Født ‎14 Jan 1795, døde ‎15 Apr 1834‎, age 39 år

Født ‎12 Sep 1786 Ausumgaard, Vejrum, Ringkøbing Amt, døde ‎25 Apr 1857 Skovmøllen ved Moesgaard, Århus‎, age 70 år, begravet Mårslet Kirkegård, Mårslet Sogn http://www.lokalhistorieiaarhus.dk/maarslet/gravstenoghistorie/h13a.htm
Vest for hovedvejen mellem Struer og Holstebro ligger Vejrum Kirke. I sin kerne en romansk kirke med senere tilføjelse af våbenhus og tårn. I slutningen af 1700-årene lod Jermiin til Ausumgård opsætte kirkens karakteristiske løgformede spir. Ved indgangen til kirken bemærkes den tunge egetræsdør med tydelige spor efter sværdhug fra svenskekrigenes tid. Bemærkelsesværdig er altertavlen med alabastfigurer og motiver fra den hellige Katharinas martyrium; den førreformatoriske tavle, der er fremstillet i Nottingham i England, er i 1595 forsynet med denne reformatoriske advarsel: »Disse billeder er sat for zir og pryd og haver ingen anden kraft og dyd". Bidrag til kirkens udsmykning er kommet fra både Quistrup og Ausumgård. Således er alterskranken fra 1715 skænket af Niels Overgaard til Quistrup og korbuekrucifikset af hans far Rasmus Overgaard, mens de to øverste stolestader på hver side af kirkegulvet tilhørte Ausumgård.
Ifølge Oluf Nielsen blev Thomas Just de Jermiin i 1824 erklæret umyndig "og var bekendt over hele Vestjylland for sin excentriske optræden."
Stamhusbesidderen Thomas Just Jermiin
Af Hans Møller, Mårslet.

For mange år siden kunne man, når man manglede en stor sten enten til placering i haven eller f.eks. til brug til trappesten foran huset, henvende sig til graveren på kirkegården. Der var der altid gamle gravsten tilovers fra sløjfede gravsteder, og det var nemt at finde en sten, der passede til formålet.
Sådan er det ikke mere. I dag udleveres der ingen gravsten fra kirkegården, men at det tidligere har været brugt ses af, at der af og til ude i byen dukker gamle gravsten op. Således også i en have på Obstrupvej. Da ejeren vendte en meget stor, lys granitsten i sin have, kunne der skimtes denne indhuggede skrift på stenen:

RITMESTER STAMHUSBESIDDER
TH. I. JERMIIN
AUSUMGAARD 12.9 1786
MOESGAARD 25.4 1857

I.K.G.JERMIIN
16.1 1824 - 6.1 1849

Kirkegården blev kontaktet, og det blev aftalt at stenen skulle tilbage til kirkegården, hvor den for anden gang blev opstillet. Ingen kendte Jermiins gravsted, og stenen endte med at blive opstillet i række med gamle gravsten, der ses på kirkegården. Går man fra kirkens tårn ned på kirkegården ad den brede midtergang, vil man i dag se Jermiins gravsten som den første i rækken lige efter Fællesgravstedets blomsterplads. Tilsyneladende er stenen bare en stor naturgranitsten uden indskrift, men når lyset falder på en bestemt måde ned over stenen, kan man ane de indhuggede bogstaver, og ved at lade en finger følge bogstaverne, kan teksten med besvær aflæses.
Men hvem var denne stamhusbesidder, der for snart 150 år siden var blevet begravet på Mårslet Kirkegård? Var der hjælp at hente i Ausumgårds historie?
Det var der. Thomas Just Jermiin viste sig at være Ausumgårds 4. stamhusbesidder. Det var hans bedstefar, der i 1777 havde omdannet herregården Ausumgård ved Ringkøbing til et stamhus. Thomas Just Jermiin var gået militærvejen og var i 1816 blevet sekondritmester.
Han havde giftet sig i 1814, og hans hustru var død i 1834. Han må have været en ganske speciel personlighed, for der står også skrevet om ham at "hans excentriske natur næppe gjorde ham skikket til den yderst vanskelige opgave at styre et så betydelig gods i sådanne tider"!
På gravstedet står, at han døde på Moesgård. Var det mon muligt at finde tilbage til Jermiins forbindelse hertil? Kunne folketællingslister måske være til hjælp?
Ja - på folketællingslisten fra 1845 ses Thomas Just Jermiin boende som lejer i Moesgårds hovebygning med 2 døtre og en søn. Med til husstanden hørte desuden en syjomfru, 2 tjenestepiger, 1 tjenestekarl, et plejebarn og en husjomfru.
Staten havde i 1822 købt Moesgård ved den tvangsauktion, der holdtes over baron Frederik Julius Gyldenkrones bo. Det må være efter statens overtagelse af herregården, at man påbegyndte udlejning af lejligheder på godset.

Der boede indtil 1850'erne flere andre lejere end Jermiin i Moesgårds hovedbygning - typisk pensionerede embedsmænd og officerer. Havde Thomas Just Jermiin trukket sig tilbage som pensionist på Moesgård? Ved folketællingen i 1845 var han 59 år. Eller kan hans tilstedeværelse på herregården have en anden årsag?
Efter statens overtagelse af Moesgård i 1822 var der forsøgt oprettet et hestestutteri. Der blev indkøbt 19 frederiksborghingste og 6 engelske hingste.
Meningen var, at hingstene skulle medvirke til at forædle egnens hestebestand, men bønderne viste ikke den store interesse, hvorfor stutteriet blev nedlagt.De sidste 6 hingste blev solgt ved en auktion i 1837-38. Kan det tænkes, at ritmester Jermiin er kommet til Moesgård på grund af hestestutteriet?
Vi får det nok aldrig at vide, hvorfor han i 1845 opholdt sig som lejer i hovedbygningen med sin familie og sin store tjenestestab. I 1838 udbød staten Moesgård til salg ved een aktion, og på andet bud blev herregàrden solgt til propritær Møller på Constantinborg og Torkild Dahl på Århus Mølle. I 1844 købte Dahl propritær Møller ud, og ved folketællingen i 1855 er Torkild Dahl med familie bosat på gården. På den samme folketælling ses, at Thomas Just Jermiin med sin husstand er flyttet til en lejlighed i Skovmøllen.
Ligesom der ikke kan gives et sikkert bud på, hvorfor Jermiin opholdt sig på Moesgård, kan der heller intet siges om, hvorfor han ved sin død blev begravet på Mårslet kirkegård. Ausumgård havde erhvervet kirketiende til flere kirker, og hvorfor blev Thomas Just Jermiin og hans søn Jacob Konrad Glade Jermiin ikke begravet fra en af Ausumgårds egne kirker?
Historien om ritmester og stamhusbesidder Hermiin efterlader mange ubesvarede spørgsmål, men et er sikkert - han har levet, han har boet på Moesgård, og han er blevet begravet på Mårslet kirkegård, hvor vi igen kan se gravstenen over ham opstillet.
Ved Thomas Just Jermiins død i 1857 blev stamhuset Ausumgård overtaget af en søn, kaptajn Hans Helmuth Jermiin, som den 5. stamhusbesidder.

Kilde: http://www.lokalhistorieiaarhus.dk/maarslet/gravstenoghistorie/h13f.htm (Oktober 2006)