Født ‎1802 Medum, Ølgod Sogn, Ribe Amt, døde ‎06 Feb 1881 Åstrup Sogn, Ribe Amt‎, age 78 eller 79 år, cause of death: Alderdom, begravet ‎15 Feb 1881 Åstrup Kirke, Åstrup Sogn, Ribe Amt. Erhverv: Landhusmor
Fuldmagt (udkast?)

Da min aftægtsyder Gaardmand Henrik Kahl fra Tirslund, Brørup Sogn, ikke vil levere mig min aftægt som det sig bør og som jeg er Gammel og Svag og ikke selv kand var [vogte] for min Ret. Saa har jeg paa grund heraf bemyndiget min svigersøn Johan Fr. Jermiin af Terpling Aastrup Sogn her [h]vor jeg boer der vil have at drage omsorg for at øvrighedens hjælp indkassere min aftægt dog ikke indunder udi smør aftægts-kontragstens tilhold

Johan Fr. Jermiin vil med at give møde for mig nærmest betragte som om jeg selv var tilstede saavel med han foretager i denne min sag skal være at betragte som foretaget af mig selv.


Kilde: Vejruparkiv over Jermiin

Gunners kommentar:

Ved folketællingen 1870 i Brørup Sogn boede hun ganske rigtigt som aftægtskone på samme gård som Henderik Kahl.

Ved dødfaldet i 1881 opholder hun sig hos sin svigersøn; Johan Frederik Jermiin i Terpling.

Født ‎1788 Stoustrup, Aadum Sogn, Ringkøbing Amt, døde ‎28 Dec 1869 Tirslund Mark, Brørup Sogn, Ribe Amt‎, age 80 eller 81 år, begravet ‎04 Jan 1870 Brørup Sogn, Ribe Amt. Erhverv: Tjener på godset Nørholm ved Varde hos Rosenørn-Teilmann, Soldat ved Sehested ifølge ansøgning om medalje (‎10 Dec 1813), Tilflytter som gårdmand i Tirslund, Brørup Sogn, Ribe Amt (‎01 Maj 1838), Huusmand/Gartner i Tirslund., Aftægtsmand hos Henrik Kahl, Tirslundmark (‎1869)
Jens Christian deltog som 25-årig i slaget ved Sehested 1813 og fik i 1858 "Medaille de Sainte-Helene".
Barnebarnet Øllegaard skriver om dette i "Den gamle bondekone fortæller", Kolding 1928. Hun skriver bl.a. at Jens Christian var med ritmester Teilmann Rosenørn på Sct. Helena hos Napoleon, men det er nu ikke rigtigt. Til gengæld deltog både Ritmester Andreas Carl Rosenørn-Teilmann(Søn fra Nørholm) og Jens Christian i 1813 i slaget ved Sehested, og Jens Christian fik herfor Sct. Helena-medaljen. Ritmester Andreas Carl Teilmann-Rosenørn kan man læse en del om i: Nørholm og dens beboere 1790-1895. Lidt om Nørholm og dens beboere 1790-1895. Små optegnelser af J. K. Rosenørn-Teilmann. Trykt i København på THIELES BOGTRYKKERI I 1895, side 17. Der er intet i denne beskrivelse, der antyder at ritmesteren skulle have været på Sct. Helena. Efter krigen blev han afskediget som ritmester og fik ifølge bogen ikke et godt liv, hvor han bl.a. havde gården Søvig ved Filsø og endte med at tage sit eget liv.
___________________________________________________________________
Nummeret på Jens Christian Jessens medalje-papir er 14 225. Han blev på min foranledning optaget i en database med veteraner http://www.stehelene.org/php/accueil.php?lang=dk (2006)

Sainte Helene Medaljen blev i 1857 indstiftet af Napoleon d III og tildelt de ca 405 000 soldater, som dengang endnu var i live, og som havde kæmpet i krigene 1792-1815 under Napoleon d I

Jens Christian ansøgte om medaljen 26. Marts 1858
Til Krigsministeriet!
Undertegnede Jens Christian Jessen og Peder Nielsen, var begge som soldater i den danske Arme som gjort tjeneste i Slaget ved Sehested, og i øvrigt må antages at være i Besiddelse af de kvalifikationer, som giver adgang til at benævndes med den franske St Helena Medalje, tillader sig hermed at fremsende Sig til det Kongelige Ministerium med et brev om, at med kommer forgunstign Forsorg maatte bjærge bemeldte Medalje. - Idet vi vedlægger 3de Militær....se, fordrister vi os til at forebe gunstigts Ansolution. -
Thislund, Brørup Sogn, Ribe Amt, d 26 Marts 1858.
Underdanigst
Jens Christian Jessen, - Peder Nielsen
Aftægtsmænd
Kilde: Krigsministeriets arkiv på Rigsarkivet. Gunner Har en kopi.
Note: Slaget ved Sehested fandt sted den 10. december 1813.

__________________________________________________________________
Slaget ved Sehested den 10. december 1813 Sehested kommer efter, at Danmark-Norge har været allieret med Napoleon, og som følge af Napoleons nederlag ved Leipzig i 1813 bliver afkrævet at afstå Norge til Sverige. Den dansk-holstenske hær havde sidst i Napoleonskrigen befundet sig ved Schwerin sammen med en fransk hær. Efter Napoleons nederlag ved Leipzig trækkes den danske hær nordpå, mens franskmændene trækkes tilbage til Hamburg. De allierede modstandere Sverige, Rusland, Preussen og Sverige forfølger retræten nordpå, og den dansk-holstenske hær fik problemer med retræten og lider et par mindre nederlag. Det besluttes, at trække styrkerne ind til de befæstede byer Glücksborg og Rendsborg, og på ruten mod Rendsborg kommer det den 10. december til en træfning i Sehested, hvor det lykkes at slå den allierede styrke anført af kronsprins Bernadotte af Sverige (Karl Johan) og bane vejen til Rendsborg. Isoleret set var det en sejr over ærkerivalen til Norge, men i det store spil var løbet kørt - Danmark havde for længe holdt på Napoleon og måtte ved freden i Kiel den 14. januar 1814 mellem Danmark-Norge og Sverige (allieret med England, Rusland og Østrig mod Napoleon) betale prisen og afstå Norge, men beholdt forløbigt Slevig - Holsten samt Island, Færøerne og Grønland. Desuden skulle Danmark stille en hær på 10.000 mand i kampen mod Napoleon.
Den dansk-holstenske hær var i øvrigt i opløsning i slutningen af 1813, idet holstenerne i vid udstrækning deserterede fra især Glückborg, der måtte overgive sig 5. januar 1814. For holstenerne var det absurd fortsat at kæmpe på Napoleons side. Den danske hær blev i løbet af 1813 mere og mere upopulær i civilbefolkningen i Holsten, der måtte levere store forsyninger til hæren, og konsekvensen var yderligere splittelse mellem hertugdømmerne og Danmark.
Kilde: Rasmus Glenthøj og Morten Nordhagen Ottosen: 1814 - Krig, nederlag og frihed. Danmark-Norge under Napoleonskrigene, Gads Forlag 2014, side 272 ff.
-----------------------------