Gunner Jermiin Nielsen: Min slægt.
man Søren Jørgensen Haard‏‎ #1119‎, søn af Jørgen Andersen Haar og Lene Jensdatter Rafn‏.
Født ‎1596 formentlig i Vester Nebel, døde ‎1660‎, 63 eller 64 år, begravet ‎28-12-1660 Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt. Erhverv: Købmand, rådmand og kirkeværge i Kolding
I 1730 fandtes en ligsten i kirkegulvet over Søren Jørgensen Haard, men senere forsvundet. I 1755 fandtes et epitafium i St. Nikolaj kirke i Kolding over Søren Jørgensen Haard og hans hustru m. fl., men dette er også siden forsvundet. Skiftet efter Søren Haard fandt sted 23/5 1662 og der var 2054 rigsdaler til deling.
I 1647 trak det op til en heksesag, hvori en skolemester Gregers Nielsen var en af forgrundsfigurerne. Den fattige skolemester, der i sin desperation erklærede, at “han havde så længe troet på Gud, nu ville han tro på djævelen”, søgte at få en signekælling krøblingen Johanne Hanskone til at “fly ham lykke”. Han drak hende fuld for at få hende til at løsne tungen.
Skolemesteren bildte sig ind, at Søren Haard på Laasbybjerg, alle Ude Pedersens børn (deriblandt Peder Udesen) og mange andre godtfolk i byen ved trolddom var kommet til deres formue. Nu skulle kællingen - enten selv eller ved en Lisbeth Knudsdatter i Hjarup (boende hos sognepræst Poul Sørensen, en bror til sognepræsten i Kolding Ancher Sørensen) - også hjælpe ham. Han gav Johanne Hanskone to poser, en af lærred og en af læder. I den første var der 9 rugkærner, lyneborgersalt, hvidløg og meget andet. I den anden en vokskalv.
Senere da poserne hverken hjalp skoleholderen til brød endsige rigdom, opstod der splid mellem ham og kællingen. Denne søgte at hævne sig ved at indbilde forskellige syge, at skoleholderen havde forgjort dem. Sagen vakte stor opstandelse og fyldte mange sider i rådstueprotokollen.
Gregers Nielsen var et stakkels fordrukkent menneske, der lå i strid med alle. 7/9 1653 forlangte Søren Jørgensen Haard, at skolemester Gregers Nielsen skulle straffes, fordi han på gaden en aften havde råbt:
“--og Søren Haard har været min gode ven tilforn, men nu er han min uven. Det har djævelens mennesker gjort, og hvad han har af grøn jord, huse og gårde og al sin store pral og pragt, det har han de Haar'er med djævelens kunst og Anne Jensdatters magt”.
Hvorefter han i raseri og drukkenskab løb hen til Søren Haards bislag og bed deri med sine tænder.
Skolemesterens indlæg i retssagen:
”Eftersom Søren Jørgensen Haard, rådmand her i Kolding, har forhvervet nogle vidner på mig underskrevne her på bytinget sidst forleden 20/7 anlangende nogle ukvemsord, jeg skulle have haft 11/6 næst tilforn, så er herimod mit korte svar, at så sandt som Gud lever og den lod og part, jeg forventer mig hos Gud i himlen, jeg aldrig ved og meget erindrer har sagt andet om velbemeldte Søren Haard eller nogen af hans pårørende end som alt ærligt og kristeligt, langt mindre kunne få årsag noget uærligt at tænke eller sige, og hvis mig fattige mand noget andet påtvunget er, er usandfærdigt og af misundelse vundet at være som de andre steder aldrig skal kunne godt gøre. Begærer gerne, at dette for retten måtte læses, påskrives og indføres udi hvis som passerer. Ex. Kolding 7/9 1653. Gregers Nielsen, egen hånd”.
Den foreløbige dom lød således:
”Efterdi det er en sag, som æren pågælder, tør jeg mig ikke fordriste i den sag at kende, mens den sag henfindes og indstiller for min gunstige og velbårne overdommer”.
Det endelige udfald af sagen kendes ikke.
Et familiemedlem til Søren Haard bragte ham for retten. Det var Lene Pedersdatter, som var blevet enke efter Jørgen Hansen Haar i Høllund, Ødsted sogn, søn af Hans Jørgensen Haar på Skovgaard i Øster Starup sogn. Se under ane nr. 388-389, pkt e. I følge Egtvedpræstens indberetning var Høllund “slet udplyndret og folkene forjaget og øde og døde”. Lene havde under svenskekrigene i 1660 bragt to kister med klæder og gods samt noget guld og sølv ind til Søren Haahrs hus, for at han skulle passe på det. Nu da hun var blevet enke, skulle der skiftes. Hun havde så bedt om at få det udleveret. Men Søren Haard ville kun udlevere tingene, hvis Lene betalte 8 rigsdaler i leje. Dommen gik ud på, at kisterne skulle udleveres til Lene mod husleje efter dannemænds skøn. Men han fastholdt, at han kun havde modtaget kisterne med klæder og gods. Sluttelig måtte Lene betale.
I juni 1659 blev der begravet en ung karl på 26 år fra Heisselballe, som blev skudt af polakkerne i Søren Haards gård.
Det var Karen Bertelsdatter, der ved sin søsters - Dorothe hr. Mortens - dødsleje under pesten i 1659 fik at vide, at søsterens guld og klenodier var nedgravet i Anne Henriksdatters (Thaulows) hus. Dorothe hr. Mortens er Dorothe eller Dorthe Bertelsdatter, der var gift med hospitalspræst i Kolding Morten Sørensen. Se om denne sag under BK680 og 2681.

Married/ Related med:

woman Karen Bertelsdatter‏‎ #1120‎, datter af Bertel Iversen og Ellen Jørgensdatter‏.
Født ‎16-12-1602 Taulov, døde ‎1682‎, 79 eller 80 år, begravet ‎19-02-1682 Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt

Børn:

1.
woman Ellen Sørensdatter Haard‏‎ #2706‎
Født ‎10-12-1631, døde ‎10-03-1654 Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt‎, 22 eller 23 år
2.
woman Maren Sørensdatter Haard‏‎ #1121
Født ‎1633, døde ‎08-06-1659 Kolding under pesten‎, 25 eller 26 år
3.
woman Lene Sørensdatter Haard‏‎ #1117
Født ‎1634 Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, døde ‎1696‎, 61 eller 62 år, begravet ‎03-03-1696 Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt
I 1676 forærede Lene Ude Bertelsens en af to balusterformede barokalterstager til Vonsild kirke. Den anden blev givet af Valborg Johan Rudes i 1663. Rude var sognepræst i Vonsild 1659-1707.
4.
man Hans Sørensen Haard‏‎ #2707‎
Født ‎15-03-1637‎
5.
woman Anne Sørensdatter Haard‏‎ #1123
Født ‎26-09-1638, døde ‎1694‎, 55 eller 56 år
6.
woman Karen Sørensdatter Haard‏‎ #1122
Født ‎09-10-1642, begravet ‎30-08-1712 Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt

www.slaegt.jermiinnielsen.dk

(c) Gunner Jermiin Nielsen 2020