærer Th. Hansen (Nr. 146) var udnævnt til Adjunct, til Hjælpelærer ved Aalborg Skole, ved hvilken han 19 April 1844 udnævntes til Adjunct. Hans Underviisningsfag vare Religion, Latin og Dansk. 1853 aflagde han homiletisk og katechetisk Prøve (begge laud.); 19 Juni s. A. kaldedes han til Sgp. i Aasted og Skjærum, Hjørring Amt, dog vedblev han at fungere ved Skolen til Skoleaarets Slutning; 26 April 1861 Sgp. i Tjustrup og Haldagerlille i Sjelland; f 25 Mai 1862. G. 6 Sept. 1842 i Als m. Anna Dorothea Jermiin, f. 29. Mai 1813 i 0. Brønderslev, D. af hans ovennævnte Farbroder J. Jermiin, f. 8 Dec. 1769, f som Sgp. i Als 16 Juni 1851 og Ingeborg Vinde, døbt 27 Nov. 1792 paa Burholt, g. 1808. Sml. Tauber 1840 S. 70. 1844 S. 20. Hundrups Skole-Cal. 1845 S. 52. Vahl, Aalborg Stiftskalender 1862 S. 107. Erslew F. L. Suppl. 1, 946-7. Viberg 1, 60 (14). 3. ‎Anna Sophie Barbara Jermiin‏‎ [I77]‎ Født* ‎10 Jun 1815 Terpling, Åstrup Sogn, Ribe Amt, døde ‎21 Apr 1844 Jordrup, Jordrup Sogn, Ribe Amt 28 år‎, age 28 år, begravet ‎28 Apr 1844 Jordrup, Jordrup Sogn, Ribe Amt 1815 den 10 juni blev sr. Jens Christian Jermiins hustru i Terpling Marie Kirstine Frederiksdatter forløst med en datter, som dagen derefter blev hjemmedøbt af præsten hr. Rosenvold fra Gjørding og kaldet Anne Sophie Barbara, dåben blev i kirken confirmeret den 24 september, som var 18 søndag efter trinitatis. Faddere: jomfru Sophie Amalie Friis fra Endrupholms Mølle bar barnet, jomfru Breinholm fra Endrupholm og jomfru bagger fra Endrupholm, Jens Larsen og Peder Pedersen begge ef Terpling. 4. ‎Øllegaard Marie Helene Jermiin‏‎ [I78]‎ Født ‎01 Dec 1817 Tranekærgård, Terpling, Åstrup Sogn, Ribe Amt, døde ‎01 Jul 1892 Tantholt, Seest Sogn, Ribe Amt 74 år - død af alderdom‎, age 74 år, begravet ‎06 Jul 1892 Seest Kirkegaard, Seest Sogn, Ribe Amt 5. ‎Mette Catrine Svane Jermiin‏‎ [I79]‎ Født ‎20 Aug 1820 Tranekærgård, Terpling, Åstrup Sogn, Ribe Amt, døde ‎1900‎, age 79 eller 80 år. Erhverv: Tjenestepige i Skrave Sogn (‎1842), Tjenestetyende hos Erikka Poulsen (90 år), enke efter skolelærer og kirkesanger Hans Andersen Poulsen i Folding, Ribe Amt (‎1890), Lærerenke, husbestyrerinde hos Jens Agersbøl, drev senere landbrug på "Pjaltenborg" (‎1872) Hans Frandsen beretter om ejendommen Pjaltenborg: 17,6 tdr. land. Ejedes sidst i 70'erne af Jens P. Ulrik, der døde temmelig ung, så købte madam Freydendahl, en lærerenke fra Københoved ejendommen og havde den i mange år. Efter hende fik Sønnen Johan Jørgen Freydendahl og Ane og nu har hans søn Jens ejendommen. Madam Freydendahl var en ejendommelig, men i mange måder en klog kone og kunde optræde med en værdighed, der ikke var almindelig hos en husmandskone, men dygtige landbrugere var hverken hun eller Jørgen, der var maler. Det er først nu under sønnen, at ejendommen giver noget. Et andet sted berettes (samme forfatter?): Madam Freydendal, enke efter lærer Freydendal i Kjøbenhoved, havde efter mandens død en lille pension, men ikke tilstrækkelig til hendes og børnenes underhold, kom til Nørbølling 1872. Hun fik plads som husholderske hos gamle Jens Agersbøl, kjøbte senere en lille eiendom, hvor hun opdrog sine børn. En af disse var maler, og af ham lærte hun lidt af den samme profession, og malede og hængte tapeter op for flere af beboerne. Hun var i alle henseender en skikkelig kone. Hun var indtil sin død nyder af det Svanske legat. med 1½ portion. Kilde: Ausummgårds Gods Arkiv: Protokol over det svanske legat 1711 - 1865. Kopi findes Billede: Lav 14 Marts 2018 DSC 0699 Legatet blev første gang tildelt hendes mand i 1847 ("som var gift med Mette Cathrine Svane Jermiin, som er en fattig mand og tillige forsøger en søn af Octavisu Jermiin, ved navn Jens Christian Jermiin, hvilken søn faderen har forladt tillige med en anden søn Engel Johan Daniel Jermiin har forladt ved at rejse til Norge. (Billede: Lav 14 Marts 2018 DSC 0691) 6. ‎Johan Frederik Jermiin‏‎ [I272]‎ Født ‎11 Nov 1822 Tranekærgård, Terpling, Åstrup Sogn, Ribe Amt, døde ‎07 Dec 1888 Jørgen Otto beretter 26-09-2023: Jeg kan huske da jeg var barn, at jeg fik forevist slægtens klenodier af morbe Frederik. De var gemt i højre side af hans skrivebord, som stod inde i stuen i Vejrup. Et af klenodierne var KUGLEN, som stammede fra treårskrigen. Den var flad på den ene side og havde flere rynker på den ovale form. Den var blevet meget deformeret da den ramte min oldefars knæ tidligt om morgen 6. juli 1849, ved udfaldet fra Fredericia. Ifølge Morbe var knæskallen blevet knust, og den sad sådan at lægerne dengang ikke kunne fjerne kuglen. Han kom til at gå med kuglen i næsten 40 år. Den blev hans død, hvilket Morbe Frederik fortalte meget malerisk Kuglen var til sidst kommet ud af sig selv - den var Bullet ud (Betændelse). Denne beskrivelse passer meget godt med dødsårsagen i dødsattesten, som angiver Saarfeber. Faster Øllegård skriver i hendes erindringer også om at han altid var svagelig (Kroppen har nok skullet holdet betændelse væk fra et åbent saar), og det var blot et spørgsmål om tiden inden kroppen ikke har kunnet holde betændelsen nede. Hun skriver også at i 1864 da tyskerne kom til gården og ville have hendes far med fremviste han knæet, hvorfor han slap. Dødsattesten: ‎, age 66 år, begravet ‎15 Dec 1888 Åstrup Kirke, Åstrup Sogn, Ribe Amt Husmand i Terpling, invalid fra 1849. Gift. Invalideforsøgelse Litra K N525. 66 aar. Skifteattest 11/12. Dødsattest 10/12. Erhverv: Tjenestekarl i Vester Nykirke - Kommer fra Åstrup Sogn - rejser tilbage til Åstrup Sogn (‎mellem 11 Maj 1838 og 29 Sep 1838), Tjenestekarl/bondekarl i Skrave (‎mellem 10 Maj 1847 og 1850) Var han i virkeligheden sodat i denne periode i Ryes felttog fra Slesvig og nordpå? Var hans adresse hosd søsteren i Københoved eller hos en bonde i Skrave Sogn., Gårdejer af Rolandsgaard udstykket fra faderens Tranekjærgaard (‎1850), Tjenestedreng i Aastrup Sogn (‎mellem 2 Okt 1838 og 10 Jun 1839), Tjenestedreng hos Niels Riis i Dover, Lintrup Sogn, Haderslev Amt (‎mellem 27 Jun 1839 og 14 Okt 1839), Tjenestekarl i Terpling By, Aastrup Sogn, Ribe Amt (‎mellem 14 Okt 1839 og 30 Apr 1840) Vaccineret den 30 juni 1826 af Hansen i Ribe, Tjenestekarl hos Jesper Hansen i Lintrup, Lintrup Sogn, Haderslev Amt (‎mellem 16 Maj 1840 og 1 Okt 1841) Anmærkning: Ulasstelig vandel, Tjenestekarl i Skrave Sogn, Haderslev Amt (‎mellem 1 Okt 1841 og 1842) Ifølge kirkebogen kom han fra Lintrup og rejste tilbage til Lintrup, Afrejse til Niebelum, Føhr (‎15 Feb 1843) Johan Frederik får Amtspas til at rejde til Niebelung på øen Før som anført i lægdsrullen: Det fremgår af Hoved-lægdsrullen, at Chr. Jensen (f. 1810) på Lykkesgaard har kautioneret for Johan Frederik, så denne kunne komme af sted. I Ribe Stiftamts arkiv, amtspasjournal 1842-48 (Lægd 20 løbenummer 40) står, at det var Niels Jensen på Lykkesgrd, der den 16. Februar 1843 kautionerede. Er det mon ikke ham, der står anført i folketællingen 1845 for Slesvig-Holsten, Nordfriesland, Sankt Johannes sogn,Stednavn: Oevenum Ostl. Navn: Johan Friederich Jeremies født 1822 i Föyeling Kirchspiel Ripen Amt som Dienstbothe hos enken Jung Ing Bohn. https://www.danishfamilysearch.dk/cid6477489 ------------------------------------- Når det er nødvending skyldes det §6 i loven om stavnbåndets ophævelse fra 20. juni 1788 §6 Alt Mandskab, som ikke er heftet til Godserne indtil Aaret 1800, bør, saalænge det staaer enten i Reserve-Rullen eller i virkeligt Nummer, forblive i det Amt, hvorunder det hører, og de, som uden Tilladelse begive dem derfra, førend de af Sessionen have faaet Afskeeds eller Friheds-Passer, skulle ansees og straffes som Rømningsmænd. Naar fleere Amter forestaaes af een Amtmand, da skal Districtet for Mandskabets Opholdssteder strække sig til saa mange af bemeldte Amter, som grændse tilsammen. I øvrigt maa Amtmændene, naar der ikke er Mangel paa Tienestefolk i Amtet, give de Indrullerede, fornemmelig dem, som ere Huusmænd, Pas til at begive dem til et andet District for at søge Næring, imod at bestille en boesiddende Mands Borgen [= garanti] for at komme tilstede, enten til en vis bestemt Tiid, eller naar det fordres og Cautionisten derom advares. Undviger den Indrullerede, da skaffe Forloveren paa sin Bekostning en ligesaa dygtig Person i hans Sted. http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/forordning-om-stavnsbaandets-ophaevelse-20-juni-1788/ ------------------------------------- Gunners bemærkning. Min mor Marie Schelde Jermiin talte ofte om, hvor dejlige folk der boede på Lykkesgaard, da hun var barn. Bedstefar Jens Chr. havde i øvrigt ejet Lykkesgaard i ca. 10 år. ------------------------------------- Han blev haard saaret i slaget ved Fredericia 6, juli 1849. Hjemkommen fra krigen overtog han en parcel Rolandsgaarden (Glejbjergvej 5, Glejbjerg) af Tranekærgaard (Glejbjergvej 12, Glejbjerg) i Terpling, Glejbjerg. Datteren Øllegaard skriver i "Den gamle bondekone fortæller", Kolding 1928: Min far var invalid, han var med i Treårskrigen 1848-49 og 50, han var såret i det ene knæ, han blev såret i det store slag ved Fredericia 6. juli 1849, og han havde ligget så længe på slagmarken og han havde lidt så store blodtab, at han aldrig forvandt det, og han var altid en svag mand. Far fik pension, jeg kan huske, at han fik 64 Daler, 4 Mark og 4 Skilling, det er det samme som kr. 129,33, og det blev udbetalt fire gange årligt og skulle hentes på Amtstuen i Ribe og dertil var der 3 Mil. Jeg kan huske, at min mor gik til Ribe efter pengene. Så en sommer kom der en gammel fin mand kørende ud til os i sognet at se til alle krigsinvaliderne, og en tid efter fik de alle tillæg, og det fik de flere gange, så inden min far døde, fik han en årlig pension på 320 kr., men han var altid en svag mand. På billedet bærer han et bånd, hvori der måske hænger medaljer for deltagelsen i krigen. På Rigsarkivet findes følgende ansøgning om medaljen, og den er påtegnet med "berettiget". Navn Johan Frederik Jermiin, Terpling Fødselsdato (dd-mmåååå) 10-11-1822 År for krigsdeltagelse I 1848-49 Afdeling (institution) Ved 6. Liniebataljon Kompagni, eskadron eller batteri Ved 2. Kompagni Tjenestenummer No. 45 Tjenestegørende Fra den 30. maj 1845 og til 6. juli 1849 Grad Menig Såret Ja, den 6. juli 1849 ved Fredericia udfald Lazaret Ja, på Garnisonshospitalet i København og hjemsendt 3. maj 1850. Fanget i krigen Nej Pensionskasse og -nummer Ja. Litr. K. No. 523 Medlem af DVS og afdeling Nej Nuværende stilling Husmand Bopæl Terpling, Åstrup sogn, Gørding herred, Ribe amt Adresse Johan Fr. Jermiin, Terpling, Åstrup sogn pr. Holsted Station Sydvestjyske Tværbane. Yderligere tekst i dokument Berettiget, Otto Schöning Kilde: Forsvarets Arkiver (FOARK), Arkivfunktionen for Forsvarets Arkivers Originale Medaljesager Ansøgninger om erindringsmedalje, Ribe Amt, Gørding Herred 1848-1850, opslag 60/151 https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=169971916 Minder fra krigene 1848-50 & 1864. Soldater der deltog i krigene 1848-1850 og 1864 fik først deres medaljer i 1877, men hvorfor skulle der gå så lang tid, før de blev udleveret? Af Peter Flensborg. En læser har send et aftryk af en medalje, der har et rødt/hvidt bånd og er for deltagelsen i 3 års krigen. Læseren vil gerne vide om der er en historie bag dette stykke. Og historie er der så sandelig nok af bag dette stykke. Deltagerne i 3 års krigen 1848-50 fik ingen medaljer, da de vendte hjem. Ganske vist blev der fremstillet nogle forsøgsmedaljer i 1848, men kun som projekt. Det drejede sig om 2 medaljer, den ene med indskriften: "For tapperhed", den anden med: "For Fædrelands Kjærlighed". Det blev dog besluttet ikke at uddele disse før krigen var endt, så derfor henlå 1200 stk. medaljer "For Tapperhed" og 2100 stk. "For Fædrelands Kjærlighed" indtil man ved Statsrådets møde den 28. jan. 1851 besluttede ikke at uddele nogen medalje. Grunden til Statsrådets beslutning var, at man ikke ville vække misstemning i Hertugdømmerne ved at udstede medaljer, der mindede om oprøret, en mærkelig finfølelse over for en befolkning, der som Bergsøe siger, i rigt mål havde præget hæderskors og sejrsmedaljer af Chr, 8.´s erobrede kanoner. Stemplerne til den ene af disse medaljer blev solgt på E. B. Müllers 7. møntauktion den 28/9-1979. Der blev altså ingen medaljer til de deltagende soldater. Og nu trak det op til en ny konfrontation. Vi fik krigen i 1864, og den fik jo ikke noget heldigt udfald for Danmark, og derfor besluttede man for 2. gang ikke at uddele medaljer. Ganske vist var der fremstillet 2000 medaljer i sølv og 1120 tværstriber med Sankelmark, Mysunde og Dybbøl, men de blev alle indsmeltet på nær nogle få stykker, som blev tilstillet Den kgl. Mønt- og Medaillesamling. Der var dog mange, der syntes, at det var for dårligt, at man ikke hædrede de soldater, der med fare for liv og lemmer havde deltaget i kampene, og i 1872 ansøgte en række initiativtagere på vegne af 3000 våbenbrødre om at få udgivet en erindringsmedalje for deltagelse i felttogene 1848-64. Kongen afviste sagen, men i 1875-76 fik man endelig penge til medaljerne. De blev fremstillet i Paris af Ernst René Robineau, og stemplerne blev skåret af Alphee Dubois. Der blev fremstillet 46.000 eksemplarer med årstal 1848-1850 med Fr.7.´s portræt, 58.000 stykker med årstal 1864 og Chr. 9.´s portræt samt kun 3000 stykker ,med årstal 1848-1850-1864 med begge kongers portrætter. Sidstnævnte var beregnet til dem, der havde deltaget i begge krige. Medaljerne blev endelig uddelt i februar 1877, men bedre sent end aldrig, som man siger. Copyright 1986-2000 by Peter Flensborg. Første gang bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 30. aug. 1986. Kilde: http://www.numis.dk/artikler/Medaljer_fra_krigene_1848-50_og_1864.asp (april 2004) Det jeg gerne vil have fundet er tre ting: A) Hans ansøgning om invalideforsøgelse B) Hans ansøgning om erindringsmedaljen C) Evt. oplysninger vedrørende hans indlæggelse på Garnisonshospitalet i Kjøbenhavn Hans militære data: Navn: Johan Frederik Jermiin Terpling (stednavnet skal med) Født: 10. november 1822 (selv om kirkebogen siger 11. november!) Hvilke år krigsdetagelse: 1848 - 1849 Afdeling: 6te Linie Batallion Kompagni: 2den Compagni Soldaternr: 45 Tjenestegørende: 30. maj 1848 - 6. juli 1849 Menig. Såret: Ved udfaldet fra Fredericia den 6. juli 1849 Lazaret: Garnisonshospitalet i Kjøbenhavn. Hjemsendt 3. maj 1850 Pension/invalideforsøgelse: Ja, Litr. ?? No. 523 Stilling: Gaardmand Bopæl: Terpling, Aastrup Sogn, Gjørding Herred, Ribe Amt. Erindringsmedalje. Ansøgninger, der blev indsendt i forbindelse med den i 1876 indstiftede erindringsmedalje. Af ansøgningerne fremgår følgende oplysninger: Navn, fødselsdag, hvilke år personen deltog i krigen, regiment/skib, kompagni/eskadron/batteri, militærnummer, tjenestetid, rang, eventuelle sår, eventuelle lazaretophold, fangenskab, eventuel pension, medlemsskab af Våbenbrødrene, stilling, bopæl samt adresse. Medaljen blev uddelt til alle som havde været tilknyttet afdelinger på feltfod i krigenen 1848-1850 og i 1864. Jeg har set, at andre har fundet noget i: "Bestyrelsen for de Militære underklassers pensionering og for invalideforsørgelse" 1851-1909. (Anvisningsbog for invalider (civile)) Lazaretter i København (1848).