Gunner Jermiin Nielsen: Min slægt.
man‎Johan Vilhelm Freudendal‏‎ [I1223]‎, søn af Johan Jørgen Johansen og Margrethe Cecilie Freudenthal‏.
Født ‎27 Apr 1818 Rejsby, døde ‎21 Sep 1857 Københoved, Skrave Sogn, Haderslev Amt‎, 39 år. Erhverv: Lærer i Københoved, Skrave Sogn (‎mellem 1842 og 1857)
Freudendal lærer.

Ved Tofts død stod man i Københoved med en helt ny skole, man var tillige villig til at give læreren en ordentlig løn, og man kunde derfor tillade sig at være kræsen i valget af den ny lærer. På samme tid var der i Dover en ung lærer, som der gik ry af. Hans nærmeste foresatte, pastor Kragh i Lintrup, omtaler ham i 1840 i følgende vendinger: ».Johan Freudendal, lejet skolelærer i Dover, er, uagtet han endnu ikke er seminarist, noget nær den dueligste af alle sognets (5) lærere, har særdeles lyst til sit fag og fortrinlige gaver til at undervise de unge, der elske ham som en fader og gør udmærkede fremskridt i alle undervisningsgenstande. Ved sit stille, kristelige levned er han et mønster for unge og gamle.« At de Københoved bønder kunde tænke sig at få den mand til lærer for deres børn kan ikke undre. Den 20. december 1841 indsendte de til provsten en ansøgning om at få embedet besat med Freudendal, få dage efter søgte Freudendal selv stillingen, den 20. januar 1842 modtog han kaldelsen til embedet, og i februar samme år flyttede han ind i Københoved skole.
Johan Wilhelm Freudendal fødtes i Rejsby den 27. april 1818. Om sine ungdoms- og læreår fortæller han selv i ansøgningen om embedet i Københoved:
»År 1832 blev jeg konfirmeret af hr. pastor Winther i min fødeby, Rejsby. Samme vinter, som jeg forberededes til konfirmation, blev jeg af skolelærer Haas sammesteds udvalgt til andenlærer ved skolen og var hos ham i to vintre, men da jeg hellere ønskede selv at bestyre en lille skole, blev jeg antaget til lejet skolelærer for biskolen i Fjersted, Spandet sogn, hvor jeg var fra Mikkelsdag 1833 til Majdag 1839. Nu blev en distriktsskole bygget for hele sognet, og jeg måtte forlade denne min kondition. I efteråret 1839 blev jeg ansat som lejet skolelærer ved biskolen i Dover og har siden den tid forestået dette embede. Fra min ankomst hertil fik jeg så stor lyst til skolefaget, at jeg besluttede at vedblive at virke deri. Men da man for at blive fast ansat, må underkaste sig den befalede prøve ved et seminarium, og mine omstændigheder ikke tillod mig at opholde mig der i længere tid, da jeg aldeles ingen understøttelse kunde erholde fra mit hjem, så underkastede jeg mig eksamen som privatist ved sidste dimissionseksamen i Lyngby (1841), da jeg var 231/2 år gammel. - Mens jeg har forestået skolen i Dover, har jeg tillige i fritimerne givet privatundervisning, dels i Foldingbro og dels hos hr. pastor Kragh i Lintrup.«
Der er ingen tvivl om, at de forventninger, man i byen har stillet til Freudendal, til fulde er blevet indfriet. Freudendal er langt den betydeligste af de lærere, der har virket i Københoved før 1864. Han var en mand med mange strenge på sin bue, og han har ved sit virke både i og udenfor skolen været med til at præge byen langt frem i tiden.
Freudendal var først og fremmest en ualmindelig dygtig lærer; endnu i deres høje alderdom mindedes hans elever hans undervisning med en sjælden varme og taknemlighed. Freudendals yndlingsfag i skolen var nok regning; han var selv en stor regnemester og har udgivet et helt system af lærebøger i tavleregning.
Udenfor skolen lagde Freudendal sikkert det største arbejde i »Læseforeningen i Skrave sogn«, som han oprettede kort efter sin ankomst hertil, og som han ledede til sin 9ød. Men om denne side af hans virke er der fortalt andetsteds i denne bog.
Også på det praktiske livs område ydede Freudendal en indsats af blivende betydning. Slotsgartner Behrens på Gram nævner ham som en af de mænd på egnen, »der have vist størst interesse for træplantninger«, og han skal også have været en foregangsmand på frugtavlens område.
Freudendal kom til byen, da de nationale brydninger for alvor tog deres begyndelse, og det tjener ham til ære, at han i en tid, da embedsstanden ikke var altfor ivrig efter at bekende kulør, fra den første dag indtog et klart dansk standpunkt, hvilket er så meget mere bemærkelsesværdigt, som hans forældre få år før hans fødsel var kommet til Nordslesvig fra Neustadt i Holsten, og hans mor, fra hvem han har sit tyskklingende navn, var fra Hamborg. Freudendal var en af de få i sognet, som (i 1847) meldte sig ind i vor ældste nationale kamporganisation, »Den slesvigske forening«, og han var en af danskhedens bedste støtter i sognet i de bevægede år under Treårskrigen.
Freudendal døde i Københoved den 21. september 1857, kun 39 år gammel. Pastor Hempel udtalte ved hans begravelse in. »Dannevirke«: »Hans løbebane var kun kort for. dette liv, men virksom, ufortrøden og i sine følger længevarende og velsignelsesrig for mange, både unge og gamle, så at han har efterladt sig et levende eftermæle, endskønt hans liv var stille og bramfrit, ja næsten hengik upåagtet.«
Til Freudendals efterfølger som lærer i Københoved kaldedes den 13. november 1857 Marcus Buch. Buch var født den 21. september 1824 i Skærbæk, hvor hans far var væver, 1847 dimitteredes han fra seminariet i Snedsted, og inden han, kom hertil var han hl. a. andenlærer i Vester Vedsted og lærer Brundlund, Nustrup sogn. Om ham berettes iøvrigt udførligere i "det følgende afsnit.
1 Krogstrup skiftede man som nævnt lærer så at sige hver vinter, så det vil være uoverkommeligt at nævne alle lærerne her. Vi må nøjes med at omtale et par af dem.

1816 skriver provst Høxbroe: »1 Krogstrup hjælpeskole er et beskedent og veldannet ungt menneske, Hans Rasmussen af Obbekær, duelig nok til at forestå 9 børns undervisning.« 1818 nævnes som lærer »en discipel fra Rødding skole«, der underviser til provstens fulde tilfredshed, og i 1840 betegnes Gabriel .Jørgen Møller, der er lærer her, som »en vel undervist bondedreng«; han er meget flittig, og børnene gør under hans undervisning gode fremskridt. 1 de senere år var lærerne i Krogstrup fortrinsvis unge mennesker, som forberedte sig til optagelse på et seminarium, de såkaldte præparander. Blandt dem kan nævnes den senere degn og førstelærer i Skodborg, Nis Chr. Kloster, der var her i vinteren 1839, Christen Lund Aarup fra Grønagergård, der var her i 1858, og som senere blev lærer i Toftlund, samt Lorens Birkedal og Johannes Ganderup. Det var den sidst nævnte, som Steiermarkerne i 1864 drillede ved at sige: »Dumme Schullehaer, 16 Jahre alt.«
Det store flertal af de Krogstrup lærere har efter de foreliggende oplysninger - deres ungdom til trods - været gode nok, men for nogle af de unge mennesker har det knebet at holde den fornødne disciplin, og det er nok til tider gået broget til i Krogstrup skole. Chr. Lund CL 1840) fortæller således i sine optegnelser, at de engang i biskolen havde en ung lærer, som gerne vilde spille kort, og det ikke alene i det hjem, hvor han boede, men også i timerne i skolen, hvor han spillede med de større drenge. Var han så uheldig at tabe og kunde han ikke betale, tra1<- drengene ham ind i et mørkt rum, hvorfra der fyredes i den lille bilæggerovn i skolestuen, og hvor tørvene blev kastet ned fra loftet. Dette mørke indelukke tjente altså som gældsfængsel. Mens der spilledes kort, skulde pigerne holde vagt, så at ingen skulde komme og overraske dem. Engang gik det imidlertid galt: En formiddag, mens kortspillet var i fuld gang, holdt pludselig præsten, den gamle pastor Hempel fra Rødding, for skolens dør. Kortene blev naturligvis i stor hast strøget sammen og smidt ind under bordet, men da præsten trådte ind, herskede der almindelig forvirring, såvel hos lærer som hos børn. Da præsten spurgte, hvorfor børnene ikke arbejdede eller var beskæftigede, havde læreren imidlertid åndsnærværelse nok til at fremstamme, at de netop skulde have fri for at holde middag, og denne forklaring tog præsten for gode varer. Efter at denne forskrækkelse havde sat sig, toges kortspillet op igen, og det fortsattes, indtil skolens nabo, .Jep Jensen (Dall) på Vester Lundgård, en skønne dag overrumplede lærer og elever midt i deres kortspil, og det tog så en ende med forskrækkelse.


Kilde: Københoved bysamfund, Bidrag til Skrave Sogns Historie, Kolding 1950, side 126-129
Freudendal bibliotekar.

Bogsamlingen havde indtil 1869 sin plads i Københoved skole. Oprindelig var bøgerne opstillet i et skab, der tilhørte skolen, men i 1848 købtes for et beløb, der var tilvejebragt ved ekstraordinære bidrag fra medlemmerne, et stort skab til biblioteket, og bøgerne fik nu deres plads heri.
Hvert medlem havde ret til at låne 2 bøger ad gangen. Udlånstiden var 3 måneder, men bytning af bøger kunde iøvrigt finde sted så ofte det ønskedes. Reglementet foreskrev videre: »Medlemmerne må være ansvarlige for, at de til dem udleverede bøger igen komme tilbage, og skulde disse være meget beskadigede, da ere de også pligtige til at erstatte en sådan beskadigelse. De må ikke skrive navne, anmærkninger eller sligt i bøgerne eller udlåne dem til andre.«
Om bibliotekets virksomhed i årene 1842--47 skriver Freudendal i sin beretning: »Hvad selve læsningen eller benyttelsen af bøgerne angår, da har der ialt indtil sidste års (1847's) slutning været udlånt omtrent 4.500 bøger til medlemmerne her i sognet, og til de udensogns boende omtrent 500. Enkelte af medlemmerne have læst de fleste af de havende bøger, hvorimod nogle kun have læst meget få, og det antages derfor, at disse mere blive i læseforeningen og yde deres bidrag for det almindelige bedste end for deres egen skyld. Nogle ønske nærmest morskabsbøger, medens andre næsten udelukkende attråe religions og videnskabsbøger. Skønt bøgerne ikke hvert sted ere blevne behandlede med den fornødne forsigtighed, så ere disse dog ikke hårdere medtagne, end at 11 nummere må anses for ubrugbare, da de ere så beskadigede, at de ej kunne repareres. . .. De øvrige ere således, at de endnu godt kunne bruges.« Fra en senere tid foreligger ingen oplysninger om udlånet udover en bemærkning af Skrumsager (i »Æt og Minder«) om, at biblioteket blev »brugt i en sjælden grad«.
Indtil sin død i 1857 var Freudendal ubestridt den drivende kraft i biblioteksarbejdet i Skrave sogn, og uden hans indsats havde biblioteket ikke fået den position blandt de sønderjyske biblioteker, som det fik. Det kan derfor have sin store interesse at anføre, hvad Freudendal selv i beretningen fra 1848 skriver om sit arbejde for biblioteket og om sit syn på bibliotekssagen : »Hvad mig angåer, da har jeg stræbt at holde sagen i så god
gang, som jeg har kunnet, og skønt der medgår megen tid til at besørge bøgernes ombytning til hvad tid det forlanges, til at holde dem omlagt med papir for at skåne bindet, føre en ordentlig protokol og den fornødne brevveksling, ja skønt jeg ofte har haft megen ærgrelse over at se en smuk, indholdsrig og ofte kostbar bog mishandlet ved de første udlån, så har jeg dog ikke anset den tid, jeg har anvendt herpå, og som ofte har gjort mig afbræk i mit øvrige arbejde, for at være spildt, og jeg agter derfor endnu ej for det første at trække mig tilbage fra disse sysler, medmindre foreningens medlemmer skulde ønske disse overdragne til en anden.«
Freudendal afslutter beretningen med følgende ord: »Gid denne læseindretning længe må bestå og blive således benyttet, at den kan bidrage til, at medlemmerne fremfor alt må tragte efter det ene fornødne, at der hos dem må vækkes sans for, hvad der er gavnligt, ædelt og skønt, at den må bidrage til at bibringe dem mange nyttige kundskaber og på en underholdende måde forsøde mangen kedsommelig time!«
Disse linier er vist typiske for Freudendal. Man finder her tydeligt udtrykt, hvad der lå til grund for hele hans mangesidede arbejde: Det rationalistiske ønske om at udbrede oplysning og at vække sans for det nyttige, ædle og skønne. Ejendommeligt er det forøvrigt, at Freudendal overhovedet ikke berører bogens og bibliotekssagens nationale betydning, et forhold, der er så meget mere bemærkelsesværdigt, som Freudendal jo selv var en af den danske sags solideste støtter, og det nationale netop var den vigtigste løftestang i hine års biblioteksarbejde i Sønderjylland.
Freudendals efterfølger som bibliotekar blev -- som naturligt var -. den nye lærer i Københoved, Marcus Buch, og i hans tid synes udviklingen at være fortsat i det af Freudendal angivne spor. Kun skete der en ret betydelig nedgang i antallet af medlemmer nord for Kongeåen, og efter grænsedragningen i 1864 var der kun ganske enkelte trofaste tilbage her. I 1868, da Buch forlod byen, havde biblioteket 75 medlemmer, deraf 24 udenfor sognet.
Da man ved Buchs bortrejse ikke kunde være sikker på, at hans efterfølger vilde have interesse for bogsamlingen, og da man fremme« hvert år helt indtil 1914 sendte nogle nye bøger. I 1914 talte biblioteket ialt 1052 bind, nemlig 504 bind skønlitteratur, 483 bind faglitteratur og 65 børnebøger.
Den nedgang i antallet af medlemmer, der som ovenfor omtalt var begyndt allerede før 1864, tog voldsom fart omkring midten af 1870erne, og i 1883 lå medlemstallet helt nede på 33. Det er antagelig som følge af denne krisetilstand, at biblioteket - vistnok i 1884 - overgik til »Sprogforeningen«, og det vedblev at være dennes ejendom indtil 1921, da der atter oprettedes et sognebibilotek. Efter at »Sprogforeningen« havde overtaget bogsamlingen bortfaldt medlemskontingentet, men man forudsatte dog, at de fast bosiddende lånere var medlemmer af »Sprogforeningen«. Forøvrigt vedblev interessen for biblioteket at være ringe. Det skyldes formentlig i første række, at biblioteket fik for få af de nye bøger, men tiden var i det hele taget ikke bibliotekerne gunstig. Man fik efterhånden så mange muligheder for at få tilfredsstillet sin læselyst og sit behov for viden, og der var så meget andet end netop læsning, der lagde beslag på folks tid og interesser.

Kilde: Københoved bysamfund, Bidrag til Skrave Sogns Historie, Kolding 1950, side 114-117
Freudendal sognefoged.
Sognefogedembedet kunde naturligvis ikke passe sig selv, mens Kloppenborg var borte. Det blev da den unge lærer Freudendal, som var kommet til byen i 1842, der foreløbig overtog forretningerne. Freudendals gode danske sindelag var imidlertid hverken amtmanden eller tingskriveren ubekendt. Han havde

desuden været med til at afkræve dem den tidligere nævnte troskabserklæring, og han mærkede snart, at de havde ondt i sinde. De savnede bare en passende lejlighed til at arrestere ham, men denne kom, da Freudendal i en embedsskrivelse sidst i september titulerede de herrer som fhv. herredsfoged og fhv. tingskriver, idet de jo begge var afsat af deres retmæssige øvrighed, selvom de atter var indsat af oprørsregeringen. Denne fornærmelse kunde de naturligvis ikke lade sidde på sig, hvorfor der efter amtmandens ordre blev afsendt en politibetjent fra Haderslev, assisteret af 14 mand badensisk infanteri, for at arrestere Freudendal. Denne var imidlertid blevet advaret, hvorfor han allerede var på vej over Kongeåen, da politiet og militæret, ledsaget af den slesvig-holstensksindede kromand Niels Horsbøl i Langetved, ved midnat natten mellem den 3. og 4. oktober 1848 kom for at arrestere ham.
Militæret blev nu i byen et par dage, men drog så bort igen med uforrettet sag. Senere var der flere gange kavalleripatruljer i byen for at spørge efter Kloppenborg og Freudendal uden dog at søge efter dem, og da amtmand Bruhns iver efter at gøre fanger syntes at være kølnet, kunde Freudendal vende hjem sidst i oktober. At der under disse forhold har været en særlig glød over denne lærers undervisning, og at børnene har været lutter øre, behøver man vel ikke at tilføje.

Kilde: Københoved bysamfund, Bidrag til Skrave Sogns Historie, Kolding 1950, side 83-84

Gift ‎24 Sep 1842 Skrave Kirke, Skrave Sogn, Haderslev Amt Forlovere:
Kloppenborg
Mads Nielsen
Hans Pedersen
(gift 14 år) med:

womanMette Catrine Svane Jermiin‏‎ [I79], datter af Jens Christian Jermiin og Marie Kirstine Fridericsdatter‏.
Født ‎20 Aug 1820 Tranekærgård, Terpling, Åstrup Sogn, Ribe Amt, døde ‎1900‎, 79 eller 80 år. Erhverv: Tjenestepige i Skrave Sogn (‎1842), Tjenestetyende hos Erikka Poulsen (90 år), enke efter skolelærer og kirkesanger Hans Andersen Poulsen i Folding, Ribe Amt (‎1890), Lærerenke, husbestyrerinde hos Jens Agersbøl, drev senere landbrug på "Pjaltenborg" (‎1872)
Hans Frandsen beretter om ejendommen Pjaltenborg:
17,6 tdr. land. Ejedes sidst i 70'erne af Jens P. Ulrik, der døde temmelig ung, så købte madam Freydendahl, en lærerenke fra Københoved ejendommen og havde den i mange år. Efter hende fik Sønnen Johan Jørgen Freydendahl og Ane og nu har hans søn Jens ejendommen. Madam Freydendahl var en ejendommelig, men i mange måder en klog kone og kunde optræde med en værdighed, der ikke var almindelig hos en husmandskone, men dygtige landbrugere var hverken hun eller Jørgen, der var maler. Det er først nu under sønnen, at ejendommen giver noget.

Et andet sted berettes (samme forfatter?):
Madam Freydendal, enke efter lærer Freydendal i Kjøbenhoved, havde efter mandens død en lille pension, men ikke tilstrækkelig til hendes og børnenes underhold, kom til Nørbølling 1872. Hun fik plads som husholderske hos gamle Jens Agersbøl, kjøbte senere en lille eiendom, hvor hun opdrog sine børn. En af disse var maler, og af ham lærte hun lidt af den samme profession, og malede og hængte tapeter op for flere af beboerne. Hun var i alle henseender en skikkelig kone.

Hun var indtil sin død nyder af det Svanske legat. med 1½ portion.
Kilde: Ausummgårds Gods Arkiv: Protokol over det svanske legat 1711 - 1865. Kopi findes Billede: Lav 14 Marts 2018 DSC 0699
Legatet blev første gang tildelt hendes mand i 1847 ("som var gift med Mette Cathrine Svane Jermiin, som er en fattig mand og tillige forsøger en søn af Octavisu Jermiin, ved navn Jens Christian Jermiin, hvilken søn faderen har forladt tillige med en anden søn Engel Johan Daniel Jermiin har forladt ved at rejse til Norge.
(Billede: Lav 14 Marts 2018 DSC 0691)

Børn:

1.
man‎Jens Christian Freudendal‏‎ [I3104]‎
Født ‎30 Jul 1843 Kjøbenhoved, Skrave Sogn, Haderslev Amt‎

2.
woman‎Margrethe Cecilie Freudendal‏‎ [I3103]‎
Født ‎06 Sep 1845 Københoved, Skrave Sogn, Haderslev Amt‎

3.
man‎Jens Christian Freudendal‏‎ [I3105]‎
Født ‎18 Mar 1848 Kjøbenhoved, Skrave Sogn, Haderslev Amt‎

4.
manJohan Jørgen Freudendal‏‎ [I2072]
Født ‎05 Dec 1850 Kjøbenhoved, Skrave Sogn, Haderslev Amt, døde ‎± 2-1927 Nørbølling, Folding Sogn, Ribe Amt‎, sådan ca. 77 år, begravet ‎1927 Folding Kirkegård, Folding Sogn, Ribe Amt. Erhverv: Gårdejer, Pjaltenborg, Nørbølling, Brørup (‎1891), Maler, Nørbølling Mark, Folding Sogn, Ribe Amt (‎1901)
Johan Freudendal overtog Gaarden efter sin Mor 1891 med 16. Tdr. Land og drev den sammen med sin malervirksomhed, da ejendommen dengang omtrent var Hede. Der er billede af ejendommen, opf. 1890 efter brand

5.
man‎Peter Alexander Cæcelius Freudendal‏‎ [I3106]‎
Født ‎24 Apr 1856 Kjøbenhoved, Skrave Sogn, Haderslev Amt‎


www.slaegt.jermiinnielsen.dk

(c) Gunner Jermiin Nielsen 2020