Anna og Gunners slægter

Anna Worms slægt
‎Bagge Pedersen Baggesen‏‎ [I436]‎, søn af Peder Baggesen og Dorothea Sørensdatter Stage‏. Født ‎1578 Ribe, døde ‎01 Aug 1621 Ribe‎, age 42 eller 43 år. Erhverv: Rådmand i Ribe (‎1616) Married/ Related med: ‎Margrethe Lauridsdatter Thøgersen‏‎ [I437]‎, datter af Laurids Thøgersen og Ingeborg Lambertsdatter Ibsen‏. Født ‎1582 Ribe, døde ‎27 Nov 1637‎, age 54 eller 55 år Barn: 1. ‎Laurids Baggesen‏‎ [I434]‎ Født ‎1607 Ribe, døde ‎1655 Dødsboet opgjort til 10.057 slettedaler.‎, age 47 eller 48 år, begravet ‎24 Aug 1655 Ribe Domkirke I Sommeren 1655 påtog han sig en Rejse på Magistratens Vegne til Herredagen i Kjøbenhavn, men døde derovre. Den 22de Avgust kom hans Lig tilbage til Ribe og blev begravet d. 24de i Domkirken, hvor der dog ikke findes noget minde over ham og heller ikke fandtes noget på Terpagers Tid. Note: Et Kongebrev af d. 27de Juli tillader, at hans Lig må føres til Ribe, for at begraves hos hans Fader og Slægtninge KRYPTER UNDER MIDTSKIBET Bagges broder, Laurids, blev 1655 nedsat »under den hvide sten næst hos Peder Baggesens begravelse ved fonten«.1 Note 1: Landsarkivet i Viborg, Ribe domkirkes regnskaber 1591-1899. [5] [S3112] Rig og fattig i Ribe, af Ole Degn, Jysk Selskab for Historie, Universitetsforlaget i Aarhus, 1981, bd. 2, p. 196. [S3961] Ringkjøbing Købstads Historie, af Carl Lindberg Nielsen, udg. af Ringkjøbing Byraad, p. 80. [S1875] Kinch, J.F., Familierne Trellund og Baggesen, Samlinger til jydsk historie og topografi, 1880-81, rk.1, bind VIII, p. 44-80, p. 68. [S1875] Kinch, J.F., Familierne Trellund og Baggesen, Samlinger til jydsk historie og topografi, 1880-81, rk.1, bind VIII, p. 44-80, p. 68-70, der henvises til: Et Kongebrev af d. 27de Juli tillader, at hans Lig må føres til Ribe, for at begraves hos hans Fader og Slægtninge. [S3113] Danmarks Kirker, bd. XIX, Ribe Amt, Ribe Domkirke, p. 661. [S1875] Kinch, J.F., Familierne Trellund og Baggesen, Samlinger til jydsk historie og topografi, 1880-81, rk.1, bind VIII, p. 44-80, p. 66. [S3112] Rig og fattig i Ribe, af Ole Degn, Jysk Selskab for Historie, Universitetsforlaget i Aarhus, 1981, bd. 2, p. 192. [S1880] brejl.dk, ved Erik Brejl.. Erhverv: Skatmester i Ribe (‎mellem 1633 og 1634), Kæmner (‎1638), Rådmand i Ribe (‎mellem 2 Sep 1650 og 1655) I Sommeren 1655 påtog han sig en Rejse på Magistratens Vegne til Herredagen i Kjøbenhavn, men døde derovre. Den 22de Avgust kom hans Lig tilbage til Ribe og blev begravet d. 24de i Domkirken, hvor der dog ikke findes noget minde over ham og heller ikke fandtes noget på Terpagers Tid. Note: Et Kongebrev af d. 27de Juli tillader, at hans Lig må føres til Ribe, for at begraves hos hans Fader og Slægtninge [4] Erik Brejl: Ribe Byfoged, Skifteuddrag 1646 - 1714 230 Laurids Baggesen, rådmand og hustru Mette Jensdatter i Ribe. 29.8.1660. No.148, opslag 138. B: 1) Ingeborg Lauridsdatter g.m. Claus Glysing i Varde 2) Mads Lauridsen, [død 15.8.1659], hvis klæder blev sendt fra Ålborg 2) Margrethe Lauridsdatter 3) Laurids Lauridsen Baggesen 4) Peder Lauridsen 5) Jens Lauridsen 6) Oluf Lauridsen. FM: 1 Bagge Baggesen 2 Jørgen Hansen, rådmand. Forsegling 8.10.1659. Kilde: https://www.brejl.dk/ribe.html ------------------------------------ Fra J. Kinck: Familierne Kinck og Trellund, Samlinger til Jydsk Historie og Topografi, 8. bind, 1880-81, udgivet af Det Jydske Historisk-Topografiske Selskab, s. 68- 23. Lavrids Baggesen skal efter Stamtavlen være født 1606. I sin Ungdom (1626) tjente han hos sin Svoger, Peder Olufsen Roed. 1634 findes han selv som bosiddende Skatteyder og ejede og beboede allerede dengang den anselige Gård på Torvet, som nu er Gjæstgivergård. Hans Skatteansættelse var dengang 2 Mk. og steg efterhånden til 4 Mk. Han havde (rimeligvis 1633) giftet sig med Mette Jensdatter, en Datter af Borgmester Jens Olufsen i Ringkjøbing. Hun skal efter Stamtavlen være født 1615. Af dette Ægteskab fødtes 12 Børn, af hvilke dog de fleste døde som små. Hans Svigerfader, som allerede 1634 havde været her ved sit ældste Barnebarns Dåb, døde d. 29de Novbr. 1646 i hans Hus; men Liget blev ført til Ringkjøbing, hvor Biskoppen skulde prædike over det. - Lavrids Baggesen synes både som Kjøbmand og som Skibsreder at have været en meget driftig Mand. 1642 blev et af hans Skibe opbragt, da det vilde udføre Egetømmer fra Norge til fremmede Steder, hvilket ikke var tilladt; men da han og hans Medredere beviste (?), at de vare uskyldige, og at al Skylden faldt på Skipperen og Befragteren, fik de Skibet frigivet1). Også han blev beskyldt for i Krigens Tid at have drevet utilladelig Handel med Fjenden, ligesom en Svoger af ham, Mads Jensen fra Ringkjøbing, som under Krigen havde opholdt sig her i Byen. I ethvert Tilfælde havde han stået i temmelig nær Forbindelse med de svenske Officierer og gjort sig Fordel derved; men han slap dog uskadt fra disse Sager. Derefter opstod der en Strid mellem begge Svogrene; den drejede sig om, at Lavrids Baggesen havde ladet sig indføre i Svogerens Fædrenearv, medens den Sidste mente, at han skyldte Lavrids Baggesen omtr. 1000 Dr. mindre, end denne havde ladet sig indføre for. - Et stort Tab led han ved, at han var gået i Kavtion til Kongen for Mads Lassen Lime som Tolder i Ribe. Denne var næmlig ved sin Død 1643 dels Kongen Penge skyldig, dels manglede der Penge i Kassen, så at hans 3 Kavtionister, Lavrids Baggesen, Niels Sorensen og Peder Dall, ialt kom til at svare til 3987 Rdl. 1 Mk. 2 Sk., som de måtte forpligte sig til at udbetale hver med en Trediedel ved næstkommende Viborg Snapsting. Ved et Kongebrev af d 18de Novbr. samme År fik de dog en Udsættelse af et År i Betalingen, for at Enkens Gods, som var udlagt til dem, imidlertid kunde gjores i Penges). I Virkeligheden kom det til at trække meget længere ud med Betalingen. De 3 Kavtionister må have kaveret en for alle; thi tilsidst (1654) måtte Lavr. Baggesen alene indløse Kavtionsbrevet med dets fulde pålydende Sum og derefter se at gjore sig betalt hos sine Medkavtionister, hvilket vistnok kun tildels lykkedes. At han også gik i Kavtion for sin Broder Peder, da denne blev Mads Limes Efterfølger som Tolder, er ovenfor fortalt. Den 2den Septbr. 1650 blev Lavr. Baggesen Rådmand etter sin ovennævnte Broder. - I Sommeren 1655 påtog han sig en Rejse på Magistratens Vegne til Herredagen i Kjøbenhavn, men døde derovre. Den 22de Avgust kom hans Lig tilbage til Ribe og blev begravefe d. 24de i Domkirken, hvor der dog ikke findes noget Minde over ham og heller ikke fandtes noget på Terpagers Tid. - Pesten 1659 med.førte flere Dødsfald blandt hans Efterladte: d. 10de Juni døde den ældste Søn, Bagge, 24 År gammel, en, som det synes, flink ung Mand, som bestyrede Moderens Handel; d. 15de Avgust døde hans Broder Mads, 22 År gammel, og d. 4de Septbr. deres Moder. Hun efterlod Formue, men tillige Grjæld. Em Broder af hende, Thomas Jensen, som var bosiddende i Amsterdam, krævede således i Deebr. 1660 en Sum af 2417 Dr., som han havde tilgode for forstrakte Penge og leverede Varer, de første efter 2 Obligationer, som Sønnen Bagge i Maj Måned 1659 havde udstedt i Amsterdam. Børnenes Formyndere tilbøde Udlæg i Varer ; men Th. Jensens Fuldmægtig, Peder Nielsen på Bramminge, vilde have »bedste Varer og Gods«, hvorimod Formynderne indvendte, at Guld, Sølv og rede Penge, som fandtes i Boet, måtte anvendes til at indløse det Pant, der var i Huset. Endnu 1661 havde Th. Jensen, som nu kaldes Kjøbmand i Haarlem, ikke fået sit Tilgodehavende, men krævede det påny i Oktober dette År. Det oplyses i den Anledning, at Boet var vurderet til 5848 Dr. foruden 4210 Dr. i mere eller mindre uvisse Fordringer. Den 21de Maj 1662 udnævntes der kongelige Kommissærer til at behandle Boet; hvortil dette førte, véd jeg ikke. - Ægteparrets 15 Børn omtales i det Følgende.