Home
|
Gunner Jermiin Nielsen: Min slægt.
|
|||
 NN [I2808] PRIVAT FILTERMarried/ Related med:  Jørgen Lauritzen [I2499], søn af Hr. Lauritz og N.N..Født ± 1535 John Helt Green skriver, at hans far formentlig er Hr. Lauritz., døde 1606 formentlig i Udby, age sådan ca. 71 år, 1st married/ related med: NN, 2nd married/ related med: Anna Hansdatter Student fra Middelfart 1555. Studerede ved universitetet i København og siden ved universitetet i Rostock. 1558 tiltrådte han embedet i Udby. Biskop Jacob Madsen visiterede sognet den 8/10 1589, den 2/6 1595 og den 3/10 1598. Biskoppen lavede en lille tegning af kirken og noterede, at alt var vel, og at Jørgen Lauritzen var rig. Endvidere at hans hustru var datter af Hr. Hans (Trogelsen) i Brenderup. Udby kirke. En skrivelse fra Kancelliet af 20/5 1558 omhandler Brev for hr. Jørgen Lauritzen paa Kronens part af Tiendet for Ubye Sogn i Vendtz Herred i dette aar. Den nidkære præst blev stævnet af både adelige og herregårdsfolk og bønder i sognet, fordi han havde ladet majtræet hugge om, efter at han forgæves i kirken op til Valborgdag 1572 havde tordnet mod den ugudelige handel med natteløb på Voldermisse nat. Kravene mod ham for dette hærværk så således ud: 1. Lensmand Jørgen Sehested på Hindsgavl krævede på kgl. majestæts vegne på 4 gårde, der var krongods, 32 daler og et pund havre. Hans foged krævede 12 daler. 2. Steen Bilde til Kiærsgaard krævede 30 daler udi mønt. 3. Fru Anna af Iversnæs (senere Wedelsborg) 13 daler udi mønt. (Anna Parsberg var enke efter Christopher Gyldenstjerne). Følgende kreditorers krav var endnu ikke opgjort: 1. Frans Brixen i Odense på de Bielkers vegne. 2. Niels Lykkes foged (Niels Ejlersen Lykke til Torp og Tanderup). 3. En frues foged på Sjælland. 4. Kgl. majestæts lensmand i Odense. 5. Som mulig kreditor oplystes: Præsten selv har en tjener i byen, hvor majtræet blev afhugget. (D.v.s. at hr. Jørgen ejede en gård, han havde udfæstet). Sagen så ud til at blive en dyr historie, hvorfor Jørgen Lauritzen sendte følgende redegørelse og bønskrift til kongen Frederik II: Stormectige Hogborne Første, Aller Naadigste Konnge, Werdiis Etthers Kon: Matt: for Gudtz skylld naadelig att anse miig fattiig bedrøffuede Mannd, och miildeliig høre thenne min sandfærdiig berettning, dom sig saa haffuer. Jeg arme Gudtz ords thienner och Sogneprest haffuer wdj min Sogen, saa som alle tro Sogneprester her wdj Fiøn och anderstedt pleye at giørre, beflitthet mig at wiille affskaffe then wgudelii hedennske hanndell met natthelob paa Wollermisse natth, Maygiilde, gadeiild och medtsommers suermerij, som the wnnge bønderfolck pleye med groff wskiickeliighed her wdj mitt Sogen att brugge. Och ieg haffuer ther for icke alleniist aff predickestolen ther om wnderuiist och lerdt, men och saa wdj thette aar nogenn kortt tiid for Wollersmisse dag selff personnliig wdj nogre byer senndt mit wiisse bud thiill huermandtz gaard, och wennliigen laditt thennum bede, att the wiille were mig hørsom och offuergiiffue theriis Natthelob och hedenske suermerie, och skicke siig, som fromme Christne mennisker bør att giørre. Saa haffuer the dog icke wiildt werrit mig lydiig, huilckett jeg haffuer lastedt aff thennom aff predickestolen. Siiden haffue the ther offuer thiill dess større gudtz bespotthellsse och mig thiill trodtz opreist theris Maytræ paa then samme Søndag, som ieg tiilbørligen lastiidt paa then wskickeliig nattlob, som the optog emod min raad och forbud S: Wolburgis natt nyliig thiillforn. Huilcken theris trodtz och hoffmodt mod Gud och mitt Embede ieg fattige Mand icke letteliig kunde fordrage, men aff en christeliig Iffirhedt och harm emod saadan Gudtz wanære och bespotthelse lod iej afhugge samme theris Maytræ, och lod then saa ligge paa steden. Therfor, Aller Naade Herre oc Konge, forfølgiis ieg arme Mannd nu aff the gode Lodtz Eyr thill samme bye, som thette skede, med heruerck thill Landtzthing och anndre lougmoell thiill att forderffue mig medt, huis ieg icke skall nødis thiill at opthinge mod thenum, och wdj saa maade paa det høgiiste beskatthiis, endog ieg arme Mannd med thenne min harm och fortørnelsse haffuer ingen Menniske forulempidt enthen med ord eller gierning, paa Liiff eller Lem, goidtz eller ære, Wdj nogen maade, men haffuer thet giordt wdj en Christen Iffirhed emod then hedennske wesen och wgudeliig handell, som ieg icke liide eller fordrage kunde. Ther for, Aller Naade Konnge, efftherthij ieg haffuer nu inngen att thillfly wden Gud y Himmelen och Etthers Kon: Matt: beder ieg ydmygeliigste, at Etthers Kon: Matt: wiille for Gudtz skylld werdisthiill att forhielpe och fortrøste mig arme Gudtz ordtz thienere, att ieg skulle icke med heruerck tiill thinge eller opthingelsse thiill mange herskab for mig eller myne folck forarmis eller forderffuis. Saa och paa thett att andre aff thetthe Exempell skulle icke her epther y liige eller andre maade wanwurde theris Sogneprester, och theris saliige formaning och raad saa trotzeliig foracthe, Gud thiill stor fortørnellsse, och mange Christne thiill skade och forargellsse. Gud Allermecte beuar Etthers Kon: Matt: bode thiill Siell och Liiff med alle Etthers Kon: Matts Landes och Riigens wellfart: Amenn. Etthers Naadis Kon: Matts wnderdanigste thienner Jørgen Lauritzen, Sogneprest thill Wby Sogen wdj Fiønn. Af et andet brev i Fyns bispearkiv stilet til Steen Bilde fremgår det, at provsten Oluf Pedersen Bang i Middelfart - måske på biskoppens vegne - er gået i forbøn for Jørgen Lauritzen. Udfaldet af sagen kendes ikke. (Kirkehistoriske Samlinger 3. rk. bd.5, s. 609 ff.). Historiske undersøgelser om sognet i 1700-tallet fortæller, at der i kirken var en sten med følgende gravskrift: Her ligger begraven sal. hr. Jørgen Lauritzen som var præst i Rones og døde aar 1602. Præstegården lå i Ronæs og kirken i Udby. Byerne Viby og Rolund hørte også til sognet. Fra dette anepar nedstammer digteren Holger Drachmann. Barn: | |||
www.slaegt.jermiinnielsen.dk