Home
|
Gunner Jermiin Nielsen: Min slægt.
|
|||
 Kirsten Jensdatter [I1084], datter af Jens Pedersen og N.N..Født 02 Dec 1753 Stoustrup, Aadum Sogn, Ringkøbing Amt STOVSTRUP, HELSAGER. Torpbyen Stovstrup må antages at være grundlagt i vikingetiden. I middelalderen nåede sognet længst mod vest til Skjern å. Netop her havde Lundenæs visse rettigheder syd for åen. Slottet tog endog mere, end det havde ret til. Skærtorsdag (9/4) 1528 tog Jep Nielsen i Stogstrup et tingsvidne på, at han lod læse markeskelsbrevet, »et papirbrev, uskrabet og ustunget (dvs. uden rettelser eller forfalskninger) og vel beseglet, lydende, at 8 danemænd har vidnet, at de såog hørte på Nørreherredsting, at sandemænd i Nørre herred kundgjorde, at de var lovlig tilkrævet til (at gøre) markeskel mellem Lundenæs rettighed og Stogstrup mark: Da gjorde de tov på Røddensig [N u Råddensig på grænsen mellem Stovstrup og Tarm] og så til Skjern å og så ad midtstrømmen ad Stogstrup å (Omme å) ned til Rafbæk mark og den eng og rettighed, som Thomas Galskjøt lod indgrafe til Lundenæs og fra dem tog med uret, som ejermænd var, det svor de til Stogstrup mark på den søndre side«. Th. Galskyt må altså før 1530 have været foged eller forpagter på Lundenæs og forsøgt at bemægtige sig engen fra dens »ejermænd«, dvs. selvejerne i Stovstrup. Han skrives til Bodum Bisgård i Thy og har 1525 Sønderskov i Folding, hvor der endnu går sagn om »æ gal skyt«, som dog også kan gælde hans søn eller sønnesøn. 3 uger senere stod Jep Nielsen atter på tinget og gjorde lavhævd (ejendomsdom) og indvarede »al Stogstrup mark og fang, forte og fægang, vådt og tørt med fiskevand, .som ligger og ligget har til Stovstrup af arilds tid, vester og nør med markskel, som har været brugt af gammel tid, også sønder og øster ud, til andre marker modmøder , og kender han ingen mand lod eller nogen udejer deri at have i fornævnte Stogstrup mark uden de ejere i Stogstrup og de rette sande udarvinger undtagen et byggested, som hører Knud Jensen i Groe (Gråhede) til, et bols jord, som Peder Skram har i fornævnte mark, og hvem som mærket eng har i samme mark«. 1517 »then torsdag for mitsommer« (18/6) tog »beskeden mand Christiern Nielsen i Stoxtrup« lavhævd på Oddum kirkes ejendomme, hvoraf flere lå i Stovstrup, nogle i Stoxtrup holm. bl.a. en ved Vedkær. hvoraf dog 1/3 hørte til hans egen gård, en anden avledes skiftevis til kirken og præstegården. 1534 nævnes Jørgen Jepsen og Nis Christensen i Stoxtorp. 1573 svarer C. Nielsen af 4 tofter og to byggesteder under samme skyld, dvs. han eller en af formændene har bygget 2 huse til udlejning for på den måde at frugtbargøre en kapital. Endvidere var her C. Sørensen, Jep Jørgensen, Visti Hansen, Jac. Nielsen, C. Tøgersen og bolsmanden Eske Nielsen. De var alle selvejere, som sorterede under Koldinghus. Alle undtagen de to sidstnævnte svarede bI. a. smør som en del af deres landgilde, et vidnesbyrd om, at der var godt med græs i engene. 1579 forlenedes byen til Tyge Kruse. 1606 er Knud Bertelsen sandemand. 1627 fæstede Jens Tambsen et kronbol i Stovstrup, som C. Mogensen fradøde. Han gav 20 dl. i indfæstning. 1631 betalte N. Jensen 3 rigsmark i forlov for sin hustru, dvs. en arveafgift, der betaltes, når en arv førtes bort fra en herlighedsejers område til en andens. Efter Carl Gustavkrigene får Bertel Knudsen, der hører under Lønborggård, på grund af armod nedsættelse i landgilden, der var 2 1/2 td. rug og 1 laks. Der er to store jordegne gårde med to bønder på hver, på den ene C. Nielsen og Bertel Pedersen med landgilden 1/2 ørte rug, 1/2 ørte byg, 1 fjerding smør, 1 svin, 1 skovvogn, 3 1/2 sko toftpenge og 6 hestes gæsteri. Den anden gård med Th. og P. Madsen som selvejere er endnu større, da den bI. a. svarer 6 hestes gæsteri, tillige svarer den 1/2 td. honning i stedet for smør, tillige svarer de 4 sko toftpenge af et stykke jord. Desuden har Knud Nielsen et større selvejerbol. 1661 overdrages samtlige selvejere til v. Uffeln, så 1688 har Lundenæs selvejergårdene med N. Jensen og C. Nielsen, der med kirkejord havde over 8 td. hartk., på bolet C. Dinesen (nu mat. nr. 7) og gården med A. Knudsen, C. Nielsen og N. Pedersen med kirkejord over 10 td. hartk. samt en fæstegård med C. Jensen og Dines Knudsen (nu mat. nr. 16). Desuden havde doktoren i Ribe et bol med Bertel Knudsen som fæster. De Stovstrup bønder kom atter i en hidsig proces med Lundenæs om jorden syd for åen. Stovstrupperne havde hugget kancelliråd Hansens tørv i stykker, taget spaderne fra hans folk, da de skulle grave nye tørv, og jævnet diget om hans kreaturfold. Til gengæld havde kancelliråden taget Stovstruppernes heste i hus, som de måtte indløse med penge, desuden havde han bygget et hus derude, antagelig det senere Helsager. Gensidig beskyldte parterne hinanden for »vold, magt og selvtægt«. Sagnet beretter, at Hansen underkøbte en mand, som tog jord fra Lundenæs i sine træskostøvler og så gik omkring en del af Stovstrup bys jord og svor på, at han stod på Lundenæs' jord, hvorefter den pågældende hede og forte ved dom blev tilkendt Lundenæs. Historien om træskostøvlerne er nu et vandresagn, som næppe har noget med Lundenæs at gøre. Men proces var der. Sagen var, at Lundenæs med Anum og flere bønder i ældre tid havde haft drift og tørvegrøft på heden syd for åen, indtil høje vandfloder fordærvede vejene og kørselen over åerne, så de »siden havde måttet fare over Skjern bro«. Desuden havde Lundenæs brugt heden til at køre hø op på og lade tørre, og hovbøndernes heste havde græsset der, ligeledes havde godsejeren sat en ålegård ind til grunden uden at have søgt Stovstrupperne om tilladelse og uden deres protest. Bønderne beviste, at de havde haft græsning på den omtvistede jord i 40 år. Landvæsenskommissær Rosenvinge, Slumstrup, og birkedommer Smidt, Frøstrup, blev sat til at dømme i sagen. Efter et tingsvidne om Skjern birks grænser mente de, at Stovstrupperne før vejenes ødelæggelse ingen rettighed havde til den del af heden, som lå vest for Gedehuset, "eller som det nu kaldes Gedehusbanken" og i syd til Svenske dal. Disse stednavne bruges ikke i vore dage; men Gedehuset, der vel har været en art fold, må have ligget nord for Helsager , hvor der findes en Gedmose. Svenske dal må være den svage lavning, der fra Svenskehøj strækker sig mod vest til sognegrænsen, hvor Råddensig begynder. Dette strider imod markskelsbrevet af 1528. Alligevel fandt dommerne 1789, at ingen af parterne ene havde haft heden i besiddelse, og de måtte derfor fortsætte med fællesskabet i forhold til deres hartk. For deres selvtægt måtte kancelliråden, hvis synder takseredes højest, bøde 10 rd. til fattigkassen og 4 til justitskassen, og desuden skulle han fjerne huset, hvis det ikke ved en udskiftning faldt i hans lod. Bønderne slap med 6 og 4 rd. De var selvejere og havde for 16-17 år siden købt herligheden. Begge parter indankede sagen for højesteret, der stadfæstede kommissionsdommen. En halv snes år senere udskiftedes jorden. Den lod, Lundenæs fik, var Helsager . På Østergård i byen var man 1693 blevet bag efter med betalingen af landgilden, hvorfor bønderne 1698 måtte afstå deres selveje til v. Biilow på Lundenæs. 4. juli blev dem en bitter dag, da de på tinget overleverede skødet til ridefogden og tog ham i hånd som fæstere. 1713 har J. Nielsen Østergård. 1720 nævnes M. Nielsen Bundgård af Stovstrup mølle. 1723 har bymændene J. Nielsen, M. Nielsen, Enevold Nielsen, Knud Andersen og Iver Christensen i Vestergård kirkeengene i fæste. 1787 nævnes følgende gårdmænd: J. Nielsen, N. Christensen, Knud Madsen, N. Christensen, C. Villadsen, J. Pedersen, Jep Andersen og Jes Nielsen, der har byhyrden, en 15årig dreng, boende hos sig. 1795 køber N. Christensen og C. Villads en deres gårde i selveje. 1799 var der landvæsensmøde hos N. Christensen med landinspektøren, bymændene og mange udenbys. Man drøftede vandafledningen af engene, eventuelle tilskud og »tvang og straf« for modvillige. Det drejede sig om Stovstrup å, som »går i den store Skjern å østen Lundenæs' laksegård«, endvidere Stovstrup "Kådamme", som begynder lidt vest for Stovstrup og går i Skjern å i "Tarm Hauge Munde". Engene led stor skade over nogle 100 dages slet og nogle 1000 rd. værdi, da høet ofte rådner. Man vedtog da at oprense Stovstrup å. 1834 var gårdmændene Enevold Jensen, Jep Jensen, Jørg. Jensen, Fr. Madsen, J. Andersen, der havde to vævepiger, C. Hansen og Villads Christensen. 1844 har A. Nielsen mat. nr. 2a, L. Nielsen nr. 2b, J. Andersen 2c, C. Bech Hansen 2d-f, J. Andersen 3, Fr. Madsen 4, Jeppe Jensen 5, Jør. Jepsen 6, L. Nielsen 7, C. Nielsen og Villads Christensen 16. Herefter nævnes Sønderhede med A. Pedersen som fæster og Lundenæs som ejer. Det må være Helsager. Ved midten af forrige århundrede lavede man jydepotter i Stovstrup. Lærer J. P. Gejel, der er født her, har fortalt, at de lavede potterne i en »potstow«, der lå mellem forstuen og storstuen, på den åbne skorsten derinde brændte man lyseklyne, der både varmede og lyste. Man sad i en halvbue om arnen og arbejdede. Gift 29 Sep 1782 Ådum Kirke, Ådum Sogn, Ringkøbing Amt, age 28 år Fra Kirkebogen 29-09-1782 d. 29. sept. Jes Nielsen Gundersbyl fra Hemmed (streg over m=2 stk m), og Kirsten Jensdatter fra Staustrup copuleredes. (kontrolleret 7/1-2017) (married 32 år) med:  Jes Nielsen [I1083], age by marriage 32 eller 33 år, søn af Niels Gundesbøl og N.N..Født 1749 Hemmet Sogn, Ringkøbing Amt, døde 07 Feb 1815 Ådum Sogn, Ringkøbing Amt Alder 64, dvs født ca 1750, age 65 eller 66 år, begravet 12 Feb 1815 Ådum Kirke, Ådum Sogn, Ringkøbing Amt. Erhverv: Gårdmand i Stoustrup, Aadum Sogn, Ringkøbing Amt (1787) Børn: 1. Niels Jessen [I2439]Født 1783 Stoustrup, Aadum Sogn, Ringkøbing Amt 2. Else Marie Jesdatter [I1087]Født 1786 Stoustrup, Aadum Sogn, Ringkøbing Amt 3. Jens Christian Jessen [I180]Født 1788 Stoustrup, Aadum Sogn, Ringkøbing Amt, døde 28 Dec 1869 Tirslund Mark, Brørup Sogn, Ribe Amt, age 80 eller 81 år, begravet 04 Jan 1870 Brørup Sogn, Ribe Amt. Erhverv: Tjener på godset Nørholm ved Varde hos Rosenørn-Teilmann, Soldat ved Sehested ifølge ansøgning om medalje (10 Dec 1813), Tilflytter som gårdmand i Tirslund, Brørup Sogn, Ribe Amt (01 Maj 1838), Huusmand/Gartner i Tirslund., Aftægtsmand hos Henrik Kahl, Tirslundmark (1869) Jens Christian deltog som 25-årig i slaget ved Sehested 1813 og fik i 1858 "Medaille de Sainte-Helene". Barnebarnet Øllegaard skriver om dette i "Den gamle bondekone fortæller", Kolding 1928. Hun skriver bl.a. at Jens Christian var med ritmester Teilmann Rosenørn på Sct. Helena hos Napoleon, men det er nu ikke rigtigt. Til gengæld deltog både Ritmester Andreas Carl Rosenørn-Teilmann(Søn fra Nørholm) og Jens Christian i 1813 i slaget ved Sehested, og Jens Christian fik herfor Sct. Helena-medaljen. Ritmester Andreas Carl Teilmann-Rosenørn kan man læse en del om i: Nørholm og dens beboere 1790-1895. Lidt om Nørholm og dens beboere 1790-1895. Små optegnelser af J. K. Rosenørn-Teilmann. Trykt i København på THIELES BOGTRYKKERI I 1895, side 17. Der er intet i denne beskrivelse, der antyder at ritmesteren skulle have været på Sct. Helena. Efter krigen blev han afskediget som ritmester og fik ifølge bogen ikke et godt liv, hvor han bl.a. havde gården Søvig ved Filsø og endte med at tage sit eget liv. ___________________________________________________________________ Nummeret på Jens Christian Jessens medalje-papir er 14 225. Han blev på min foranledning optaget i en database med veteraner http://www.stehelene.org/php/accueil.php?lang=dk (2006) Sainte Helene Medaljen blev i 1857 indstiftet af Napoleon d III og tildelt de ca 405 000 soldater, som dengang endnu var i live, og som havde kæmpet i krigene 1792-1815 under Napoleon d I Jens Christian ansøgte om medaljen 26. Marts 1858 Til Krigsministeriet! Undertegnede Jens Christian Jessen og Peder Nielsen, var begge som soldater i den danske Arme som gjort tjeneste i Slaget ved Sehested, og i øvrigt må antages at være i Besiddelse af de kvalifikationer, som giver adgang til at benævndes med den franske St Helena Medalje, tillader sig hermed at fremsende Sig til det Kongelige Ministerium med et brev om, at med kommer forgunstign Forsorg maatte bjærge bemeldte Medalje. - Idet vi vedlægger 3de Militær....se, fordrister vi os til at forebe gunstigts Ansolution. - Thislund, Brørup Sogn, Ribe Amt, d 26 Marts 1858. Underdanigst Jens Christian Jessen, - Peder Nielsen Aftægtsmænd Kilde: Krigsministeriets arkiv på Rigsarkivet. Gunner Har en kopi. Note: Slaget ved Sehested fandt sted den 10. december 1813. __________________________________________________________________ Slaget ved Sehested den 10. december 1813 Sehested kommer efter, at Danmark-Norge har været allieret med Napoleon, og som følge af Napoleons nederlag ved Leipzig i 1813 bliver afkrævet at afstå Norge til Sverige. Den dansk-holstenske hær havde sidst i Napoleonskrigen befundet sig ved Schwerin sammen med en fransk hær. Efter Napoleons nederlag ved Leipzig trækkes den danske hær nordpå, mens franskmændene trækkes tilbage til Hamburg. De allierede modstandere Sverige, Rusland, Preussen og Sverige forfølger retræten nordpå, og den dansk-holstenske hær fik problemer med retræten og lider et par mindre nederlag. Det besluttes, at trække styrkerne ind til de befæstede byer Glücksborg og Rendsborg, og på ruten mod Rendsborg kommer det den 10. december til en træfning i Sehested, hvor det lykkes at slå den allierede styrke anført af kronsprins Bernadotte af Sverige (Karl Johan) og bane vejen til Rendsborg. Isoleret set var det en sejr over ærkerivalen til Norge, men i det store spil var løbet kørt - Danmark havde for længe holdt på Napoleon og måtte ved freden i Kiel den 14. januar 1814 mellem Danmark-Norge og Sverige (allieret med England, Rusland og Østrig mod Napoleon) betale prisen og afstå Norge, men beholdt forløbigt Slevig - Holsten samt Island, Færøerne og Grønland. Desuden skulle Danmark stille en hær på 10.000 mand i kampen mod Napoleon. Den dansk-holstenske hær var i øvrigt i opløsning i slutningen af 1813, idet holstenerne i vid udstrækning deserterede fra især Glückborg, der måtte overgive sig 5. januar 1814. For holstenerne var det absurd fortsat at kæmpe på Napoleons side. Den danske hær blev i løbet af 1813 mere og mere upopulær i civilbefolkningen i Holsten, der måtte levere store forsyninger til hæren, og konsekvensen var yderligere splittelse mellem hertugdømmerne og Danmark. Kilde: Rasmus Glenthøj og Morten Nordhagen Ottosen: 1814 - Krig, nederlag og frihed. Danmark-Norge under Napoleonskrigene, Gads Forlag 2014, side 272 ff. ----------------------------- 4. Enevold Jessen [I2440]Født 28 Maj 1791 Stoustrup, Aadum Sogn, Ringkøbing Amt 5. Anna Jesdatter [I1088]Født 30 Mar 1793 Stoustrup, Aadum Sogn, Ringkøbing Amt Fra kirkebogen om dåben: 30. Marts. Jes Nielsen og Kirsten Jensdatter fra Stoustrup deres datter født om Morgenen Kl. 7, og samme dag hjemmedøbt og kaldet Anna og Christi Himmelfartsdag til kirken Kirken Christen Gundesbølls datter fra Hemmet bar det. Fadd.: Anna Maria Jørgensdatter fra Stoustrup b.. og dennes datter ?, Enevold Gyris (Gyris i Aadum sogn?) og Christen Gundesbølls søn fra Hemmet. 6. Jens Jessen [I2441]Født 04 Feb 1796 Stoustrup, Aadum Sogn, Ringkøbing Amt Kirkebogen 4-2-1796. Jes Nielsen og Kiersten Jensdatter fra Stoustup, deres søn født om aftenen kl 7 og anden dag hjemmedøbt og kaldet Jens, og anden Påskedag til Kirken. Niels Olesens Hustru bar det. Faddere: Niels Olesen, Jens .. Enevold Gyris og degnens datter. 7. Ane Kerstine Jesdatter [I2442]Født 1798 Stoustrup, Aadum Sogn, Ringkøbing Amt 8. Hans Jessen [I2968]Født 13 Jun 1801 Stoustrup, Aadum Sogn, Ringkøbing Amt I Kirkebogen står: 13. juni: Jes Nielsen og Kiersten Jensdatter fra Stoustrup deres søn født og samme dag hjemmedøbt og kaldet Hans og 8. søndag efter trinitatis til Kirken. Niels Olesens hustru i ....... bar det. Jens Nielsen i Stømmesbøll , Niels Christensen i P..... og Karen Nielsd... fra ...rup | |||
www.slaegt.jermiinnielsen.dk