Gunner Jermiin Nielsen: Min slægt.
woman‎Helle Sophie von Lüttichau‏‎ [I428]‎
Født ‎10 Nov 1764 Tjele, døde ‎16 Jul 1820 Krogsdal, Nørre Felding Sogn, Ringkøbing Amt‎, age 55 år. Erhverv: Madmoder
Bog af Brorson, Christian Carl Thieles May-Glæde, i Anledning af den lykkelige Foreening imellem... Herr Jens Herr Jens von Jermiin... Kammerjunker samt Stam-Herre til Ausumgaard og.. Frøken Helle Sophia von Lüttichau, som blev fuldbyrdet paa Thiele den 4de May 1781?

Gift ‎04 Maj 1781 Thiele, age 16 år (married 28 år) med:

man‎Jens de Jermiin‏‎ [I427]‎, age by marriage 33 år, søn af Thomas Just Jermiin og Karen Poulson‏.
Født ‎06 Sep 1747 Hjerm, Hjerm Sogn, Ringkøbing Amt, døde ‎25 Apr 1810 Ausumgaard, Vejrum, Ringkøbing Amt‎, age 62 år. Erhverv: Kammerjunker og ejer af Ausumgaard, Stamhusbesidder
Ausumgård
-------------
Lige øst for hovedvejen mellem Struer og Holstebro ligger Ausumgård. Den trefløjede hovedbygning er fra o.1750. Omkring hovedbygningen er ved samme tid anlagt landets uden tvivl yngste voldgravsanlæg. Hovedbygningen er en perle i vestjysk bygningskultur, og med de symmetrisk anlagte avlsbygninger er Ausumgård i dag stadig et smukt og velbevaret arkitekturanlæg. Ausumgård blev gjort til herregård i 1709 af provst Jens Jermiin, hvis søn Thomas Just Jermiin i 1777 oprettede Ausumgård som et stamhus. Ausumgård var én af de få herregårde i Ringkøbing Amt, der overlevede de hektiske reformår o.1800 som komplet herregård, det vil sige med bøndergods, der blev drevet af fæstebønder. Der er ikke offentlig adgang til gården, men interesserede er velkomne til at stille bilen udenfor portfløjen fra 1901. Herfra kan de gå gennem porten med det Jermiinske våben og få et vue over det storslåede anlæg.
Hovedgården Krogsdal.
-----------------------------
Der 1661 med de på hovedgårdens marker liggende gårde og huse havde 44 Tdr. hartkorn, deraf selve hovedgården kun 24 Tdr., skal i ældre tid have været en smuk og velbygget adelsgård, men den var vistnok i krigens tid blevet hårdt medtaget, thi 1712 meddeles det, at gården i 60 år havde været omtrent øde og uden bygning, og ejeren holdt kun en karl og en pige til at drive gårdens avling.

1766 meddeler også sognepræsten: " Krogsdals bygning er ganske ringe og næppe suffisant for en ringe forpagter at beboe; men gården har i forrige tider haft store bygninger, hvilket kan ses af de gamle kældere, som for nærværende tid ligger øde".
Ligesom hovedgårdens tilstand i hine tider var slet, således var også det tilliggende bøndergods forarmet.
Jørgen Kruse, der 1661 indgav sin jordebog over godset skriver, at 30 Tdr. hartkorn var ved magt, 98 Tdr, forarmet og 7 Tdr. øde. 1766 var hovedgårdens skyld 18 Tdr. 7 3/4 Skp., bøndergodset var nu atter kompletteret og skattede af 258 Tdr. 4 Skp., desuden havde ejeren tiender til 17 Tdr. og mølleskyld til 5 Tdr. 6 3/4 Skp. hartkorn.

I året 1800 og det følgende år blev bøndergodset frasolgt, og selve hovedgården udparcelleret; men senere købtes størstedelen af Krogsdals frasolgte jorder igen tilbage, så gården nu har omtrent 17 Tdr. hartkorn.
Omtrent på denne tid opførtes gårdens nuværende smukke bygninger, der ligger smukt omgivet af have og nåletræsplantninger, der er meget forstørret af den nuværende ejerinde.

Oluf Munk, der ved købet af Tvis Kloster 1547 blev den første adelige ejer af Krogsdal, var en søn af den bekendte landsdommer Mogens Munk til Volstrup, og havde 1535 fået Chr. III.s stadfæstelse på ved sin farbroder Iver Munks død at blive Biskop i Ribe.

1536 blev han fanget i København, og efter at han havde været fange i 9 måneder, fik han sin frihed, da han forpligtede sig til at være kongehuset tro, at anerkende den nye lære og at gifte sig inden år og dag.
Ved sit giftermål med en holstensk adelsdame Drude Rantzau blev han en rig mand, og denne rigdom forøgede han senere meget, men ikke altid på en smuk måde.
Han døde 1569 og blev jordet i Hjerm kirke, hvor der endnu findes et pragtfuldt mindesmærke over ham.

Først 1573 blev arvingerne enige om godsernes delimg, hvorved Tvis Kloster og Krogsdal skulle tilhøre sønnen Poul Munk, der var gift med Elsebe Juul datter af Jens Juul til Alsted og fru Anna Skram.
Poul Munk døde 1601, og sønnen Iver Munk skriver sig i de følgende år til Krogsdal, mens datteren Anna, født 2. juni 1580, 1597 havde ægtet Børge Trolle, som 1602 fik skøde på Tvis Kloster.

Iver Munk boede på Krogsdal 1603, da han for kongens retterting indstævnede farbroderen Ludvig Munks enke, fordi hun havde solgt ham noget til ham pantsat gods, og 1606 indstævnede han for samme ret Karine Maltesdatter til Rydhave, for at blive udløst af sit forløfte til hende.
Han var forlovet med Mette Krabbe, datter af Iver Krabbe til Krabbesholm; men hun døde før brylluppet, og han døde kort tid efter ugift.

Fra 1606-1610 skrives hans moder Elsebe Juul flere gange til Krogsdal.
Således tiltalte hun 1606 Thomas Maltesen til Tanderup for, at han på landstinget skulle have talt ukvemsord mod hende; men han blev dog frikendt for hendes klage.
Hun ægtede Hans Christoffersen Lindenow til Ørslevkloster og levede endnu 1626, da hun skænkede sønnesønnen Jens Lindenow et par gårde.

Stedsønnen Hans Lindenow fik Krogsdal, men han var en vidtløftig person og kom i stor gæld, hvorfor han hyppigt stævnedes til tinge, hvor han for det meste udeblev.
Under kalmerkrigen fik han tilladelse til at drive fribytteri mod svenskerne; men da freden var sluttet, vedblev han med dette lystige, ubundne liv, hvorfor han blev fængslet og 1615 dømt til evigt fængsel.
Denne evighed varede dog kun tre år, thi 1618 fik han tilladelse til at tjene i den danske hær i Ostindien, hvor han døde 1620.
Med sin hustru Elsebe Thott, en datter af Anders Thott til Næs og Fru Lisbeth Rosenkrans, havde han 3 sønner.
Enken ægtede senere kgl. søkaptajn Korfits Ulfeld, som var søn af rigsråd Mogens Jacobsen Ulfeld til Selsø og Fru Anna Munk.

Endskønt hun efter sin første mand sad i stor gæld, beholdt dog Korfits Ulfeld hendes gårde Krogsdal og Skovgaard til sin død 1644.
Han blev skudt i slaget ved Femern, hvor han havde holdt sig meget tapper og mandelig.
Det følgende år forlangte enken, at kongen skulle udvælge mænd til at værdsætte hendes gods, som hun ville overgive til kreditorerne.

Allerede før den tid havde kongen tilsagt Christoffer Bilde og Verner Parsbjerg at de snarest skulle begive sig til fru Else Thott, afg. Corfits Ulfelds til Krogsdal, og registrere hendes to sædegårde Skougaard og Krogsdal; hvis en af de to nævnte mænd havde forfald, skulle han sende en anden god mand i sit sted.

Fem år senere ejedes Krogsdal af Jørgen Kruse til Hjermeslevgård.
Samme mand var tillige ejer af Ryomgård og Kabbel, fra hvilke godser han 1661 indleverede sine jordebøger, ialt over 253 tdr. hartkorn frit jordegods og 1455 tdr. hartkorn bøndergods.

Det var vanskelige tider for godsejerne efter den ødelæggende krig, og Jørgen Kruse undgik ikke den almindelige skæbne, men døde som en fattig mand i foråret 1668.
Han havde måttet gøre opbud, og godserne blev splittet.

Ved året 1680 ejedes Krogsdal af Klaus Dyre til Sindinggård, og han havde arvet en del af godset og tilhandlet sig resten i søskendeskifte.
Denne ejer, der også sad i små omstændigheder, solgte en del af bøndergodset.
1690 fik han eftergivelse for to personlige skatter, og tre år senere døde han i en alder af 83 år.

Datteren Elsebe Dyre arvede Krogsdal, som hun ejede til 1704, da hun skødede gården med tilhørende tiender og kaldsret til præsteembedet for 1,700 RDL. udi gode danske kroner til Peder Vium, som forhen havde været forpagter på Tvis Kloster.
15. april samme år afstod Peder Vium gården til Christen Linde til Volstrup og Pallesbjerg, og efter dennes død 1706 gik gården i arv til svigersønnen Janus Friedenreich til Palstrup.

Denne ejer drev i de første år selv ejendommen, men senere forpagtede han den til en borger i Holstebro, Villum Nybo, fra ca 1710-1730 og derefter til Jacob Bork, der var gift med Ellen Langelund, Janus Friedenreich døde 1755, og Krogsdal gik da i arv til sønnen Christian Daniel Friedenreich, der igen 1771 overlod gården til sin søn Chr. Linde Friedenriech, som også ejede Sdr. og N. Vosborg.

Ved denne ejers død 1786 kom ridefogeden Nicolaj Vissing til at styre boets sager, og eftersom der fortælles, melede han ved dette hverv sin egen kage så godt, at han fik penge nok til at kunne købe Krogsdal gård og gods for.

Vissing var født i Ringkøbing 1738, og til sin fødebys danske skole skænkede han, mens han boede på Krogsdal, 2000 Rdl. med den vedtægt, at den årlige rente skulle udbetales læreren for at give de unge, der havde lyst til søvæsenet, undervisning i navigation.

Hans datter Ellen Marie der var født 4. juni 1768, ægtede 28. maj 1790 herredsfogeden i Hammerum Herred Casper Møller til Højris og døde 8. december 1797 fra 4 små børn.
Hun blev jordet i Felding Kirkes åbne gravsted, hvor også Nikolaj Vissing blev hensat efter sin dødelige afgang, der indtraf 16. november 1798.

Skifteretten tog boet under forvaltning, og 28. maj 1800 sattes Krogsdal med teglværk tiender og 217 Tdr. hartkorn bøndergods til auktion og solgtes til byfoged J. Tranberg i Holstebro og præsten i Felding P. Randrup.
Disse to mænd lod bøndergodset bortsælge, og selve hovedgården købtes af postmester Grøn i Holstebro. Grøn havde været postmester i Holstebro ligesom han fader før ham, desuden drev han lægepraksis og handlede med apotekervarer.
Han døde ugift sidst på året 1801, og arvingerne lod nu Krogsdal bortsælge ved auktion 22. februar 1802, efter at de først ved kgl. tilladelse af 12. januar havde fået gården udparcelleret, så hovedparcellen kun fik godt 7 Tdr. hartkorn, der købtes af Christen Jacobsen Holst.

Denne solgte 28. januar 1803 hovedparcellen med påstående bygninger og et tilhørende teglværk for 7,400 Rdl. til Peder Gedsted, der før i fler år havde ejet Tvis Kloster, som han havde fået 1780 ved sit ægteskab med Frederik Vestrups enke Karen Kirstine Qvistgård.
Han døde på Krogsdal 3. maj 1806, 64 år gammel, og på Felding kirkegård findes hans og hustruens gravsted under en stor udhugget sten nord for kirken.

Krogsdal tilhørte derefter kammerjunker Jens de Jermiin til Avsumgård, og efter hans død boede hans enke Helle Sofie Lyttichau her.
Efter hendes død købtes gården ved auktion af landoverretsadvokat Troels Smith, som i mange år boede her og drev ejendommen med stor dygtighed, så han omtales som en af egnens dygtigste landmænd.

Han lod en stor del hedejord opbryde og mergle og indførte sommerstaldfodring, ligesom han også få år efter ejendommens køb drev stor fåreavl, hvortil han havde erhvervet sig 3-400 får af spansk race, der gav god indtægt, og var et af de bedste fårehold i amtet.
Samtidig udvidede og forskønnede han gårdens have og tilplantede 5 Tdr. land med nåletræer. Omkostningerne til disse forbedringer var anvendt med sådan klogskab og driftighed, at de efter kort tids forløb lønnede sig meget godt.

Troels Smith var først gift med Sofie Dorthea Krarup, der døde 9. februar 1834 i barselsseng efter sit 6. barn og var da 34 år gammel. Med sin anden hustru Sidsel Poulsen, som han ægtede efter omtrent et års enkestand, havde han flere børn.
Da Smith senere blev birkedommer på Fanø, solgte han 1847 Krogsdal med en del af besætningen og indboet for 25,000 Rdl. til forpagter Duncan på Aagård.

Senere ejedes gården, der da havde 18 Tdr. hartkorn, af W. Friese, som 13. december 1865 skødede den til J. F. A. Hinsch.

Denne ejer solgte 1874 Krogsdal til enkebaronesse Elisabeth Wedel-Wedelsborg født Scavenius.

Børn:

1.
woman‎Johanne Marie Charlotte Jermiin‏‎ [I491]‎
Født ‎30 Nov 1784 Ausumgaard, Vejrum, Ringkøbing Amt, døde ‎05 Mar 1854‎, age 69 år
Overgaard, Udbyneder, Randers

Af Henrik Brandt.
Præstegårdsliv i Udbyneder
Udbyneder Sogn var præget af sine herregårde og proprietærgårde. Godset Overgård var meget stort. Mazanti blev sikkert modtaget varmt på godset. Han var nemlig langt ude i familie med ejeren, hofjægermester Frederik von Arenstorff, en nevø til hans lillesøster Ida Jermiin. Ida - som kun var 14 måneder ved sin fars død - havde i sin tid giftet sig med en søn af stamhusbesidder Jermiin til Avsumgård. Hendes mands søster, Anne Sophie von Arenstorff, mor til Frederik, var frue på Overgård. Det siges, at Mazantis omgangskreds var omegnens herregårde, bl.a. Overgård og Gessinggård, og det lyder sandsynligt.

2.
man‎Thomas Just de Jermiin‏‎ [I429]‎
Født ‎12 Sep 1786 Ausumgaard, Vejrum, Ringkøbing Amt, døde ‎25 Apr 1857 Skovmøllen ved Moesgaard, Århus‎, age 70 år, begravet Mårslet Kirkegård, Mårslet Sogn http://www.lokalhistorieiaarhus.dk/maarslet/gravstenoghistorie/h13a.htm
Vest for hovedvejen mellem Struer og Holstebro ligger Vejrum Kirke. I sin kerne en romansk kirke med senere tilføjelse af våbenhus og tårn. I slutningen af 1700-årene lod Jermiin til Ausumgård opsætte kirkens karakteristiske løgformede spir. Ved indgangen til kirken bemærkes den tunge egetræsdør med tydelige spor efter sværdhug fra svenskekrigenes tid. Bemærkelsesværdig er altertavlen med alabastfigurer og motiver fra den hellige Katharinas martyrium; den førreformatoriske tavle, der er fremstillet i Nottingham i England, er i 1595 forsynet med denne reformatoriske advarsel: »Disse billeder er sat for zir og pryd og haver ingen anden kraft og dyd". Bidrag til kirkens udsmykning er kommet fra både Quistrup og Ausumgård. Således er alterskranken fra 1715 skænket af Niels Overgaard til Quistrup og korbuekrucifikset af hans far Rasmus Overgaard, mens de to øverste stolestader på hver side af kirkegulvet tilhørte Ausumgård.
Ifølge Oluf Nielsen blev Thomas Just de Jermiin i 1824 erklæret umyndig "og var bekendt over hele Vestjylland for sin excentriske optræden."
Stamhusbesidderen Thomas Just Jermiin
Af Hans Møller, Mårslet.

For mange år siden kunne man, når man manglede en stor sten enten til placering i haven eller f.eks. til brug til trappesten foran huset, henvende sig til graveren på kirkegården. Der var der altid gamle gravsten tilovers fra sløjfede gravsteder, og det var nemt at finde en sten, der passede til formålet.
Sådan er det ikke mere. I dag udleveres der ingen gravsten fra kirkegården, men at det tidligere har været brugt ses af, at der af og til ude i byen dukker gamle gravsten op. Således også i en have på Obstrupvej. Da ejeren vendte en meget stor, lys granitsten i sin have, kunne der skimtes denne indhuggede skrift på stenen:

RITMESTER STAMHUSBESIDDER
TH. I. JERMIIN
AUSUMGAARD 12.9 1786
MOESGAARD 25.4 1857

I.K.G.JERMIIN
16.1 1824 - 6.1 1849

Kirkegården blev kontaktet, og det blev aftalt at stenen skulle tilbage til kirkegården, hvor den for anden gang blev opstillet. Ingen kendte Jermiins gravsted, og stenen endte med at blive opstillet i række med gamle gravsten, der ses på kirkegården. Går man fra kirkens tårn ned på kirkegården ad den brede midtergang, vil man i dag se Jermiins gravsten som den første i rækken lige efter Fællesgravstedets blomsterplads. Tilsyneladende er stenen bare en stor naturgranitsten uden indskrift, men når lyset falder på en bestemt måde ned over stenen, kan man ane de indhuggede bogstaver, og ved at lade en finger følge bogstaverne, kan teksten med besvær aflæses.
Men hvem var denne stamhusbesidder, der for snart 150 år siden var blevet begravet på Mårslet Kirkegård? Var der hjælp at hente i Ausumgårds historie?
Det var der. Thomas Just Jermiin viste sig at være Ausumgårds 4. stamhusbesidder. Det var hans bedstefar, der i 1777 havde omdannet herregården Ausumgård ved Ringkøbing til et stamhus. Thomas Just Jermiin var gået militærvejen og var i 1816 blevet sekondritmester.
Han havde giftet sig i 1814, og hans hustru var død i 1834. Han må have været en ganske speciel personlighed, for der står også skrevet om ham at "hans excentriske natur næppe gjorde ham skikket til den yderst vanskelige opgave at styre et så betydelig gods i sådanne tider"!
På gravstedet står, at han døde på Moesgård. Var det mon muligt at finde tilbage til Jermiins forbindelse hertil? Kunne folketællingslister måske være til hjælp?
Ja - på folketællingslisten fra 1845 ses Thomas Just Jermiin boende som lejer i Moesgårds hovebygning med 2 døtre og en søn. Med til husstanden hørte desuden en syjomfru, 2 tjenestepiger, 1 tjenestekarl, et plejebarn og en husjomfru.
Staten havde i 1822 købt Moesgård ved den tvangsauktion, der holdtes over baron Frederik Julius Gyldenkrones bo. Det må være efter statens overtagelse af herregården, at man påbegyndte udlejning af lejligheder på godset.

Der boede indtil 1850'erne flere andre lejere end Jermiin i Moesgårds hovedbygning - typisk pensionerede embedsmænd og officerer. Havde Thomas Just Jermiin trukket sig tilbage som pensionist på Moesgård? Ved folketællingen i 1845 var han 59 år. Eller kan hans tilstedeværelse på herregården have en anden årsag?
Efter statens overtagelse af Moesgård i 1822 var der forsøgt oprettet et hestestutteri. Der blev indkøbt 19 frederiksborghingste og 6 engelske hingste.
Meningen var, at hingstene skulle medvirke til at forædle egnens hestebestand, men bønderne viste ikke den store interesse, hvorfor stutteriet blev nedlagt.De sidste 6 hingste blev solgt ved en auktion i 1837-38. Kan det tænkes, at ritmester Jermiin er kommet til Moesgård på grund af hestestutteriet?
Vi får det nok aldrig at vide, hvorfor han i 1845 opholdt sig som lejer i hovedbygningen med sin familie og sin store tjenestestab. I 1838 udbød staten Moesgård til salg ved een aktion, og på andet bud blev herregàrden solgt til propritær Møller på Constantinborg og Torkild Dahl på Århus Mølle. I 1844 købte Dahl propritær Møller ud, og ved folketællingen i 1855 er Torkild Dahl med familie bosat på gården. På den samme folketælling ses, at Thomas Just Jermiin med sin husstand er flyttet til en lejlighed i Skovmøllen.
Ligesom der ikke kan gives et sikkert bud på, hvorfor Jermiin opholdt sig på Moesgård, kan der heller intet siges om, hvorfor han ved sin død blev begravet på Mårslet kirkegård. Ausumgård havde erhvervet kirketiende til flere kirker, og hvorfor blev Thomas Just Jermiin og hans søn Jacob Konrad Glade Jermiin ikke begravet fra en af Ausumgårds egne kirker?
Historien om ritmester og stamhusbesidder Hermiin efterlader mange ubesvarede spørgsmål, men et er sikkert - han har levet, han har boet på Moesgård, og han er blevet begravet på Mårslet kirkegård, hvor vi igen kan se gravstenen over ham opstillet.
Ved Thomas Just Jermiins død i 1857 blev stamhuset Ausumgård overtaget af en søn, kaptajn Hans Helmuth Jermiin, som den 5. stamhusbesidder.

Kilde: http://www.lokalhistorieiaarhus.dk/maarslet/gravstenoghistorie/h13f.htm (Oktober 2006)

3.
man‎Hans Helmuth Jermiin‏‎ [I637]‎
Født ‎09 Okt 1788 Ausumgaard, Vejrum, Ringkøbing Amt, døde ‎21 Maj 1809 Stralsund‎, age 20 år. Erhverv: Lietenant
General Gratien havde imidlertid søgt og opnaaet Hjælp af det danske Korps til et Tog, som han af Napoleon var beordret til at foretage mod Stralsund. Korpset stod den 27. Maj færdig til Afmarche i Rehna og rykkede derfra til Wismar, hvor Foreningen med de hollandske Tropper fandt sted samme Dags Eftermiddag. Under Marchen var de to Husareskadroner og de Holstenske Ryttere tildelte Avantgarden, som den 31. Maj naaede frem i Nærheden af Stralsund. Medens et Skinangreb blev ført mod Fæstningens sydvestlige Port »Tribseerthor«, blev der foretaget en omgaaende Bevægelse mod den nordlige, » Knieperthor«, der blev stormet med stor Voldsomhed. Da man ikke ventede Angrebet her, var Besætningen hovedsagelig Landeværn, der blev grebet af panisk Skræk og flygtede ind i Byen, forfulgt af de stormende Tropper, der førtes af General Ewald selv. Ved de to andre Porte, Triebseerthor og den sydøstlige »Frankenthor«, var der imidlertid anbragt Detachementer for at spærre Fjenden Vejen, hvis han vilde bryde ud. Ved sidstnævnte Port, hvor de to Husareskadroner og de Holstenske Ryttereg var posterede, søgte da ogsaa ca. 100 Ryttere af Schills Rytteri under Ritmester v. Brünnow at bryde igennem. Vore Husarer og de Holstenske Ryttere attakerede dem og kastede dem tilbage og gentog det flere Gange, selv efter at de fjendtlige Ryttere havde faaet Støtte af Fodfolk. Under disse Sammenstød faldt Premierløjtnant af Husarerne Hancke, truffen af flere Kugler, og Løjtnant Jermiin. Husarerne trængte derefter igennem Frankenthor ind i Fæstningen, hvor Kampen rasede i Gaderne fra Stormens Begyndelse ca. Kl. 10 Form. indtil Kl. 2-3 Eftm., da al Modstand var brudt, og Fæstningen taget. Den som en Helt kæmpende Major v. Schill, hvis Valgsprog var »Besser ein Ende mit Schrecken, als ein Schrecken olme Ende«, havde allerede talrige Saar, da han blev strakt død til jorden ved et Hug af Husar Krohn. De to Husareskadroners Deltagelse i Kampen havde foruden Løjtnant Hancke kun kostet dem 4 saarede Husarer
Kilde: http://www.danskegardehusarforeninger.dk/his007.htm (okt. 2007)

4.
woman‎Karen Jermiin‏‎ [I1247]‎
Født ‎28 Okt 1789 Ausumgaard, Vejrum, Ringkøbing Amt, døde ‎11 Jul 1810 Sofiesminde ved Vejle‎, age 20 år


www.slaegt.jermiinnielsen.dk