Også kendt som: "Søster", født ‎05 Maj 1911 Vor Frelsers sogn, Esbjerg, døde ‎31 Maj 1985‎, age 74 år
Hun blev kaldt søster.

Født ‎08 Okt 1908 Klegod, Holmsland Klit sogn, Ringkøbing Amt, døde ‎02 Apr 1956 Under ferieophold i Klegod‎, age 47 år. Erhverv: Fiskeskipper
Bosat Vesterhavsgade 77 i Esbjerg. Tog navneændring til Jeppe Degn iflg. kgl. bevilling af 22 MAR 1944. Havde en kutter, der hed "Maritana" (E 4458) fik senere E 248 Occident så han ved sin død havde to kuttere.

Om faderen Poul Degn:

Steffen Steffensen har skrevet en bog, der hedder Klitboer. Undertitlen "Vinterlærerliv på Holmsland klit" er dækkende for indholdet. I bogen er der følgende skildring af Poul Degn:
I Klegod boede der for år tilbage to nære naboer, der begge hed Poul. En dag kom de fra havet med fangst og råbte da for spøg ind gennem døren: "Både æ præst å æ dejn holder her ude!" - De ville sagtens blot lade Kjesten vide, at nu fik hun rigtige fremmede. Men fra den tid stammede navnene Poul Degn og Poul Præst. - "Præstefamilien" var flyttet, men Poul Degns var blevet tilbage, og de beholdt navnet; så vidt jeg ved, er navnet sine steder gået ind som familienavn. - Poul Degn var, som det før er omtalt, en djærv natur, frisk og livlig og god til at fortælle. - Et kraftudtryk, han ofte brugte, var "Sommeren-snurremæ", og aldrig har jeg hørt nogen så malende give udtryk for en vellukket tørst som han, når han satte en tømt vandøse fra sig med ordene: "Ååh, hwor æ er veder-kvæ-gende!" - Hans kone Kjesten var en stille, alvorlig kvinde, af hvem flere af de ti børn havde taget en hel del i arv.
Jeg havde en aften fortalt lidt om min soldatertid, og et par af min fars krøniker er sikkert gledet med, og så havde jeg ymtet noget om, at han sagtens ikke havde set ret meget af den store verden. Klitboerne kom jo ikke ret vidt omkring. - Nej, det havde han vel ikke, men han havde da været soldat og ligget ved marinen. - Jeg blev pludselig hed om ørene og anede en dukkert. - Ja, han huskede egentlig ikke så meget fra den tid, selv om han jo havde oplevet lidt af hvert. Bedst huskede han for resten den dag, han havde været til sølvbryllup i Athen. - Athen? - Sølvbryllup? - Jeg blev mere og mere sikker på, at jeg her rigtig var gået i vandet. - Jo, kong Georgs sølvbryllup! - Jeg vidste jo nok, at den græske konge var en dansk prins, og det skib han gjorde tjeneste på, lå netop i Athens havn sølvbryllupsdagen. - Det var nu slet ikke alt det, de havde fået at spise og drikke, han bedst huskede, selv om også det havde været helt ovenud, - nej, det var noget helt andet der var faldet ved ham. - Jeg kunne da vist nok forstå, hvor stort et øjeblik det måtte være at stå ret i sit fine, hvide tøj højt oppe over dækket med det danske flag viftende over hovedet, alt imens kanonerne skød, så det peb! - Ja, og så tænke på, at kongen der inde på slottet også var dansker og ens landsmand. - Og jeg kunne vist også forstå, at der noget, der ligesom løftede i en, - og så noget, der prikkede i huden fra neden af og helt op i nakken, - og at der noget, der gjorde, at man hvert øjeblik måtte glippe med øjnene.
Og så var der en ting endnu, han heller ikke kunne glemme: Hen på eftermiddagen var marinesoldaterne opstillet langs vejen fra slottet til kirken, hvor kongen og dronningen skulle komme. - Da de nåede stedet og kendte de danske uniformer, standsede de, og kongen begyndte at tale til soldaterne. - Hvad kongen sagde, var for længe siden glemt, men hans stemme og tonefald kunne han ligesom høre endnu de mange år efter. Stemmen havde rystet, og det havde knebet ham at gøre sin tale færdig. - Det var Danmark, det gamle land der hjemme, han tænkte på, og det var også Danmark alle soldaterne tænkte på, som de stod der stive som pinde, hver med en klump i halsen.
Jeg var flov, - frygtelig flov! - Og ligesom for at gøre pinen endnu værre for mig, bemærkede Poul Degn, at jeg vist ikke blev helt færdig med fortællingen om den tossede kaptajn ude i lejren ved Hald, som min far havde fortalt mig om! - Jeg havde ikke mere, jeg skulle have sagt. - Der var kun grund til at tage sig bedre i vare en anden gang.