Født ‎1788 *REUSE*, døde ‎23 Nov 1837 Ølgod Sogn, Ribe Amt‎, age 48 eller 49 år, cause of death: Vattersot, begravet ‎30 Nov 1837 Ølgod Sogn, Ribe Amt. Erhverv: Degn
Jens Pertou var kun 8 år, da hans moder døde og da faderen giftede sig igen, kom han til hospitalspræst Christian Clod i Ribe, senere sognepræst i Skydebjerg.
Han kom i Ribe Latinskole og i efteråret 1807 var han meldt til eksamen i København, men han nåede ikke fra Ribe til hovedstaden før englændernes overfald på København. Der blev derfor afholdt en "overordenlig" eksamen i foråret 1808. Han begyndte så at studere teologi, men kun en kort tid uvist af hvilken grund. Efter moderen arvede han 1260 rigsdaler og efter faderen 513 rigsdaler. Det var dog en del penge, men det var nedgangstider, og det anføres, at de vanskelige pengeforhold tvang ham til at holde op. Han blev så en tidsanglærer ved Ribe Latinskole, idet han var meget musikalsk og havde en smuk og kraftig sangstemme. Han nød senere den ære at blive kaldt til Ribe for at synge ved en biskops begravelse.
I 1809 blev han gift i Janderup kirke med sognepræsten i Alslevs datter, Mette Cathrine. Samtidigfik han degneembedet i Alslev og Hostrup.
I 1812 byttede Jens Pertou embede med degnen i Ølgod, Jørgen Goth.
Hjemme i Ølgod befandt Jens Pertou sig som en fisk i vandet. Spøgefuldt efterabede han de gamle koner, når de sang salmerne med følelsesfuld, rystende stemme. Ofte prædikede han i stedet for præsterne Esmann og Palludan, når de fik forfald.Han holdt gerne en meget følelsesfuld prædiken, der fik tårene til at rinde. Folk ville gerne høre ham; thi han "gjorde kønne prædikener". Han skrev også ret gode vers til festlige lejligheder.
Der findes åbenbart en beretning fra kromandens sønner om Jens Pertou. Den siger, at så snart præsten i Ølgod kirke begyndte sin prædiken, listede degnen ud af kirken og over i kroen tæt ved. kromanden nægtede at servere for degnen i kirketiden, men han tillod dog sine sønner at skænke brændevin for ham. Degnen nåede tilbage til kirken med klaret stemme, inden præsten var færdig med sin prædiken.
Der var nok noget om "Wessels svaghed", som det udtrykkes i slægtsbogen af sønnesønnen, lærer Jens Pertou Haahr, Holstebro. Samme siger også, at degnen vel nærmest var et barn af sin tid og sandsynlihvis hørte til den gamle rationalistiske retning, der satte dyden i højsædet. Degnens yndlingssalme var jo:
"Til ende året haster, har jeg anvendt det vel?
Har jeg forsaget laster og søgt i dyden held?"
Mon ikke han har sunget den med et glimt i øjet?
Videre fortællesdet, at han ejede et kunstnersind, var retskaffen, livlig, vittg og seskabelig. Han var god til at olde et lag vedlige. H.K. Kristensen skriver om ham, at han blev den mest afholdte af de gamle degne, og den der levede ængst i folks minde. Ud over Kristensen har også lokalhistorikerne Nourup i Alslev og Morten Eskesenfundet anledning til at skrive om ham.
I sine sidste år blev Jens Pertou jævnligt forkølet, når han gennemvåd traskede frem og tilbage på vejen mellem Ølgod og Vallund, når han holdt skole der. Han pådrog sig vattersot, hvoraf han døde i 1837 kun 49 år gammel. Enken Mette Cathrine sad så tilbage med en meget lille pension. derfor syede hun for folk, og datteren Else Cathrine hjalp hende.

Født ‎10 Aug 1788 Alslev Sogn, Ribe Amt, døde ‎21 Dec 1870 Ølgod Sogn, Ribe Amt‎, age 82 år, begravet ‎28 Dec 1870 Ølgod Sogn, Ribe Amt
Mette Cathrine var kun 3 år gammel, da hun mistede begge forældre med 9 måneders mellemrum i 1791-92. Derfor blev hun sammen med en yngre søster opfostret hos sin faster Maren Agerholm Jessen på gården Store Hebo i Jannerup sogn. Maren var 1. gang gift med Mads Rygaard d. 19/3 1791 og 2. gang med fuldmægtigen på Hesselmed, Byrge Qvist.