Home
|
Gunner Jermiin Nielsen: Min slægt.
|
|||
Gift med:  Stephan (Staffen) Sørensen [I2510], søn af Hr. Søren og N.N..Født mellem 1540 og 1550 John Helt Green formoder, at hans far er "Hr. Søren". Erhverv: Sognepræst i Veerst og provst i Anst Herred, 1st ægteskab med: Karen Christensdatter, 2nd ægteskab med: Maren Madsdatter Buch Det vides, at Staffen Sørensen var far til 8 sønner og 8 døtre jf. Pontoppidans Danske Atlas, der omtaler et epitafium, som hang i kirken. ( Erik Pontoppidan, Den Danske Atlas, Tomus V, kapitel 10, 2. Bind, s. 17, 1769) Dette er forlængst væk. To udsavede vinger med rødbrun bemaling, der befinder sig på kirkeloftet, stammer måske herfra. I præstegården indrettede Christian IV værelser, som han kunne benytte, når han var på jagt i området. Annekspræstegården i Bække lå en tid efter reformationen under Riberhus. Staffen Sørensen klagede til kongen over det, hvorefter kongen den 31. Dec. 1578 skrev til lensmanden på Riberhus Erik Lykke, at præsten skulle have sin annekspræstegård tilbage, som en tidligere lensmand havde frataget ham, da hans sogne var dårlige, og at han havde meget besvær af, at han boede ved en alfarvej. Biskop Peder Hegelund skrev i sin almanak: 17/5 1607: Tog hr. Staphens skudsmål udi Veerst kirke på hr. Pouls vegne om det rygte om fejlgreb ved administrationen af den hellige nadver den 22/3. 26/9 1612: Komme seks svin til Wirstskow til hr. Staphen af mine. 11/6 1613: Maths, hr. Staphens søn på kost. 11/9 1613: Lod jeg drive til olden til hr. Staphen 16 svin, deraf de 6 til Hjardrup, de 10 til Veerst. Klokken i Bække kirke bærer følgende majuskelindskrift: ANNO : CHRISTI : MDC : (1600) : KONNING : CHRISTIAN : DEN : IIII : VDI : CASPAR : MARCHEDANERS : LENSMANENS TID : ER : DENNE : KLOK : STØBT : TIL : BECCHE : KIRCHE : VDAF : MEG : ADAM : NIELSEN : H : STAFEN : SØRENSEN : SOGNE : PREST : POVL : SØRENSEN : KIRKEVERGE : PSALLAM : DEO. I Bække lå en toft, som hr. Staffen Sørensen og hans eftermænd 22/7 1583 fik tilladelse til at bruge mod selv at sørge for vin og brød til kirken.Som provst i Anst herred var han fri for præstegæsteri jf. Koldinghus lensregnskaber 1610-11. I samme lensregnskaber står også anført: Hr. Staffen Sørensen i Veerst, præst til Veerst og Bække sognekirker, ham er givet i lige måde, som han årlig forhen har bekommet ud af Skødegaards skæpperiavl her udi Koldinghus lenn liggende, som er den 30. skp. eller td. korn, har så bekommet dette nærværende år til Philippi Jacobi dag 1611 ud af 1.5 læster rug og 0.5 læster byg, som dette år er aftærsket i Koldinghus ladegaard og opmålt rug 1 ørte, 2 skæpper. byg 4.5 skæpper, 1 fjerdingkar. Fra dette anepar nedstammer komponisten Peter Erasmus Lange - Müller. Børn: 1. Christen Stephansen Veerst [I2487]Født 1570, døde 1629 Vorbasse, Vorbasse Sogn, Ribe Amt, age 58 eller 59 år. Erhverv: Sognepræst i Vorbasse og Grene Der findes ikke mange oplysninger om hans embedstid, så den er sikkert forløbet uden de større hændelser. Dog skrev biskop Peder Hegelund i sin almanak under 1/10 1596, at i Højen kirke på præstemødet fik Christen Stephansen Veerst i Vorbasse og hr. Niels Sørensen Buch i Grindsted en alvorlig formaning. Der foreligger ikke noget om hvorfor. De har vel ikke overholdt ordinansens bestemmelser eller afveget fra de rette veje. Man må også formode, at Kejserkrigen 1625-27 ikke har gjort det let for ham i hans sidste år. Han deltog ved valget og hyldningen af prins Christian i Viborg 1610. Fra Kancelliets Brevbøger: 1595 den 13. Sept. Koldinghus. Aabent Brev om, at hr. Christen Staffensen, Sognepræst i Vorbasse og Grene og hans Efterfølgere indtil videre, aarlig maa oppebære 6 Ørte Korn af Loftet paa Koldinghus til Deres Underholdning. Hr. Christen har nemlig indberettet, at hans Sogne er meget ringe, og at hans Formænd derfor i Kongens Farfaders Tid havde faaet udlagt 6 Ørte Korn til deres Underhold af Kronens Part af Kongetienden af Vorbasse Sogn, hvilke 6 Ørte Kongens Fader siden sammen med flere Kongetiender har henlagt til Kantordømmet i Ribe Domkirke for Gods, som Kongens Fader har taget derfra og lagt under Koldinghus, og han har nu ansøgt om at faa Erstatning for disse 6 Ørter Korn. 2. Søren Staffensen Veerst [I2817]Født 1578, døde 1626 Haderslev, age 47 eller 48 år, begravet Jelling, Jelling Sogn, Vejle Amt. Erhverv: rektor i Vejle (11 Nov 1603), ordineret til sognepræst i Vinding af biskop Peder Hegelund (20 Jun 1604), sognepræst i Jelling og Hover (1619) Om embedet i Vinding blev der 29/10 1607 truffet den ordning, at skolemesteren i Vejle for fremtiden skulle være sognepræst i Vinding. Det var biskop Peder Hegelund i Ribe, som i et brev til Casper Markdaner på Koldinghus havde foreslået denne at medvirke til denne ordning. Peder Hegelund er sikker på, at Vejle skolemester med en god hører vel kunne forestå al sang udi Vejle kirke om søndagen og straks efter 10 slet spadsere ud til Vinding sogn på en halv times tid og der fuldende al kirketjeneste inden 12 slet og blive hos dem til hen imod aften og udrette, hvad der bliver at bestille, men ikke prædike aftenprædiken. Hr. Søffren Staphensen havde godvilligen påtaget sig det. Under Kejserkrigen 1625-27 viste Søren sin fædrelandskærlighed ved at sætte sit liv på spil ved at sende meddelelser om fjendens bevægelser til den danske general, der lå på Fyn med sine styrker. Præstens sendebud blev pågrebet, og i hans udhulede stok fandt man et brev til generalen. Præsten blev arresteret og ført til Haderslev, hvor han i fængslet blev tortureret i den grad, at han i fortvivlelse tog sit eget liv. Fjenden førte hans lig til Jelling, hvor det blev hængt op på en høj syd for byen. Hans hustru tog liget ned og begravede det i kirkens kor ( beskrevet af pastor Wedel i 1766). En anden beskrivelse (Worsaae i Historisk Tidsskrift 1840) fortæller, at fjenden hængte liget op i skægget i en krog over indgangsdøren til Jelling kirke. En tredie version (Samlinger til Jydsk Historie og Topografi 4. rk., 4. bd.) meddeler, at han ynkelig omkom i et haardt fængsel 1629, imedens de keiserske hafde dennem landet bemechtiget. Fjenden mishandlede hans døde legeme og hængte det op i en jernkrog, der gik fra hagen op igennem kæbebenet, og som til sørgelig påmindelse for os kan ses over Jelling kirkedør. Jelling kirke. Hans hustru blev gift med eftermanden i embedet Jørgen Pedersen. Ved gravning på kirkegården i Jelling blev der fundet rester af et sandstensepitafium, der enten er knyttet til Søren Staffensen Veerst eller til Jørgen Pedersen (Vejle Amts Årbog 1923-24). | |||
www.slaegt.jermiinnielsen.dk