Født ‎11 Nov 1742, døde ‎05 Jan 1761‎, age 18 år

Født ‎06 Sep 1747 Hjerm, Hjerm Sogn, Ringkøbing Amt, døde ‎25 Apr 1810 Ausumgaard, Vejrum, Ringkøbing Amt‎, age 62 år. Erhverv: Kammerjunker og ejer af Ausumgaard, Stamhusbesidder
Ausumgård
-------------
Lige øst for hovedvejen mellem Struer og Holstebro ligger Ausumgård. Den trefløjede hovedbygning er fra o.1750. Omkring hovedbygningen er ved samme tid anlagt landets uden tvivl yngste voldgravsanlæg. Hovedbygningen er en perle i vestjysk bygningskultur, og med de symmetrisk anlagte avlsbygninger er Ausumgård i dag stadig et smukt og velbevaret arkitekturanlæg. Ausumgård blev gjort til herregård i 1709 af provst Jens Jermiin, hvis søn Thomas Just Jermiin i 1777 oprettede Ausumgård som et stamhus. Ausumgård var én af de få herregårde i Ringkøbing Amt, der overlevede de hektiske reformår o.1800 som komplet herregård, det vil sige med bøndergods, der blev drevet af fæstebønder. Der er ikke offentlig adgang til gården, men interesserede er velkomne til at stille bilen udenfor portfløjen fra 1901. Herfra kan de gå gennem porten med det Jermiinske våben og få et vue over det storslåede anlæg.
Hovedgården Krogsdal.
-----------------------------
Der 1661 med de på hovedgårdens marker liggende gårde og huse havde 44 Tdr. hartkorn, deraf selve hovedgården kun 24 Tdr., skal i ældre tid have været en smuk og velbygget adelsgård, men den var vistnok i krigens tid blevet hårdt medtaget, thi 1712 meddeles det, at gården i 60 år havde været omtrent øde og uden bygning, og ejeren holdt kun en karl og en pige til at drive gårdens avling.

1766 meddeler også sognepræsten: " Krogsdals bygning er ganske ringe og næppe suffisant for en ringe forpagter at beboe; men gården har i forrige tider haft store bygninger, hvilket kan ses af de gamle kældere, som for nærværende tid ligger øde".
Ligesom hovedgårdens tilstand i hine tider var slet, således var også det tilliggende bøndergods forarmet.
Jørgen Kruse, der 1661 indgav sin jordebog over godset skriver, at 30 Tdr. hartkorn var ved magt, 98 Tdr, forarmet og 7 Tdr. øde. 1766 var hovedgårdens skyld 18 Tdr. 7 3/4 Skp., bøndergodset var nu atter kompletteret og skattede af 258 Tdr. 4 Skp., desuden havde ejeren tiender til 17 Tdr. og mølleskyld til 5 Tdr. 6 3/4 Skp. hartkorn.

I året 1800 og det følgende år blev bøndergodset frasolgt, og selve hovedgården udparcelleret; men senere købtes størstedelen af Krogsdals frasolgte jorder igen tilbage, så gården nu har omtrent 17 Tdr. hartkorn.
Omtrent på denne tid opførtes gårdens nuværende smukke bygninger, der ligger smukt omgivet af have og nåletræsplantninger, der er meget forstørret af den nuværende ejerinde.

Oluf Munk, der ved købet af Tvis Kloster 1547 blev den første adelige ejer af Krogsdal, var en søn af den bekendte landsdommer Mogens Munk til Volstrup, og havde 1535 fået Chr. III.s stadfæstelse på ved sin farbroder Iver Munks død at blive Biskop i Ribe.

1536 blev han fanget i København, og efter at han havde været fange i 9 måneder, fik han sin frihed, da han forpligtede sig til at være kongehuset tro, at anerkende den nye lære og at gifte sig inden år og dag.
Ved sit giftermål med en holstensk adelsdame Drude Rantzau blev han en rig mand, og denne rigdom forøgede han senere meget, men ikke altid på en smuk måde.
Han døde 1569 og blev jordet i Hjerm kirke, hvor der endnu findes et pragtfuldt mindesmærke over ham.

Først 1573 blev arvingerne enige om godsernes delimg, hvorved Tvis Kloster og Krogsdal skulle tilhøre sønnen Poul Munk, der var gift med Elsebe Juul datter af Jens Juul til Alsted og fru Anna Skram.
Poul Munk døde 1601, og sønnen Iver Munk skriver sig i de følgende år til Krogsdal, mens datteren Anna, født 2. juni 1580, 1597 havde ægtet Børge Trolle, som 1602 fik skøde på Tvis Kloster.

Iver Munk boede på Krogsdal 1603, da han for kongens retterting indstævnede farbroderen Ludvig Munks enke, fordi hun havde solgt ham noget til ham pantsat gods, og 1606 indstævnede han for samme ret Karine Maltesdatter til Rydhave, for at blive udløst af sit forløfte til hende.
Han var forlovet med Mette Krabbe, datter af Iver Krabbe til Krabbesholm; men hun døde før brylluppet, og han døde kort tid efter ugift.

Fra 1606-1610 skrives hans moder Elsebe Juul flere gange til Krogsdal.
Således tiltalte hun 1606 Thomas Maltesen til Tanderup for, at han på landstinget skulle have talt ukvemsord mod hende; men han blev dog frikendt for hendes klage.
Hun ægtede Hans Christoffersen Lindenow til Ørslevkloster og levede endnu 1626, da hun skænkede sønnesønnen Jens Lindenow et par gårde.

Stedsønnen Hans Lindenow fik Krogsdal, men han var en vidtløftig person og kom i stor gæld, hvorfor han hyppigt stævnedes til tinge, hvor han for det meste udeblev.
Under kalmerkrigen fik han tilladelse til at drive fribytteri mod svenskerne; men da freden var sluttet, vedblev han med dette lystige, ubundne liv, hvorfor han blev fængslet og 1615 dømt til evigt fængsel.
Denne evighed varede dog kun tre år, thi 1618 fik han tilladelse til at tjene i den danske hær i Ostindien, hvor han døde 1620.
Med sin hustru Elsebe Thott, en datter af Anders Thott til Næs og Fru Lisbeth Rosenkrans, havde han 3 sønner.
Enken ægtede senere kgl. søkaptajn Korfits Ulfeld, som var søn af rigsråd Mogens Jacobsen Ulfeld til Selsø og Fru Anna Munk.

Endskønt hun efter sin første mand sad i stor gæld, beholdt dog Korfits Ulfeld hendes gårde Krogsdal og Skovgaard til sin død 1644.
Han blev skudt i slaget ved Femern, hvor han havde holdt sig meget tapper og mandelig.
Det følgende år forlangte enken, at kongen skulle udvælge mænd til at værdsætte hendes gods, som hun ville overgive til kreditorerne.

Allerede før den tid havde kongen tilsagt Christoffer Bilde og Verner Parsbjerg at de snarest skulle begive sig til fru Else Thott, afg. Corfits Ulfelds til Krogsdal, og registrere hendes to sædegårde Skougaard og Krogsdal; hvis en af de to nævnte mænd havde forfald, skulle han sende en anden god mand i sit sted.

Fem år senere ejedes Krogsdal af Jørgen Kruse til Hjermeslevgård.
Samme mand var tillige ejer af Ryomgård og Kabbel, fra hvilke godser han 1661 indleverede sine jordebøger, ialt over 253 tdr. hartkorn frit jordegods og 1455 tdr. hartkorn bøndergods.

Det var vanskelige tider for godsejerne efter den ødelæggende krig, og Jørgen Kruse undgik ikke den almindelige skæbne, men døde som en fattig mand i foråret 1668.
Han havde måttet gøre opbud, og godserne blev splittet.

Ved året 1680 ejedes Krogsdal af Klaus Dyre til Sindinggård, og han havde arvet en del af godset og tilhandlet sig resten i søskendeskifte.
Denne ejer, der også sad i små omstændigheder, solgte en del af bøndergodset.
1690 fik han eftergivelse for to personlige skatter, og tre år senere døde han i en alder af 83 år.

Datteren Elsebe Dyre arvede Krogsdal, som hun ejede til 1704, da hun skødede gården med tilhørende tiender og kaldsret til præsteembedet for 1,700 RDL. udi gode danske kroner til Peder Vium, som forhen havde været forpagter på Tvis Kloster.
15. april samme år afstod Peder Vium gården til Christen Linde til Volstrup og Pallesbjerg, og efter dennes død 1706 gik gården i arv til svigersønnen Janus Friedenreich til Palstrup.

Denne ejer drev i de første år selv ejendommen, men senere forpagtede han den til en borger i Holstebro, Villum Nybo, fra ca 1710-1730 og derefter til Jacob Bork, der var gift med Ellen Langelund, Janus Friedenreich døde 1755, og Krogsdal gik da i arv til sønnen Christian Daniel Friedenreich, der igen 1771 overlod gården til sin søn Chr. Linde Friedenriech, som også ejede Sdr. og N. Vosborg.

Ved denne ejers død 1786 kom ridefogeden Nicolaj Vissing til at styre boets sager, og eftersom der fortælles, melede han ved dette hverv sin egen kage så godt, at han fik penge nok til at kunne købe Krogsdal gård og gods for.

Vissing var født i Ringkøbing 1738, og til sin fødebys danske skole skænkede han, mens han boede på Krogsdal, 2000 Rdl. med den vedtægt, at den årlige rente skulle udbetales læreren for at give de unge, der havde lyst til søvæsenet, undervisning i navigation.

Hans datter Ellen Marie der var født 4. juni 1768, ægtede 28. maj 1790 herredsfogeden i Hammerum Herred Casper Møller til Højris og døde 8. december 1797 fra 4 små børn.
Hun blev jordet i Felding Kirkes åbne gravsted, hvor også Nikolaj Vissing blev hensat efter sin dødelige afgang, der indtraf 16. november 1798.

Skifteretten tog boet under forvaltning, og 28. maj 1800 sattes Krogsdal med teglværk tiender og 217 Tdr. hartkorn bøndergods til auktion og solgtes til byfoged J. Tranberg i Holstebro og præsten i Felding P. Randrup.
Disse to mænd lod bøndergodset bortsælge, og selve hovedgården købtes af postmester Grøn i Holstebro. Grøn havde været postmester i Holstebro ligesom han fader før ham, desuden drev han lægepraksis og handlede med apotekervarer.
Han døde ugift sidst på året 1801, og arvingerne lod nu Krogsdal bortsælge ved auktion 22. februar 1802, efter at de først ved kgl. tilladelse af 12. januar havde fået gården udparcelleret, så hovedparcellen kun fik godt 7 Tdr. hartkorn, der købtes af Christen Jacobsen Holst.

Denne solgte 28. januar 1803 hovedparcellen med påstående bygninger og et tilhørende teglværk for 7,400 Rdl. til Peder Gedsted, der før i fler år havde ejet Tvis Kloster, som han havde fået 1780 ved sit ægteskab med Frederik Vestrups enke Karen Kirstine Qvistgård.
Han døde på Krogsdal 3. maj 1806, 64 år gammel, og på Felding kirkegård findes hans og hustruens gravsted under en stor udhugget sten nord for kirken.

Krogsdal tilhørte derefter kammerjunker Jens de Jermiin til Avsumgård, og efter hans død boede hans enke Helle Sofie Lyttichau her.
Efter hendes død købtes gården ved auktion af landoverretsadvokat Troels Smith, som i mange år boede her og drev ejendommen med stor dygtighed, så han omtales som en af egnens dygtigste landmænd.

Han lod en stor del hedejord opbryde og mergle og indførte sommerstaldfodring, ligesom han også få år efter ejendommens køb drev stor fåreavl, hvortil han havde erhvervet sig 3-400 får af spansk race, der gav god indtægt, og var et af de bedste fårehold i amtet.
Samtidig udvidede og forskønnede han gårdens have og tilplantede 5 Tdr. land med nåletræer. Omkostningerne til disse forbedringer var anvendt med sådan klogskab og driftighed, at de efter kort tids forløb lønnede sig meget godt.

Troels Smith var først gift med Sofie Dorthea Krarup, der døde 9. februar 1834 i barselsseng efter sit 6. barn og var da 34 år gammel. Med sin anden hustru Sidsel Poulsen, som han ægtede efter omtrent et års enkestand, havde han flere børn.
Da Smith senere blev birkedommer på Fanø, solgte han 1847 Krogsdal med en del af besætningen og indboet for 25,000 Rdl. til forpagter Duncan på Aagård.

Senere ejedes gården, der da havde 18 Tdr. hartkorn, af W. Friese, som 13. december 1865 skødede den til J. F. A. Hinsch.

Denne ejer solgte 1874 Krogsdal til enkebaronesse Elisabeth Wedel-Wedelsborg født Scavenius.

Født ‎19 Feb 1749 Ausumgaard, Vejrum, Ringkøbing Amt, døde ‎01 Aug 1812 Brandtbjerg‎, age 63 år

Født ‎02 Jul 1750 Hjerm, Hjerm Sogn, Ringkøbing Amt, døde ‎23 Okt 1807 Lønborg‎, age 57 år, begravet Nørup Kirkegård, Nørup Sogn, Vejle Amt Gravstenen kan stadig ses på kirkegården, men teksten er svær at læse:
Støvet samlede støvet af den hensovende Captain Niels von Jermiin, den sindige gode oprigtige Mand Fader og Ven. Meget betroet i Verden levede han uden bram, virkede stille til det gode. Hans Ord var en Håndskrift med taktfuld Hjerte.
Velsigne mange hans minde.. Erhverv: Capitain
15. sept. 1786 holdtes »jaord« med Christence [Hansen] og kaptajn Niels v. Jermin, og brylluppet stod 20. april 1787, hvorefter [Niels] Hansen flyttede til Lundenæs, hvor han døde 27. aug. 1792. Sammen med begge hustruer ligger han begravet på Lønborg kirkegård.
1787 var der 20 personer på Lønborggård, der var en husholderske, 1 fruepige, 4 tjenestepiger, ridefogden Joachim Frich, 1 ladefoged, 1 tjener, 1 kusk, 1 skytte, 1 fisker, 1 stalddreng og 5 hyrder.
Også Jermin købte mere gods, nemlig Engelsholm 1795 for 80.000 rd. og året efter udparcellerede han den. 1805 fik han tilladelse til at lægge Lundenæs under stamhuset i stedet for Skrumsager, som han derpå solgte, derved fragik der 366 td. hartk., men tilgik 396 td.
1808 stiftede han og hustru et legat på 2.000 rd., under pengemiseren omdannet til 1800 rd. rede sølv, hvis renter årlig skulle uddeles til de mest trængende og skikkelige aftægtsfolk på godset i Stavning, Faster, Egvad, Lyne og Hemmet sogne og til forældreløse drenge, der ville lære et håndværk; blev der noget tilovers, skulle det anvendes til fattige pigers udstyr i nævnte sogne, når de gifter sig med mænd sammesteds. Med store ofre bidrog han til at få en god udskiftning gennemført i Lønborg sogn (se foran), og ved samme tid tilbød han bønderne deres gårde i hoverifri arvefæste mod en årlig afgift på 8 rd. pr. td. hartk. Ligeledes trådte han hjælpende til, da det gjaldt 111 bønders frihed på et andet gods. Ejeren af Voldbjerg M. P. Richter solgte 1792 godset til 111 fæstere, så de blev selvejere, men Richter fortrød handelen og forlangte en så stor kaution, at han mente, bønderne ikke kunne skaffe den; provst Høyer red da til Lønborggård, og Jermin kautionerede. Han var jo velhavende.
14)
Mærkeligt nok stod bønderne i hans eget sogn ikke i noget godt forhold til ham. Det er åbenbart udskiftningen, der har voldt det, da Jermin krævede, at gårdene skulle afstå jord til husmændene. 1796 klager de over ham til rentekammeret og kalder sig ~fattige og fortrængte hoveribønder«! De påstår, hoveriet pålægges dem ~af et ulige forhold«, og engene er vanskelige at bjerge; de har ved udskiftningen måttet afstå jord til bolsmændene, hvoraf nogle betaler frihedspenge, så bønderne må gøre disse folks hoveri, ligeledes for nogle frihedsbønder , som før gjorde arbejde under indbjergningen, men nu er bortsolgt eller befriet, desuden driver de to øde gårde Kon­gensgård og Lavstrupgård. Jermin har indrettet hollænderi (mejeri­brug) og besværer bønderne med lang ægter med ost, smør og flæsk, de skal rense svinehusene og køre en stor del hø af et hus og i et andet om vinteren, de klager også over at skulle tærske korntienderne fra Hemmet, Lønborg og Egvad; en landvæsenskommissions afgørelse 1793, som blev oplæst, kunne de »ikke fatte nogen grund af«, uden at hoveriet ikke kunne lindres, hvorfor kun 4 mænd af sognet underskrev den, nemlig P. Jacobsen og H. Mortensen i Styg, Aksel Pedersen i Fjerbæk og P. Christensen i Møgelgård. N. Laugesen og S. Jensen skrev under på klagen på Vostrup bymænds vegne, C. Christensen og C. Madsen for Lønborg og J. Madsen og M. Nielsen for Bøel.
Jo, udskiftningen kunne være drilagtig.
Jermin svarede, at næppe noget hoveri i det ganske land var så ubetydeligt som Lønborgs, da der var 65 halve gårde til at drive kun 200 td. Id. ager og lige så mange dags slet eng (man sagde nu senere, at gården havde en dags slet til hver dag i året), han havde stræbt at lette hoveriet »og befordre deres velstand og med betydelig bekost­ning ladet sognet udskifte af fællesskabet uden at søge den mindste godtgørelse derfor hos bønderne«, bolsmændene brugte tidligere jord
uden hartk., nu har de fået hartk. i forhold til den jord, der blev dem tillagt, gårdmændene har derved ikke mistet nævneværdig jord, men husmændene er nu med til at betale hartkornsskatterne, det må dog være en fordel for gårdmændene; de nævner ikke, der er kommet en hovbonde mere, der langt opvejer de 4 dages arbejde i høslet ved to frihedsbønders salg. Kongensgård og Laustrupgård havde i 140 år været drevet under gården med kgl. tilladelse. Selvom der er mejeribrug, har hovfolkene ikke kørt flere ægter, og herefter skal de blive helt fri! Den nævnte kirketiende behandles af en af Jermins egne karle, og de 43 udflyttede ejendomme har Jermin dels af ny og dels med betydelige reparationer selv opført. I stedet for at sætte høet i hæs samles det i en lade tæt ved gården, »sligt kalder bønderne at køre en stor del hø af et hus og i et andet«.
»Jermin havde sin samvittighed i orden«, skriver Esbern Jespersen med rette om denne sag.
Bønderne var kommet i drillehjørnet, og i Skjern ville de helst leje piger, »der vejede godt og trippede småt«, så de kunne træde så meget hø ned i den bløde eng som muligt, så var der ikke så meget at køre til Lundenæs!

15)
Det havde nok længe været skik hos hovbøn­derne at stoppe hø ned under »æ skinkel« (hængesækken).
Måske har denne strid gjort, at det legat, Jermin stiftede, ikke kom Lønborg sogn tilgode.
Jermin døde 1807, hvorefter enken giftede sig med senere general­krigskommissær Christen Petersen, født 1785 på Skjernbrogård som søn af en sandflugtskommissær. Ægteparret flyttede til Engelsholm. Fru Christence døde 1810. Petersen blev ejer af Engelsholm og i sit 2. ægteskab med Anne Marie Mourier blev han stamfader til slægten Mourier-Petersen.

16)
Han døde 1841.
Stamhuset tilfaldt Jermins eneste barn, datteren Nielsine, født 8. dcbr. 1796. Hun blev 25. nov. 1811 gift med kammerherre Kristian Frederik Otto Benzon, født 23. marts 1786, ejer af Kristiansdal ved Odense og det Tirsbækske fideikommis. De fik 9 børn.
Fra hans tid findes en jordebog (1812); der giver en række oplysnin­ger: Under hovedgårdens takst (62.422) er der to huse med P. Smed og gartner P. Hvid som beboere. Videre er der Lundenæs (50.120). Bøndergodset omfattede 15 gårdmænd i Lønborg, hver med hartk. 3.330 19/30 og hver svarer 13 rd. 5 mk. 6 1/2 sko til maj og ligeledes til martini og forretter 1 ægte til Varde eller tilsvarende afstand og tager returlæs tilbage eller kører 3 læs korn til Skuldbøl ladeplads eller 3 læs sten fra teglovnen til Lønborggård og henter 2 læs tørv og 1 læs klyne til teglværket eller gården, desuden var der 2 husmænd med 6 skp. hartk., der hver svarede ca. 6 mk. de to gange årligt og gjorde 4 dags arbejde i hø og 4 dage i høst, og 3 husmænd med det halve hartk. og de halve afgifter. I Laustrup var der 6 gårde og 3 bol, foruden at svare landgilde kører gårdmændene ægter og husmændene arbejder som foran. I Vostrup 19 gårde og 11 bol, i Fjerbæk 1 gård, 2 bol, i Styg 2 gårde, Møgelgård 1 gård, Bøel 17 gårde, 4 bol, Kyvling 3 gårde, Varisbøll gård og teglladens ejendom, Tarm 2 gårde, 1 bol, Brosbøll gård, Græsbøll gård, Foersum 1 gård, Bisgård 3 gårde, hver svarer 1 lang ægte på 8-12 mil, 2 korte ægter, kører 1 læs tørv, 1 læs sten, kører klyne 1 dag fra mosen til teglværket, 4 dages arbejde ved teglværket, slår hver dag med to folk i engen, 0stergård i Lyne 3 gårde svarer tilsammen 60 rd. og ægter, Houm 2 gårde, Bandsbøl 7 gårde, 2 bol, Pagård 3 gårde, Toftum 2 gårde, Blæsbjerg 1 gård, Østergård 1 gård, Fusgård 1 gård, Hemmet slot 1 gård, Nordenå 1 gård, 1 bol, Skuldbøl 3 gårde samt 18 gårde i Stavning og 3 gårde i Faster og tillige kirkerne i Lønborg, Hemmet, Egvad og Skjern og deres ejendomme. Godset var udforpagtet for 2200 rd. til maj og 2200 til martini. Der var ialt 155 fæstere.

17)
I første omgang var Benzon kun ejer en kort tid, idet han 1813 fik tilladelse til at sælge godset mod at fremskaffe en fideikommiskapital på 157.000 rd. Aret efter solgte han Lønborggård og gods til Frederik Juul.
Om ham fortæller Palle Fløe og O. Nielsen følgende: Denne mand er et mærkeligt eksempel på lykkens omvæltninger. Han var degn på Fyn og ejede nogle få hundrede rigsdaler, for dem købte han en lille skov, som han ryddede, hvorpå han udparcellerede jorden til bebyggelse. Det var indbringende, han købte så større ejendomme og gik i interessentskab med to herregårdsslagtere Hillerup og Hansen. Juul tjente sig således op, at han købte Boltinggård i Fyn, hvor han førte en stor luksus, kørte med 4 og lod sig skille ved sin kone, der selvfølgelig var for simpel til at være herregårdsfrue, han skulle være baron, og bag sin ryg blev han sædvanlig tituleret således. Da han købte Lønborggård havde tiderne forandret sig - det var statsbanke­rottens tid - han kunne med rette sige: ~Da Napoleon drog til Rusland og jeg til Lønborggård, fik vi vort knæk«. Han kunne ikke opfylde sine forpligtelser, skønt han bortsolgte en del af godset, og efter omtrent to års forløb måtte Benzon, vistnok med stort tab, overtage Lønborg­gård.
Det var her blevet så småt med Juul, at man fortalte, han ikke havde råd til at holde lærer til sine børn, men selv underviste dem - vist lidet frugtbringende. Efter at være kommet af med Lønborggård vegetere­de han i nogle år på Boltinggård, og hans venner blev færre og færre. Omsider blev gården solgt, og de kostbare skilderier og kobberstik, hvormed væggene var udstyret fra loft til gulv, spilleurene i hvert værelse osv. gik til auktion og solgtes til spotpris i de dårlige tider. Kreditorerne var så vrede, at de ville have trukket kjolen af ham og have solgt den. Et guldrepeterur havde han gemt på sig, det gav sig uheldigvis til at slå, så han måtte frem med det. Han levede nu kummerligt, indtil han på en rejse til København blev bekendt med en mand, der havde en landejendom, som han var ked af, men ikke kunne komme af med. Da Juul var dygtig til at udparcellere, betroede manden sig til ham, og han udførte dette så tilfredsstillende, at han for sin ulejlighed fik hovedparcellen, hvorpå der kunne holdes 2 heste og 5 køer. Men Juul levede igen over evne, og parcellen gik samme vej som det andet. Han var da så heldig at blive degn i Sjælland, og som sådan endte han nok sit urolige liv. I Lønborg har han efterladt sig det minde, at han var en rar stodder at skændes med!«
Benzon solgte i den følgende tid en del af godset, således flere parceller fra Lundenæs. 1838 var der 6 parceller tilbage af den gamle herregård, de to hovedparceller var ret store, fæsteren på den ene svarede bI. a. 80 pund røget laks af fiskeriet. Benzon har også solgt af Lønborggårds fæstegods. 1824 kan det ses, at følgende ejendomme er afhændet: 1 gård i Lavstrup, 10 gårde i Vostrup, Møgelgård, 2 gårde og bolet i Tarm, Brosbøl, Græsbøl, 0stergård i Lyne samtlige hovedgårdens ejendomme i Hemmet sogn, undtagen ejendommene i Bandsbøl, desuden 8 gårde i Stavning og 2 i Faster sogne. 1824 var Lønborggård bortforpagtet til Petersen. 1829 blev den udforpagtet til Carl Nic. August Steen på 18 år for 30 td. rug, 30 td. byg og 30 td. havre, men fra 1833 skulle der svares 700 rd. årlig i 6 år og derefter 800 rd. curant. Desuden skulle forpagteren fodre ejerens 4 heste, 6 køer og 1 får. Ejeren beholdt 26 dags slet eng, som udlejedes. 1838 var der 5 husmænd på gårdens grund, der hver præsterede 8-20 gang­dage årlig og i penge fra O til 8 rd.

17)
Benzon anlagde en plantage syd for gården og flere planteskoler i forsøg på at frembringe skov i klitterne, men da man ikke havde fundet frem til de rigtige træarter, mislykkedes forsøget. Mejeriet med ca. 100 køer var det betydeligste mejeri på egnen. Benzon havde en dygtig og anset godsforvalter David Borgen Esman, født 1793, han var landvæsens-, forligelses- og sandflugtskommissær og blev 1841 amtsforvalter ved Ribe amt og justitsråd, men døde 1842. Forpagteren Steen var her på denne tid og havde 7 børn og holdt lærerinde. Esman havde også 7 børn og holdt huslærer (Chr. A. Borgen). Steen holdt 10 karle og 5 piger, Esman en husjomfru, huslæreren, 2 karle (den ene ved planteskolen) og 2 piger. laIt var der 40 personer. Det var i 1834.

18)
1838-39 opførte Benzon den nuværende hovedbygning med hvidpud­set grundmur og teglhængt hovedfløj i en etage over høje kældere. Midtpå har den en gennemgående fremspringende gavlkvist med urskive og klokke. Den er flankeret af to lavere sidefløje. Ved gården findes rester af de gamle grave. Efter at fideikommiskapitalen var forhøjet til 170.000 rd. solgte Benzon gården 1841 til Andreas Grøn Tranberg. Benzon døde 1875.
Tranberg var søn af byfoged, justitsråd Jørgen Tranberg og Gertrud Kirstine Grøn, Holstebro. 1828 havde han købt Bækmark i Flynder sogn af sin far. Han bortsolgte Lønborggårds bøndergods. 1848 sælger forvalter Lassen og by1Jkriver Borch, Ringkøbing, Nr. Nebel kirketidende til beboerne. Sammen med proprietær Knudsen, Trøj­borg, købte Tranberg 1848 Henne mølle og traf aftale med Filsøs nær­meste lodsejere og overtog Filsø, fra 1850 som eneejer, og foretog en udtørring. Græsset på de indvundne arealer bortauktioneredes. Ved hans død overgik Filsø til et familie aktieselskab, der senere ved pumpestationer og kanaler yderligere indvandt store givtige arealer og opførte den store Filsø avlsgård. En rest af søen samt hede- og klitarealer mod vest er fredet.
1890 døde Tranberg, efter at han året før havde solgt Lønborggård (50 td. hartk.) og Bækmark (15 td. hartk.) til sønnen H. J. C. Tranberg for 350.000 kr. Imidlertid brændte avlsbygningerne, og 1889 opførtes nye som et trefløjet anlæg. 1932 måtte de atter genopføres efter en brand. Desuden anlagde Tranberg 1896 Lønborggård plantage 527 ha.
1904 overtog sønnen Ernst C. Tranberg gården. Han var i næsten 30 år formand for Tarm bank. 1939 solgte han godset med overtagelse 1. feb. 1940 til direktør H. Houmann, Vejle, der 194CM2 købte ca. 250 td. Id. eng, mose og hede fra forskellige lodsejere.. Han døde 1949. Dødsboet solgte gården 1949 for 945.000 kr. til læge Marius Christen­sen Vad, Tyregod, der 1964 tilkøbte 100 td. Id. hede. 1963 tog læge Vad sine børn som medejere. IB) For nylig er plantagen overgået til fredning. 3/1 1972 blev godset købt af Erik Steenberg.
Lønborggård er i modsætning til de fleste vestjyske hovedgårde sluppet for at blive udparcelleret. Den har 2.186 td. Id., hvoraf 400 td. er ager, 230 eng, 700 plantage og ca. 650 hede, kær og mose, et virkeligt storgods, den største herregård i amtet.

Kilde: H.K. Kristensen, Nørre Horne Herred, s.363-369